En potentiel farlig cocktail af piller og sprøjter.
Det er en udbredt udfordring, fortæller flere sundhedsansatte i en ny rundspørge.
Polyfarmaci hedder det på fagsprog, når patienter løbende får mindst fem forskellige lægemidler på recept og dermed risikerer overmedicinering og unødige bivirkninger.
Omkring én ud af 17 danskere er polyfarmaci-patienter. Blandt ældre over 74 år er det op mod hver 5. i snit.
Mange får altså løbende flere end 5 lægemidler - ofte op mod 20 forskellige piller dagligt, viser den seneste opgørelse fra 2021.
»Polyfarmaci er et kæmpe problem,« siger farmaceut Christian B. Rubek til Videnskab.dk.
»Det kan være enormt svært at afgøre, om en kombination af medicin er til gavn for patienten, om det slet ikke gør nogen forskel, eller om det i værste fald gør skade.«
Medicin bliver som regel testet enkeltvis. Derfor kender man ikke til de fulde konsekvenser, hvis man giver patienter op mod 20 forskellige præparater om dagen, forklarer han.
\ 5 eksempler på risikabel medicinmix
Her er fem potentielt farlige kombinationer af lægemidler, fremhævet af Cees Stavenuiter, læge og medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Almen Medicin:
- Blodfortyndende medicin + smertestillende præparater såsom ibuprofen (NSAID): Kan øge risikoen for blødninger.
»Læger er enige om, at det kan være farligt, men ikke altid enige om, hvornår fordelene (for eksempel smertelindring) er store nok til at løbe en risiko for skadevirkninger,« siger Cees Stavenuiter. - ‘Triple whammy’: Kombinationen af blodtryksmedicin (ACE-hæmmer eller ARB) + vanddrivende medicin (diuretika) + smertestillende som ibuprofen (NSAID): Kan skade nyrerne.
»Nogle læger vælger at holde pause med ét af lægemidlerne, andre nøjes med at holde ekstra øje med nyretal.« - Langvarig brug af to forskellige typer blodfortyndende medicin efter indoperation af stent i hjertet: Risiko for blødninger og ukontrolleret højt blodtryk.
»Der er uenighed om, hvor længe man egentlig bør fortsætte med behandlingen, især hvis man er i lav risiko for skadevirkninger.« - Flere slags psykofarmaka (antidepressiv, beroligende, antipsykotisk) på én gang: Øger risikoen for bivirkninger såsom træthed, fald og vægtøgning.
»Læger vurderer risikoen forskelligt fra patient til patient.«
- Forskellige typer blodtrykssænkende medicin + diabetesmedicin hos ældre og skrøbelige patienter: Tvivl om mulige bivirkninger.
»Nogle læger mener, at der er for meget ‘polyfarmaci’ blandt ældre, mens andre følger retningslinjerne tæt og udskriver den anbefalede medicin for de enkelte sygdomme.«
»Der mangler generelt forskning i, hvordan medicin påvirker dem med mange sygdomme på én gang. Derfor er der ikke altid enighed,« siger Cees Stavenuiter.
Christian B. Rubek er afdelingsleder på Region Hovedstadens Apotek og forperson for Danmarks Farmaceutiske Selskab. I den egenskab udtaler han sig i en omfattende rundspørge, som Videnskab.dk i samarbejde med Gravercentret (Danmarks Center for Undersøgende Journalistik) og fire andre medier har gennemført i sundhedsvæsenet.
23 ud af 90 deltagere, som hver er talsperson for tusindvis af ansatte, svarer, at de oplever overbehandling på deres eget område. Flere peger på mulig overmedicinering som et eksempel.
Den gode nyhed er, at det er også en udfordring, som forskere forsøger at finde en løsning på.
Polyfarmaci fra psykiatri til almen praksis
Medicinmix er udbredt flere steder i sundhedssystemet, viser rundspørgen.
»Polyfarmaci og medicin, der tages forkert, er hyppigt blandt de mest sårbare af de patienter, der har indvandrerbaggrund ,« fortæller Hanne Winther Frederiksen.
Hun er oversygeplejerske på klinik for migrationssundhed på Hvidovre Hospital, og så er hun forperson for Fagligt Selskab for Tværkulturel Sygepleje.
