Vi giver behandlinger med tvivlsom effekt, siger sundhedsansatte

Det er tilfældet hos kiropraktoren, når man sidder hos en psykiater, eller hvis man er endt i en respirator.

Sygeplejersker, læger og terapeuter siger det ligeud:

Ja, det er et problem, at vi ikke altid ved, om vores behandling virker efter hensigten.

Dermed går der nemlig tid og penge til sundhedsydelser, som kunne være blevet brugt på at hjælpe andre patienter.

Det viser en ny undersøgelse af spild i sundhedsvæsenet lavet i et samarbejde mellem Videnskab.dk og Gravercenteret samt fire øvrige medier.

Sammen står vi bag den hidtil største rundspørge om spild blandt faglige repræsentanter for tusindvis af sundhedsansatte.

44 ud af 90 deltagere svarer, at de oplever 'manglende eller utilstrækkelig evidens' som 'et problem' inden for deres område.

Med andre ord svarer knap halvdelen af de sundhedsprofessionelle, at de savner dokumentation for deres bestræbelser på at gøre syge patienter raske.

Ikke nok med det. 35 ud af i alt 90 deltagere siger, at de af og til foretager behandlinger med 'manglende eller lav effekt'.

»Vildt nok,« siger Helga Gulisano, forperson for Dansk Selskab for Neurokirurgi, som selv forsker i effekten af forskellige sundhedsbehandlinger.

»Hvorfor laver de så de behandlinger?« spørger hun.

Theis Lange, professor ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, siger sådan her om andelen af ansatte, som efterlyser evidens:

»Det er mange.«

»Men det er ikke det samme, som at vi generelt behandler i blinde.«

Tvivlsom behandling af svulster i hjernen

Helga Gulisano er en af dem, der svarer, at hun foretager behandlinger med tvivlsom effekt. Hun er cheflæge på Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

»Der er enkelte ting, som vi gør, fordi det er noget, vi plejer at gøre - ikke fordi vi med sikkerhed ved, at det har en god effekt,« siger hun.

Hun nævner et eksempel: MR-skanninger af hele kroppen, øvrige skanninger uden begrundet mistanke om sygdom. Ofte fører skanninger af hjernen til fund af tilfældige svulster (incidentalomer), som skaber bekymring hos patienten, fortæller hun.

En stor videnskabelig gennemgang fra 2018 har vist, at de tilfældige svulster ikke udgør nogen alvorlig sundhedsrisiko. Alligevel fører fundet af dem ofte til behandlinger.

Hvorfor?

»Vi lever i et videnssamfund, hvor patienterne gerne vil vide, hvad de fejler, og de vil gerne have en diagnose,« siger Helga Gulisano.

»Mange ansatte er også blevet mere bange for klager og bange for, at man kommer til at gøre noget forkert.«

»Så alle de faktorer skubber på, at vi får flere skanninger, som finder nogle ubetydelige ting, og at vi kommer til at foretage overflødig behandling.«

Ingen forsøg med patienter i livsfare

På akutafdelinger er der også mangel på god dokumentation. Men der er ofte en naturlig forklaring, lyder det fra flere i undersøgelsen.

Patienterne kan simpelthen dø i risikable forsøg med livreddende behandling.

Derfor læner man sig i stedet op ad det, man kalder for ‘klinisk erfaring’, også selv om man ikke er helt sikker på, om den erfaring fører til en helbredende effekt.

»Mange af de behandlinger, vi udfører, er der ikke supergod evidens for,« siger Christian Wamberg, overlæge på Bispebjerg Hospital og formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

Han nævner blandt andet akut behandling med blodtrykstimulerende medicin eller akut behandling i en respirator.

»Under covidpandemien lagde vi for eksempel patienter i respirator i håb om, at de blev raske nok til selv at trække vejret, men vi havde ingen evidens for, at respiratorbehandlingen i sig selv hjalp dem,« siger Christian Wamberg.

