Kiropraktor i opgør med ‘kult-fortid’ og mirakler på TikTok: »Det provokerer mig«

Kiropraktorer er blevet kaldt for kvaksalvere og medlemmer af en kult.

Alligevel er de en anerkendt del af det danske sundhedssystem, og hvert år går hundredtusindvis af danskere til kiropraktor.

Det må vel betyde, at der er god dokumentation for deres behandling af alt fra rygsmerter til kolik?

Ikke helt.

»Vi mangler forskning, der dokumenterer effekten af mange af de ting, der foregår i kiropraktorernes klinikker,« siger Jan Hartvigsen i et interview med Videnskab.dk.

Han er selv uddannet kiropraktor og arbejder nu som professor og forskningsleder ved Syddansk Universitet (SDU), hvor han fokuserer på smerter i ryg og lænd.

Alt for længe har kiropraktik været forbundet med fagets spektakulære fortid, siger han.

Alt for længe har der været tvivl om effekten af kiropraktorernes behandlinger:

• Manipulation af rygsøjlen for at behandle smerter
• Kiropraktorens behandling af spædbarnskolik
• Kendis-kiropraktorers mirakuløse helbredning med ‘knæk’ i ryggen

Som en del af vores serie om etablerede behandlinger med tvivlsom effekt vil forskeren fra SDU derfor gerne komme lidt af tvivlen til livs. Som han siger:

»I nogle tilfælde giver vi for meget behandling af smerter, andre gange for lidt - og i de værste tilfælde gør vi folk mere syge, end de var i forvejen.«

Kiropraktik - fra kult til anerkendt

I den her artikel ser vi på kiropraktikken. Først med en kort gennemgang af fagets historie.

Amerikaneren Daniel David Palmer arbejdede oprindeligt som ‘magnetisk healer’, inden han 1897 åbnede verdens første skole for kiropraktorer - en slags 'kult', som flere har betegnet den.

Palmers kongstanke var, at man kunne kurere »95 procent af alle sygdomme« ved at manipulere med ryghvirvler og sætte dem tilbage på plads.

Teknikker, som han i øvrigt mente at have modtaget fra et genfærd.

Jan Hartvigsen griner under interviewet med Videnskab.dk, da han får historien om D.D. Palmer genfortalt på sit kontor på Syddansk Universitet.

Han er faktisk selv uddannet fra 'Palmer College of Chiropractic', fortæller han.

»Jeg kunne godt se værdien i nogle af kiropraktorernes behandlinger, men undervisningen i USA provokerede mig også,« siger han. »Og det var nok en af grundene til, at jeg senere blev forsker her i Danmark.«

Jan Hartvigsen er i dag en af de mest citerede forskere på sit felt, og han har blandt andet rådgivet sundhedsorganisationen WHO om den bedste tilgang til smerter i muskler, led og knogler.

»Kiropraktik er i dag noget helt andet, end da faget blev født,« siger han. »Især i Danmark.«

Nogle af teknikkerne er godt nok stadig de samme, især teknikker til at manipulere med rygsøjlen, som ofte fremkalder den berømte knæk-lyd.

I dag går det under navnet ‘Spinal Manipulative Therapy (SMT)’ og er bakket op af forskning. Desuden bliver det »brugt mere kritisk af kiropraktorerne i Danmark«, understreger Hartvigsen med henvisning til det amerikanske ophav.

»D.D. Palmer troede, at ryghvirvlerne kunne forskubbe sig i forhold til hinanden, at de kunne trykke på nerverne og skabe sygdom i kroppen.«

»Det var den slags skader, han kaldte for en ‘subluksation’,« siger professoren.

Begrebet er siden blevet tilbagevist med moderne forskning. Alligevel lever påstandene om subluksation og kiropraktorens mirakelkure i bedste velgående i et utal videoer på nettet.

@dr.ben.moshrefi Atlas Subluxation causing migraines fixed #fyp #chiropractor #adjustment ♬ original sound - Dr Ben Moshrefi

»Det provokerer mig også at se, hvordan nogle kiropraktorer stadig lover guld og grønne skove med deres behandling,« siger Hartvigsen om tendensen.

Det er dog knap så udbredt i Danmark, tilføjer han.

»Meget få danske kiropraktorer mener i dag, at de kan kurere alverdens sygdomme ved at flytte rundt på knogler - og det er slet ikke det, vi underviser i på SDU,« siger han.

»Faget i Danmark baserer sig i dag på forskning, og det har medført integration og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.«

I 1991 blev kiropraktik en del af det danske sundhedssystem. Det skete ikke på grund af stærk evidens for behandlingernes effekt, snarere på grund af et politisk pres.

Men Jan Hartvigsen mener, at det især skete, »fordi man ønskede ordnede forhold for kiropraktorerne og deres patienter«, som han formulerer det.

Alligevel er der stadig tvivl om enkelte behandlingers effekt.

Kiropraktik mod kolik uden tydelig effekt

Omkring hvert femte barn i Danmark besøger en kiropraktor inden for dets første leveår - som oftest, fordi det græder meget, også kaldet spædbarnskolik.

Men man kan faktisk ikke konstatere en tydelig effekt af behandlingen. Det viser et stort kontrolleret studie udgivet af forskere fra Syddansk Universitet i 2021.

Behandlingen indebærer som oftest manuel terapi af rygsøjlen for at nedbringe eventuelle smerter. Men det ser ikke ud til at virke efter hensigten - børnene græder generelt kun en smule mindre efter at være blevet tilset af en kiropraktor, viser forskningen.

Er det ikke et tydeligt tegn på overbehandling?

»Jo. Der er ikke god dokumentation for, at det gavner spædbørn at gå til kiropraktor,« svarer Jan Hartvigsen.

