A-vitamin: Derfor er den helt rette mængde essentiel

Da den dansk-norske præst Hans Egede kom til Grønland i 1711 for at udbrede kristendommen, så han til sin store overraskelse, at inuit slagtede og spiste isbjørne.

Han så dog også, at de ikke spiste hele isbjørnen, men lod leveren være. Inuit fortalte missionæren, at konsumering af isbjørnelever var et 'no go'.

Det, syntes Hans Egede, var noget gedigent sludder, fordi lever jo er så sundt at spise. Derfor satte han sig for at vise inuit, at man sagtens kunne spise isbjørnelever.

Som sagt, så gjort.

Det skulle dog vise sig at være en rigtig dårlig idé, fordi indtag af isbjørnelever er decideret farligt, og efter Hans Egede havde spist sig mæt i det forbudte kød, blev han alvorligt syg, og var ved at dø.

Hans Egede overlevede dog og kunne fortsætte sit virke i Grønland, men han lærte en vigtig lektie – isbjørnelever indeholder noget, som i for store mængder kan være giftigt.

Isbjørnelever er fyldt med A-vitamin

I dag ved vi, hvad der næsten tog livet af Hans Egede. Isbjørnelever indeholder nemlig ekstremt store mængder A-vitamin, som i overflod kan være decideret giftigt.

Professor mso Susanne Gjedsted Bügel fra Sektion for Klinisk og Forebyggende Ernæring, Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet fortæller:

»Hans Egede var ikke den eneste udefrakommende, som oplevede at blive forgiftet af isbjørnelever i Grønland. Det skete for mange Grønlandsfarere. Ved indtag af for meget A-vitamin sker der det, at man akut får mavesmerter, rysteture og høj feber. Ved langvarig, kronisk indtag kan man også få skader på sin egen lever, og det kan man dø af,« sig hun.

A-vitaminmangel er et stort globalt problem

A-vitamin er dog som udgangspunkt sundt.

Det er det første af alle vitaminerne, hvis man betragter dem i alfabetisk rækkefølge, og det betegnes ligesom alle de andre vitaminer som værende essentielt. Det vil sige, at mennesker har brug for at spise A-vitamin for overhovedet at kunne overleve.

I dag er A-vitaminforgiftning da også ekstremt sjældent. Det sker faktisk langt oftere, at folk får for lidt A-vitamin, end at de får for meget.

A-vitaminmangel ser man specielt i udviklingslande, hvor underernæring er et stort problem.

Ifølge en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO lider 190 millioner mennesker verden over af A-vitaminmangel, hvilket blandt andet fører til blindhed og kroniske skader på lunger og andre organer.

WHO estimerer, at 650.000 børn dør hvert år på grund af A-vitaminmangel, og mellem 250.000 og 500.000 børn bliver blinde.

I den vestlige verden er udbredelsen af A-vitaminmangel langt mindre.

»I Danmark ser vi næsten udelukkende A-vitaminmangel blandt alkoholikere, der næsten ikke får noget at spise,« siger Susanne Gjedsted Bügel.

Egypterne fandt kur mod natteblindhed

Bliver vi ved det historiske vingesus, fandt oldtidens egyptere rent faktisk ud af, hvordan de kunne kurere lidelser, der har udspring i A-vitaminmangel.

Det første tegn på A-vitaminmangel er natteblindhed.

Natteblindhed kan skyldes mangel på A-vitaminet retinol, der især bliver benyttet i vores øjne, hvor det aktiverer farvestoffet rhodopsin, som er nødvendigt for at kunne se under betingelser med meget lidt lys.

Mangler vi A-vitamin, kan rhodopsin ikke blive aktiveret, og så kan vi ikke se noget, når mørket falder på.

Oldtidens egyptere fandt dog ud af, at rå lever virker særdeles godt til at kurere natteblindhed.

Hvad egypterne, ligesom Hans Egede, dog ikke vidste, var, at det skyldes, at lever indeholder store mængder A-vitamin.

A-vitamin er vigtigt for helbredet

A-vitamin spiller i det hele taget mange forskellige roller for vores helbred.

Foruden at være vigtigt for synet, er vitaminet også involveret i regulering af generne, hvilket betyder, at hvis vi ikke får nok A-vitamin, har det en effekt på vores helbred generelt.