»På den anden side ville patienterne muligvis dø, hvis vi slukkede for respiratoren.«

Ingen grund til utryghed

Lægernes erfaringer siger dem, at det har en god effekt at anvende en respirator, hvis en patient har svært ved selv at trække vejret.

Andre gange er tvivlen større.

»Ud fra de hårdeste kvalitetskrav er det kun 10 procent af det, vi gør, der er baseret på god viden,« siger Anders Perner, som er professor og overlæge på Rigshospitalets intensivafdeling.

Skal patienterne være utrygge over det?

»Nej.«

»De fleste intensivpatienter overlever og kommer hjem til et rimeligt liv, fordi de ting, vi gør, er baseret på erfaringer, tradition og giver mening.«

Overlæge Anders Perner efterlyser en meget mere systematisk testning for at finde de behandlinger, som ikke giver patienten værdi.

»Måske er der også nogle ting, som er skadelige,« siger overlægen og peger på et eksempel.

Gennem forskning har han været med til at standse en udbredt behandling af svær blodforgiftning, som viste sig at fremkalde livsfarlige nyresvigt og blødninger.

Den slags undersøgelser er der brug for flere af, mener overlæge Anders Perner.

Patienter presser på for behandling

Blot otte procent af de anbefalede behandlinger af hjerte-kar-patienter beror på solid, klinisk forskning, viser et stort internationalt studie fra 2019.

Noget lignende gælder inden for områder som kræft og blodforgiftning, siger Anders Perner fra Rigshospitalet.

De mange ansatte, der har deltaget i rundspørgen, peger på forskellige forklaringer på, at sundhedsvæsenet fortsætter med behandlinger trods en tvivlsom effekt. Her er de tre hyppigste:

• Patienten og/eller pårørende presser på for at få behandling. Det svarer 53 procent af deltagerne.
• Vaner og tradition. Det svarer 52 procent af deltagerne.
• Sundhedspersonalet frygter at overse noget. Det siger 40 procent af deltagerne.

Internt i sundhedsvæsenet er der fokus på, at der er udfordringer med behandlinger med tvivlsom effekt.

I samarbejde med andre hospitaler i Norden har Anders Perner været med til at etablere et system for løbende test af behandlinger på intensivafdelingerne.

Noget lignende sker flere andre steder i sundhedssystemet.

I 2019 gik danske læger og patientforeninger sammen om at etablere partnerskabet ‘Vælg Klogt’, og foreløbig har man lavet 23 anbefalinger, blandt andet om behandlinger sundhedspersonalet bør undlade at lave.

Deltagernes svar i den nye rundspørge, som Videnskab.dk har været med til at foretage, giver flere bud på, hvordan man kommer af med de tvivlsomme behandlinger.

Vil finde ud af, hvad der virker

Deltagerne i rundspørgen efterlyser målrettet sundhedsforskning.

»Stort set alle behandlinger, som vi tilbyder ældre, er ikke testet systematisk på ældre, men yngre patienter,« siger Martin Schultz, formand for Dansk Selskab for Geriatri, et selskab, som beskæftiger sig med sygdom blandt ældre.

»Så reelt ved vi altså ikke, om det, vi gør for patienten, virker efter hensigten.«

Det samme siger flere af de sundhedsforskere, som Videnskab.dk har talt med.

»Vi skal have mere forskning i, hvad der virker og ikke virker for at kunne udpege det, vi kan undvære,« siger Karsten Juhl Jørgensen, professor i medicinsk evidenssyntese ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet.

Professor Theis Lange fra Københavns Universitet peger på, at vanerne og de kliniske erfaringer med behandlingerne hele tiden bør afprøves og undersøges.

»Det kan være 20 år siden, at en behandling blev testet, og den virker måske ikke længere efter hensigten.«

Hvis de ikke virker, skal de afskaffes, siger han.

»Vi skal have et sundhedsvæsen, som hele tiden tester sig selv og sine behandlinger, og som hele tiden bliver en lille smule klogere.«