Til gengæld mener han, at der er dokumentation for en god effekt af manuel terapi mod smerter i ryg og lænd.

Placeboeffekt af ‘et knæk’

Hvert år går mellem 300.000 og 400.000 voksne danskere til kiropraktor, som oftest på grund af smerter i ryggen.

Professoren fremhæver, at kiropraktorer også tilbyder terapeutiske samtaler om smerter og vejledning til fysiske øvelser. Men gennem forskning er vi især blevet klogere på effekten af manipulationen af rygsøjlen. Den behandling, som går under navnet SMT og ofte fremkalder den berømte knæk-lyd.

»SMT er en af de ting, som vi ved har en positiv effekt på smerter og funktionsniveau,« siger Hartvigsen og peger på en gennemgang af studier på området.

Behandlingen er blandt andet anbefalet af WHO, påpeger han. Men anerkender samtidig en væsentlig begrænsning:

At man ikke med sikkerhed kan adskille de specifikke effekter af SMT fra andre faktorer i behandlingen, for eksempel placeboeffekten, som man normalt tester i et lodtrækningsforsøg.

Udfordringen ved kiropraktik er, at de fleste ved, om de har fået SMT eller ej, fordi behandlingen er fysisk.

Det er faktisk en generel udfordring ved forskning i fag, hvor patienter ikke kan snydes til at tro, de får en anden behandling end den, som forskningen skal afprøve, fremhæver Jan Hartvigsen.

Men den psykologiske effekt er ikke nødvendigvis et problem inden for kiropraktikken, siger han. Tværtimod.

»Når man har smerter, betyder det mentale kolossalt meget for effekten af den behandling, man får. Hos mange patienter betyder det faktisk mere end det fysiske,« siger han og peger på en videnskabelig gennemgang, som flere af hans forskerkolleger på SDU har lavet.

Forskerne peger på det, de kalder ‘kontekstuelle faktorer’, som det vigtigste for behandlingens effekt. Mødet med et empatisk menneske, som giver mental rådgivning, og som med stor overbevisning kan udpege et smertepunkt, måske endda frembringe en høj lyd af et ‘knæk’ i ryggen.

Forskerne argumenterer ligefrem for, at kiropraktorer skal blive bedre til at fremme effekten af de kontekstuelle faktorer - og Jan Hartvigsen er enig.

»Der er brug for at nytænke den kliniske tilgang til smerter,« siger han.

Både fysisk og mentalt fokus

Først tog dele af kiropraktorerne afstand til den karismatiske grundlægger D.D. Palmer. Nu kommer der fremover større fokus på det mentale møde med patienten, forudser Jan Hartvigsen.

»Vi har at gøre med et felt i en meget stor udvikling,« siger han.

Men når I som kiropraktorer vil lægge mere vægt på kontekstuelle faktorer - er der så ikke tale om at fremme en placeboeffekt?

»Der er tale om at få størst muligt udbytte af mødet mellem kliniker og patient. Vi arbejder med en struktureret tilgang til beroligende information, rådgivning og adfærdsændring. Det er ikke placebo, det er faktisk en vigtig del af en effektiv behandling.«

Men det ligger vel ikke så langt fra det, som D.D. Palmer lykkedes med - at overbevise folk om, at nu gjorde han et eller andet helt fantastisk ved deres krop?

»Det er ikke fair at sige, at danske kiropraktorer i dag bedrager patienterne, for det gør de ikke,« svarer han.

»Der er meget overbevisende dokumentation for, at hvis man lytter til mennesker med kroniske smerter, anerkender deres smerter, hjælper dem til at forstå, hvorfor smerter er til stede og kan blive ved med at være til stede - så får de det faktisk bedre.«

Til at bakke sin pointe op peger Hartvigsen på et stort kontrolleret studie udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet. Et studie, han selv har været med til at udføre.

Mindre skadeligt end opioider

Kiropraktik er desuden et godt alternativ til medicin, mener Jan Hartvigsen. Piller og sprøjter med paracetamol eller opioider såsom tramadol.

»Vi ved fra velgennemførte, randomiserede undersøgelser, at det ikke gør nogen forskel på smerterne, om du spiser paracetamol og opioider eller placebo,« siger professoren med henvisning til en videnskabelig gennemgang på området.

»Til gengæld ved vi, at opioider har en meget stor skadevirkning på mange menneske.«

Men hvad skal man så gøre, hvis man har meget ondt i ryggen?

»Der er generelt brug for folkeoplysning omkring smerter,« svarer Jan Hartvigsen.

»Vi skal fortælle folk, at smerter er en del af livet. At kroppen godt kan gøre ondt, uden at den er gået i stykker - og at det ikke altid er det rigtige at skåne den for at få det bedre.«

»Hvis du har meget ondt i længere tid, eller hvis du er bekymret, så skal du ikke gå rundt og lide,« tilføjer han. »Så skal du selvfølgelig søge hjælp.«

Men hvilken hjælp skal man så søge?

»Ja, så kan du gå til en kiropraktor, for eksempel.«

Men der er jo stadig ikke forskning, som med sikkerhed viser, at kiropraktorens behandling virker?

»Det er ikke rigtigt.«

»Der er meget vi ikke ved, men forskningen peger på, at det har en god effekt, når de forskellige faktorer for kiropraktorens behandling spiller godt sammen: Oplysning om dine smerter, råd til, hvad du selv kan gøre for at at leve dit liv og dermed få det bedre.«

»Måske også SMT,« tilføjer Hartvigsen. »Hvis en kiropraktor vurderer, at du vil have gavn af det.«

Han peger igen på WHO-anbefalingerne og et af sine egne studier.

»Husk på, at kiropraktorens behandlinger er meget sikre og har få bivirkninger - i modsætning til for eksempel medicin mod smerter.«