A-vitamin er også vigtige for at opretholde et sundt immunforsvar, og studier har desuden vist, at A-vitamin er nødvendigt for at have en sund hud. Derfor indeholder mange lægemidler til hudsygdomme samt kosmetik da også A-vitamin.

»De fleste vitaminer spiller mange forskellige roller i vores helbred, og vi kender slet ikke til dem alle sammen. Det gælder også for A-vitamin,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

A-vitamin er seks forskellige stoffer

Det lyder måske, som om A-vitamin kun er ét stof, men det er rent faktisk en masse forskellige stoffer – seks for at være helt præcis.

Det vigtigste A-vitamin er retinol, som vi primært får fra kosten, når vi spiser dyr eller andre animalske produkter, hvor vi også får et andet A-vitamin, retinal, fra.

Men A-vitamin findes også som karotener i form af alfa-karoten, beta-karoten, gamma-karoten og beta-kryptoxantin.

De fire karotener findes især i gulerødder og i andet frugt og grønt. Beta-karoten er rent faktisk to retinoler, som er sat sammen, og derfor skal kroppen spalte det efter indtag.

»Specielt beta-karoten i gulerødder er godt at spise, hvis man eksempelvis er vegetar eller veganer og ikke spiser kød. Ved at spise gulerødder får man alligevel sine A-vitaminer,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

Derfor kan A-vitamin være giftigt

Hvis vi kigger på de kemiske egenskaber, er A-vitamin sammen med D, E og K et fedtopløseligt vitamin.

Det vil sige, at vitaminet bliver lagret i kroppens fedt og ikke tisset ud, hvis vi får for meget af det.

Det betyder også, at det kan have nogle uheldige bivirkninger at spise for meget A-vitamin, da vi ikke umiddelbart kan komme af med det igen.

Derfor skal man også passe på med uhæmmet at spise A-vitaminpiller, fordi man vil sikre sig, at man får nok.

Susanne Gjedsted Bügel fortæller, at specielt gravide kvinder skal holde sig fra vitaminpilleglasset, da for meget A-vitamin kan skade det ufødte barn.

»For meget A-vitamin under graviditeten kan lede til neuralrørsdefekter, hvor nerverne ikke vokser sammen under fosterudviklingen. Derfor anbefaler vi, at gravide ikke spiser A-vitamintilskud overhovedet, ligesom de heller ikke bør spise for meget lever,« siger hun.

Et studie fra det prestigefyldte Johns Hopkins Hospital har dog vist, at et kontrolleret tilskud af retinol før, under og efter graviditeten forbedrer det nyfødte barns lungefunktion.

Afrikanske børn dør efter A-vitamintilskud

Flere forskningsresultater peger dog på, at man skal passe på med at få for meget A-vitamin (det er dog meget vigtigt, at man får nok).

Et dansk studie har blandt andet vist, at det kan betyde op imod 400.000 dødsfald blandt børn i Afrika, hvis man rutinemæssigt giver alle børn på kontinentet A-vitamintilskud.

Årsagen er muligvis, at effekten af A-vitamintilskuddet bliver negativt, når piger modtager DTP-vaccinen i ét til fem måneders-alderen.

Så meget A-vitamin skal du have om dagen

Medmindre man spiser vitaminpiller - hvilket Susanne Gjedsted Bügel ikke anbefaler, at man gør, fordi det har de fleste mennesker ikke behov for, hvis de spiser en fornuftig kost - eller man spiser store mængder lever, er risikoen for at få for meget A-vitamin dog forsvindende lille.

For langt de fleste mennesker drejer det sig om at få nok.

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man får 700-900 mikrogram retinol eller omkring 10 milligram beta-karoten om dagen.

Det svarer til, at man skal spise én stor gulerod om dagen for at få dækket det daglige behov. Til gengæld kan man ikke få for meget A-vitamin ved at spise for mange gulerødder, for detil er indholdet ikke stort nok.

»Det er ikke særligt svært at få rigeligt med A-vitamin gennem kosten, og derfor er der også risiko for, at man får for meget, hvis man spiser vitaminpiller oven i hatten,« siger Susanne Gjedsted Bügel.