»Der er forskellige årsager til det,« siger hun og lister nogle af dem op:
- patienter blander medicin fra både Danmark og hjemlandet
- sprogbarrierer og misforståelser
- patienter har ofte en blanding af fysiske og psykiatriske sygdomme
- dårlig økonomi blandt patienter
- patienter kan nære mistillid til sundhedssystemet
Tendensen gælder også i psykiatrien.
Omkring hver fjerde psykiatriske patient får en kombination af forskellige typer antipsykotisk medicin, viser tallene – på trods af, at de faglige retningslinjer råder til kun at give ét præparat ad gangen.
Det sker på trods af en øget risiko for alvorlige bivirkninger, og selv om »man burde forsøge at undgå det«, fortæller Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab.
Et næsten dagligt problem hos lokale læger
Praktiserende læger oplever uhensigtsmæssig medicinering på næsten daglig basis.
De er endda selv ansvarlige for det, fortæller Cees Stavenuiter, læge og medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Almen Medicin.
»Blandt lægerne er der ofte tvivl og uenighed om, hvilke præparater der reelt gavner patienten,« siger han til Videnskab.dk.
Hvordan skal man som patient forholde sig til den uenighed?
»Beslutninger om medicin skal træffes i dialog med patienten. Hvis læger i almen praksis og på sygehuset vurderer forskelligt, skal man sikre sig, at der er en klar plan og et tydeligt ansvar - og som patient bør man spørge, hvorfor anbefalingerne adskiller sig, og hvem der følger op.«
\ Serie om behandlinger i sundhedsvæsenet
Hver eneste dag foretager sundhedsprofessionelle behandlinger med tvivlsom effekt.
Der er ikke nok ‘evidens’, som det hedder inden for videnskaben, når man ikke er sikker i sin sag. I sundhedsvæsenet betyder det, at man hver eneste dag behandler patienter uden vished om en gavnlig virkning.
I en rundspørge svarer 44 ud af 90 deltagere - repræsentanter for tusindvis af sundhedsansatte - at de oplever 'manglende eller utilstrækkelig evidens' som 'et problem' inden for deres område.
Alligevel behandler man. Både på intensivafdelingen, hos kiropraktoren, blandt børnelægerne og psykiaterne - over hele sundhedsvæsenet efterlyser de ansatte bedre evidens.
Men hvornår er man sikker på, at en behandling virker?
Og kan en behandling uden evidens stadig være til gavn for patienten?
Det undersøger vi i en ny serie på Videnskab.dk kaldet ‘Tvivlsom effekt’.
Serien udspringer af et samarbejde mellem Gravercentret og fire øvrige medier: DR, Kommunen.dk, Sygeplejevidenskab.dk og podcasten Sundhedsvisioner.
Sammen har vi foretaget den hidtil største rundspørge om spild, evidens og overflødige behandlinger i sundhedssektoren.
Sundhedsansatte peger i rundspørgen på flere forklaringer på polyfarmaci:
- at forskellige sektorer ikke deler viden om patienten
- for at undgå klager fra patienterne
- fordi man ikke gennemgår patientens medicin grundigt nok
Desuden stiger danskernes levealder, påpeger farmaceut Christian B. Rubek.
»Flere borgere bliver ældre, og dermed er der også flere, som har flere sygdomme. Det vil sige, at der er større risiko for, at man bliver behandlet med enormt mange forskellige lægemidler samtidig.«
Derfor gør forskere og ansatte i stigende grad et forsøg på at mindske forbruget.
Gennemgang nedbringer antal af lægemidler
Plejehjemmene er et af de steder, hvor man har forsøgt at nedbringe antallet af lægemidler.
Farmaceut Charlotte Vermehren er chef for Klinisk farmaci på Region Hovedstadens Apotek, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og har lavet en række indsatser med medicingennemgang i ældresektoren.
»Når vi gennemgår plejehjemsbeboeres medicin, så opdager vi, at langt størstedelen af dem er heftigt medicinerede, og halvdelen af alle vores ændringsforslag handler om ‘seponering’ - at fjerne et eller flere lægemidler,« fortæller hun.
