Giver vi for meget stærk medicin til psykisk syge, især dem som har det værst og bliver indlagt igen og igen?
Det spørgsmål rejser en gruppe danske forskere fra blandt andet Syddansk Universitet (SDU) på baggrund af en videnskabelig gennemgang af internationale tendenser inden for de seneste 50 år.
Omkring hver fjerde psykiatriske patient får nu en kombination af forskellige typer antipsykotisk medicin, viser tallene – på trods af, at de faglige retningslinjer faktisk råder til kun at give ét præparat ad gangen.
»Vi kan se en tendens til, at flere patienter i psykiatrien får en kombination af forskellige farmakologiske behandlinger, uden at de nødvendigvis får det bedre,« siger Mikkel Højlund, lektor i psykiatri ved SDU og en af forskerne bag studiet, til Videnskab.dk.
Han er også læge ved Psykiatrisk Afdeling Aabenraa i Region Syddanmark, og i sit daglige arbejde med patienterne har han set den udvikling, han nu har fået tørre tal på: En øget medicinering med en tvivlsom effekt og en stigende indberetning af bivirkninger såsom smerter, stivhed og rysten.
»Man får flere bivirkninger, når man får flere forskellige typer antipsykotisk medicin. Derfor bør vi kigge mere kritisk på den behandling, vi yder, og overveje, hvor vi kan gøre det bedre ved at give mindre medicin,« siger han og tilføjer:
»Med den viden vi har nu, kan vi i hvert fald sige med ret stor sikkerhed, at vi ikke behandler psykiatriske patienter særlig effektivt.«
Får man det værre af at få flere typer medicin?
I et nyt studie publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet Psychiatry har Mikkel Højlund sammen med kollegaer gennemgået data fra knap 4,5 millioner psykiatriske patienter fra hele verden i årene fra 1970 til 2023.
Deres konklusion er, at der er en global tendens til at kombinere medicin inden for psykiatrien, såkaldt 'polyfarmaci', uden at man har afklaret mulige skadevirkninger som følge af udviklingen.
Det helt store spørgsmål er, om man får sværere ved at blive rask, hvis man får en kombination af flere forskellige slags præparater. Det giver det nye studie ikke svar på. Det viser udelukkende en udvikling på tværs af patientgrupper:
- Omkring 5 procent af patienter med demens får mere end ét antipsykotisk medikament.
- Det samme gælder 10 procent af dem med bipolar lidelse.
- I toppen af listen finder man skizofreni-diagnosen, hvor 33 procent af patienterne får flere typer medicin samtidig.
Tendensen ‘kan’ være et problem, lyder det fra forskerne bag undersøgelsen. Det giver i hvert fald flere bivirkninger, og så er det desuden forbundet med 19 procent øget risiko for at dø, sammenlignet med hvis man kun får ét præparat.
\ Læs også
Men der er altså ikke påvist, at det præcis er den øgede medicinering, som forårsager problemerne. Det påpeger Jari Tiihonen, ph.d. i psykiatri ved Karolinska Institutet i Sverige:
»Konklusionen er på en måde indlysende,« skriver han i en videnskabelig kommentar til det nye studie, som også er udgivet i The Lancet Psychiatry.
Man får ikke nødvendigvis sværere ved at blive rask, fordi man får flere typer medicin. Fundene kan lige så vel forklares med, at man lider af en svær psykisk sygdom, og at man derfor har flere symptomer og behov for en mere kompliceret behandling.
Jari Tiihonen påpeger samtidig, at studiet ikke skelner mellem, hvilke typer medicin der er tale om. Nogle kombinationer har faktisk vist sig »gavnlige«, mens andre er mere problematiske, skriver han og fremhæver patienter med demens for at være i størst risiko.
Samlet ser han alligevel studiet som et vigtigt skridt mod mere viden om, hvornår tildelingen forskellige typer medicin bliver decideret skadeligt for patienten.
Flere bivirkninger rammer »psykiatriens kerneklientel«
Mikkel Højlund og kollegaerne fremhæver nogle af de samme usikkerheder. De kan ikke sige, at polyfarmaci er et problem, de kan udelukkende pege på en stigende tendens til at give patienter flere typer medicin, og at disse patienter oplever flere bivirkninger.
»Første trin i vores undersøgelse er at beskrive, hvad praksis er. Dernæst skal vi blive klogere på, hvordan vi behandler de rigtige til at få en kombinationsbehandling, og hvordan vi fjerner det fra dem, som ikke har gavn af det,« siger lektoren fra SDU.
Mikkel Højlund har særligt fokus på én gruppe patienter, fortæller han. Dem med skizofreni-diagnoser og svære psykoser, som han kalder »psykiatriens kerneklientel«, fordi de ofte bliver indlagt igen og igen.
»De er svære at hjælpe, fordi de har en form for skizofreni, som placerer dem blandt de sværest psykisk syge, og fordi den behandling, vi har til dem, ikke er særligt effektiv.«
Han fremhæver det faktum, at skizofrenipatienter er dem, som oplever flest bivirkninger af deres medicinering.
»Det er ikke, fordi jeg vil pege fingre ad nogen. Skizofreni er bare en svær sygdom, og indtil vi finder en god behandling, skal vi blive mere rationelle, i forhold til hvilke typer medicin vi kombinerer og giver til især den gruppe af patienter, som har det sværest.«
Kombineret medicin er sjældent testet på skizofrene
En potentiel forklaring på de mange symptomer på medicinske bivirkninger kan også være, at man giver de forkerte patienter en kombineret behandling.
Der mangler i hvert fald evidens for effekten blandt dem, som er i størst risiko for at tage skade af behandlingen, påpeger Mikkel Højlund og flere andre forskere.
Et svensk-finsk studie har for eksempel peget på, at den kombinerede antipsykotiske medicin i begrænset omfang er testet på patienter med en skizofreni-diagnose. De bliver nemlig ofte sorteret fra som deltagere i kontrollerede forsøg med den medicin, som de selv ender med at få.
»Vi har brug for mere forskning, som tager udgangspunkt i den virkelighed, som de med de sværeste psykiske lidelser lever i,« siger Mikkel Højlund og henviser til sit næste skridt:
At lave et studie af antipsykotisk medicinering blandt danske patienter og pege mere specifikt på, hvilke patienter som er i størst risiko for skadevirkninger.
