Forestiller du dig din aldring som et meget langt maraton, hvor du bliver gradvist mere træt, indtil løbet til sidst slutter?
Et nyt studie viser et noget andet forløb. Nemlig at vores aldring snarere sker som et intervalløb, der skifter mellem luntetrav og spurter.
Det er forskere fra amerikanske Stanford University, der står bag undersøgelsen, som viser, at aldring ikke er en langsom og stabil proces, men i stedet sker særligt to gange i løbet af livet.
»Det viser sig, at midten af 40'erne er en tid med dramatiske ændringer, ligesom de tidlige 60'ere,« lyder det i en udtalelse fra seniorforfatter til studiet, professor og genetiker Michael Snyder, direktør for Center for Genomics and Personalized Medicine ved Stanford University.
Konkret bliver vi ifølge studiet markant ældre, når vi er 44 år, og igen når vi er 60 år.
Og det er faktisk ikke ukendt viden i aldringsforskningen.
Læge, lektor og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, har set andre studier, der viser aldring som ryk, hvor der sker store ændringer i vores molekyler. Alligevel er han ikke overbevist af det nye studie.
»De her bølger i aldringen er vist tidligere, også på et meget større antal individer, end vi ser her. Men det er stadig kontroversielt. Ikke alle aldringsforskere er enige i de observationer,« siger han.
Fundet i blod og afføring
Forskerne fra Stanford University fortæller, at de blev inspireret til at lave undersøgelsen, fordi risikoen for at udvikle mange aldersrelaterede sygdomme stiger kraftigt med alderen. Det gælder for eksempel Alzheimers sygdom og hjerte-kar-sygdomme.
Selvom meget forskning allerede har fokuseret på, hvordan forskellige molekyler i vores krop stiger eller falder med alderen, er forskning i hastigheden stadig begrænset.
For at belyse hastigheden brugte forskerholdet data fra 108 mennesker i alderen 25 til 75 år. Over en periode på op til 7 år indsamlede de jævnligt blod- og afføringsprøver samt hud-, mund- og næsepodninger hos forsøgsdeltagerne.
I alt fulgte forskerne ændringer i 135.000 forskellige molekyler (RNA, proteiner og metabolitter) og mikrober (bakterier, virusser og svampe fra tarm og hud) og analyserede næsten 250 milliarder datapunkter.
Her fandt de, at langt størstedelen af de undersøgte molekyler – hele 81 procent – ikke ændrer sig gradvist, men mere i visse aldre end andre. Forskerne ledte efter klynger af molekyler med de største ændringer og fandt, at skiftene for begge køn især sker i midten af 40'erne og i begyndelsen af 60'erne.
Lille studie
Der findes som nævnt andre studier, der har peget i samme retning. Især nævner aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen den amerikanske aldringsforsker Tony Wyss-Coray, også fra Stanford, hvis forskning tidligere har vist tre hastighedsryk i aldringen.
»Hvis det passer, at der er bølger, så rykker det ved vores forståelse for aldringsprocessen. At der er noget underliggende programmeret i vores aldring,« siger Morten Scheibye-Knudsen.
Men han er som sagt fortsat skeptisk overfor, om det passer. Han roser det aktuelle studie for at have målt på mange forskellige biologiske parametre og anvendt flere målemetoder.
»Det, tror jeg, er det helt rigtige at gøre, og det har været et dyrt studie at lave,« siger han.
Og tilføjer et stort ’men’. For studiet har også en række svaghedspunkter, understreger han.
»Der er nogle svaghedspunkter, som er meget svære at komme udenom. Specielt det lille antal individer, man har målt på. 108 deltagere er en meget begrænset population,« siger han, fordi variationer i få individer i så begrænset en forsøgsgruppe vil have stor effekt på det samlede resultat.
»Der skal meget større studier til og mere evidens, hvis vi virkelig skal fastslå, at aldring sker i bølger,« mener han.
Mangler fokus på adfærd
Den danske aldringsforsker er ligeledes kritisk overfor, at man ikke har inddraget adfærd i studiet.
Studiet viser nemlig, at det store ryk i aldringen i 40'erne omfatter molekyler forbundet med hjerte-kar-sygdomme og evnen til at omsætte koffein, alkohol og fedtstoffer, mens det andet ryk i 60’erne omfatter molekyler involveret i immunregulering, kulhydratmetabolisme og nyrefunktion. Molekyler knyttet til hud- og muskelaldring ændrede sig ved begge ryk.
Men ændringerne kan være knyttet til skift, der sker i vores adfærd med alderen snarere end underliggende biologisk programmering, påpeger Morten Scheibye-Knudsen.
»Når man ikke har målt på adfærden, så ved man ikke, om ændringerne skyldes, at man er holdt op med at drikke alkohol eller begyndt at drikke kaffe,« siger han.
Fordobles hvert ottende år
Ifølge forskerne bag studiet kan deres resultater være med til at forklare, hvorfor man ser stigninger i visse sundhedsproblemer på bestemte tidspunkter i livet, for eksempel gigt og hjerte-kar-sygdomme.
Men det er Morten Scheibye-Knudsen dog ikke helt enig i. Han mener ikke, at der er belæg for at sige at vi – sat på spidsen – fra den ene dag til den anden »vågner op totalt gråhårede«.
»Risikoen stiger konstant, fra vi er 30 år. Herfra fordobles vores risiko for at dø hvert ottende år. Med tiden bliver fordoblingen så stor, at det bliver meget synligt, at der er tale om en stigning. Men fordoblingen er ikke pludselig,« forklarer han. Helt lavpraktisk kan man bare se på sine venner og bekendte og konstatere, at de ikke pludselig bliver gamle, supplerer han.
På den anden side, er der mennesker, der ser ud til at ældes hurtigere end andre, medgiver Morten Scheibye-Knudsen. Men det peger netop ikke på en underliggende programmering hos os alle - snarere livsstil.
»Det er vores evne til at tilpasse os til og vores kamp mod det miljø, vi lever i, der gør, at vi ældes forskelligt over tid. Vi bliver mere og mere forskellige med alderen og derfor også mere forskellige på alle fysiologiske parametre,« siger han.
Og netop fordi vi lever så forskelligt, så er 70-90 procent af måden, vi ældes på, styret af vores adfærd – altså hvordan vi behandler os selv, fortæller den danske aldringsforsker.
Lev sundt
Selvom forskerne bag studiet ser på aldring som resultatet af en række indbyggede biologiske processer, opfordrer de også til, at man – særligt i 40'erne og 60'erne – øger sin træning for at beskytte hjerte og vedligeholde muskelmassen samt nedsætter sit alkoholforbrug i 40'erne, hvor evnen til at omsætte det aftager.
»Jeg er en stor tilhænger af, at vi bør prøve at justere vores livsstil, mens vi stadig er sunde,« udtaler studiets seniorforfatter Michael Snyder.
Der er bred enighed blandt aldringsforskere om sund livsstil som et våben mod aldring, bekræfter Morten Scheibye-Knudsen. Det gælder også, hvis man tager ’aldring i ryk ’ for gode varer.
»Det ændrer det her studie ikke ved. Man kan sagtens gøre noget ved sit helbred og risiko for sygdomme og formentlig også aldringshastigheden ved at leve sundt. Det kommer der hele tiden flere og flere data, der understøtter,« siger han.