Hun peger på resultaterne fra et af sine forsøg med medicingennemgang på plejehjemmet Solgaven, hvor teamet i snit kunne foreslå tre ændringer i medicinen per beboer.
Det er imidlertid svært at dokumentere, at det gavner helbredet at få en medicingennemgang, understreger hun.
»Men vi har mange solstrålehistorier, hvor man fjerner noget medicin fra en ældre patient, som efterfølgende får det markant bedre,« siger hun.
»Der er bare ikke stærk evidens i den videnskabelige litteratur, der viser, at en medicingennemgang for eksempel fører til øget livskvalitet hos patienten.«
Så hvorfor er du alligevel tilhænger af medicingennemgange?
»Fordi min sunde fornuft siger mig, at når man fjerner nogle lægemidler, som man ved har bivirkninger, og som man ved, kan være skadelige i kombinationen med andre lægemidler, så må det jo hjælpe patienten på en eller anden måde.«
»Vi har bare ikke fundet den rette måde at måle det på.«
Alligevel er medicingennemgang blevet mere og mere udbredt.
Farmaceuter gennemgår medicin med læger og sygeplejersker
I 2025 har Dansk Selskab for Almen Medicin udgivet en klinisk vejledning til, hvordan læger kan ‘afmedicinere’ deres patienter.
Vejledningen beskriver det som »en fælles opgave«, hvor lægen er »en naturlig tovholder«.
Men opgaven bør ikke kun hvile på de praktiserende læger, siger flere øvrige ansatte.
»Det kan være en stor opgave for lægerne at skulle inddrage patienterne i et valg af behandling,« siger Hanne Winther Frederiksen, oversygeplejerske fra Hvidovre Hospital, der arbejder med patienter med indvandrerbaggrund.
»Så sammen med en farmaceut gennemgår vi medicinen for næsten alle patienter, som starter et forløb i vores klinik,« siger hun.
Forskningsleder og ledende overlæge, Daniel Pilsgaard Henriksen, står bag endnu et forsøg med samme mål på Telefarmakologisk Ambulatorium på Odense Universitetshospital.
Siden 2019 har læger kunnet få hjælp af et tværfagligt team til at gennemgå deres patienters journaler.
På syv år har klinikken gennemgået flere end 600 patienters medicin. Forsøget har vist, at det i hvert femte tilfælde har ført til enten lavere doser eller færre præparater.
»Vi har konstateret, at vi kan reducere antallet af lægemidler hos enkelte patienter, uden at det øger risikoen for en forværring af deres sygdom,« siger Daniel Pilsgaard Henriksen,
Generelt er der behov for, at man arbejder bedre sammen på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet, mener han.
Uenighed om ansvar for behandling ‘i blinde’
Farmaceut Christian B. Rubek fortæller, at noget så lavpraktisk som IT-systemer, der ikke taler sammen, er en anden kilde til problemet.
»De forskellige lægemidler kan være ordineret af måske tre, fem forskellige speciallæger indenfor forskellige fagområder, så kan være enormt svært for en almen praktiserende læge at finde ud af, om nogle af præparaterne kan seponeres (fjernes, red.).«
Læge Cees Stavenuiter forklarer, hvordan han ser problemet:
»Man kan ikke give en enkelt læge hverken ansvar eller skyld for problemer med uhensigtsmæssig medicinering. Det er ofte resultatet af for lidt samarbejde mellem sundhedspersonale, samt af IT-systemer, der ikke understøtter de nødvendige krydstjek.«
Desuden mangler der en tydelig placering af et ansvar, mener farmaceut Charlotte Vermehren.
Hun har været med til at give tilbud om rådgivning af læger gennem Bispebjerg Hospital, og allerede i 2021 var hun med til at sætte fokus på polyfarmaci i fagbladet Sygeplejersken.
»Vi behandler i blinde,« sagde hun dengang om antallet af lægemidler til ældre multisyge.
Mener hun stadig, at det er tilfældet?
»Ja,« svarer hun, da Videnskab.dk stiller hende spørgsmålet.
Så der er ikke sket noget i forhold til at løse det her problem med polyfarmaci?
»Jo, men internt i sundhedsvæsenet er vi stadig uenige om, hvem der egentlig har ansvaret for at løse det.«
