Tjek om du eller dit barn har en fødselsdag, der øger chancerne for OL-deltagelse
Hvornår på året, du er født, påvirker din mulighed for at nå landsholdet og OL. Faktisk kan det få betydning for din deltagelse i idræt generelt.

Emma Aastrand Jørgensen og Mikkel Hansen er to af vores guldfavoritter til OL i Tokyo. Emma er født i januar, mens Mikkel er født i oktober. (Foto: Jonas de Carvalho / CC BY-SA 2.0; Shutterstock)

Emma Aastrand Jørgensen og Mikkel Hansen er to af vores guldfavoritter til OL i Tokyo. Emma er født i januar, mens Mikkel er født i oktober. (Foto: Jonas de Carvalho / CC BY-SA 2.0; Shutterstock)

Når OL begynder, vil der være flere januar- end december-børn til start.

Forskellen mellem at være født først kontra sidst på året i en årgang er nemlig vigtig i sport. Dem, der er født først på året, bliver favoriseret over dem, der er født sidst på året.

Din relative alder har nemlig en betydning for, hvilke muligheder og ressourcer du bliver tildelt sammenlignet med dine ellers jævnaldrende holdkammerater og konkurrenter.

Og det har konsekvenser på højeste niveau. Der er således markant flere af de danske OL-deltagere i 2016 og 2021, der er født i årets første kvartal (præcis hvor mange vender vi tilbage til).

Fakta
Kæmpe OL-tema på Forskerzonen

Er du glad for både OL og videnskab? Under OL bringer vi stort set hver dag kl. 11 en artikel, der dykker ned i videnskaben bag de forskellige discipliner. Artiklerne er skrevet af idrætsforskere. 

De kommer bl.a. omkring cykling, håndbold, badminton, surfing, skateboarding, vægtløftning, kajak, klatring og kuglestød.

Videnskab.dk’s Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Vi prioriterer og redigerer indholdet uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens retningslinjer her.

Fænomenet, der kaldes ’den relative alderseffekt’, er blevet undersøgt i idrætsvidenskaben gennem årtier og blandt andet gjort mainstream af journalist og forfatter Malcolm Gladwell i bogen ’Outliers’ fra 2008.

Effekten blev for alvor en del af idrætslitteraturen i 1980’erne og var da primært studeret og påvist i canadisk ishockey (se også her). I dag findes den næsten uanset, hvor man leder.

Børn født først på året – i idrætsgrene, hvor man konkurrerer i aldersgrupper med 1. januar som skæringsdato – får en klar fordel over de yngre børn fra samme årgang.

Men hvorfor opstår effekten? Og hvad kan vi gøre for at udligne skævheden?

Den relative aldersfordeling for danske OL-atleter

Ser vi på, hvornår de danske atleter, som deltog ved OL i Rio i 2016, og som skal deltage ved dette års OL i Tokyo, er født, finder vi en skævvridning i fordelingen. 

Hvis der ikke var en fordel i at være født tidligt på året, ville vi forvente, at der var cirka lige mange født først på året som sidst på året af de 203 atleter, der enten deltog ved legene i 2016 eller i år. 

Men det ser ikke helt sådan ud. Faktisk er en tredjedel af udøverne født i årets første tre måneder – vi ville forvente en fjerdedel.

Antal OL udøvere fordelt på fødselskvartal

Der er 203 unikke atleter som har deltaget i 2016 eller som skal deltage ved det forestående OL. Tester vi fordelingen af hvornår på året atleterne er født, finder vi et statistisk signifikant resultat.Testen afslører, at der ingen sammenhæng er mellem den fordeling vi har observeret (som ses herover) og den ligelige fordeling vi kunne forvente. Den relative alderseffekt viser sig altså også blandt de danske OL-atleter. (Figur: Christian Meedom Wrang)

Størst effekt i fodbold og cykling

Vi ville forvente at finde mellem 50 og 51 udøvere født i hvert af de fire kvartaler. Ser vi på tabellen, så ligger 1. kvartal over og 3. og 4. kvartal under den forventede fordeling.

Kigger vi nærmere på de enkelte idrætsgrene, er der nogle interessante observationer. 

I cykling, hvor den fysiske formåen spiller en afgørende rolle for succes, er hele 12 ud af 25 ryttere født i årets første tre måneder. 

Faktisk skal der kun én eneste dansk cykelrytter med til legene, som er født i årets sidste tre måneder.

I fodbold, som er en meget konkurrencepræget idrætsgren med mange udøvere, var kun 2 ud af de 22 spillere født i årets sidste tre måneder.

Begge eksempler kan være tilfældige. Der er ikke nok data til at kunne konkludere, om det er statistisk signifikant. Men derfor er fordelingen alligevel opsigtsvækkende.

De yngste bliver fravalgt – og fravælger derpå sporten

Selvom alder og fysisk/psykisk modenhed ikke altid følges ad, har vi i næsten alle idrætssystemer i verden besluttet, at ’lige gamle børn leger bedst’.

Børn i samme aldersgruppe er bare ikke lige gamle.

Der kan være næsten 12 måneders forskel på to udøvere i samme årgang, og i de idrætsgrene hvor to årgange i ungdomsårene spiller sammen (som eksempelvis håndbold og fodbold), kan der være næsten 24 måneders forskel.

Den forskel udmønter sig blandt andet i, at flere relativt ældre udøvere bliver udvalgt til fodboldhold i eksempelvis den bedste norske seniorrække.

Men det bliver værre endnu.

I belgisk fodbold fandt tre forskere ud af, at skævvridningen begyndte før seniorniveau. Den viser sig hele vejen op igennem ungdomsrækkerne startende fra 6-8 års alderen.

Samtidig fandt de, at de relativt yngste udøvere valgte fodbolden fra ved 12-års-alderen.

Sådan en effekt giver anledning til hævede øjenbryn af flere årsager:

Set fra et sportsligt perspektiv risikerer vi at miste en masse talenter, blot fordi de lige nu ikke er lige så gode, som deres 11 eller 23 måneder ældre kammerater.

Set fra et ligheds- og folkesundhedsperspektiv er det mildest talt uheldigt, hvis de yngste fravælger sport.

Men hvor bliver de relativt yngste udøvere af?

Hvad har alder med sportspræstation at gøre?

Når spørgsmålet er formuleret som ovenfor, vil de fleste nok svare: ’alt!’.

Jo ældre du er, jo mere tid har du haft til at udvikle din teknik, din taktiske forståelse og træne din fysiske formåen (selvfølgelig kommer der et punkt som voksen, hvor man også kan blive for gammel).

Det er noget, de fleste OL-atleter har brugt mange år på.

Problemet opstår, når vi opdeler børn og unge efter alder og samtidig glemmer, at de stadigvæk ikke er lige gamle, selvom de konkurrerer i den samme aldersgruppe.

De konkurrerer på en falsk præmis.

Og hvis dem som præsterer bedst her og nu – ofte de ældste – får de bedste faciliteter, trænere, modstandere og holdkammerater, så skaber vi et miljø, som tilgodeser de relativt ældre over de yngre.

Hvor ser vi effekten?

Den relative alderseffekt viser sig på tværs af en lang række sportsgrene, både i holdsport og individuel idræt.

En meta-analyse af forskningslitteraturen fandt, at effekten primært viser sig hos drenge i teenage-alderen, der dyrker populære idrætsgrene på konkurrence-niveau.

Det er altså i konkurrenceprægede miljøer, at effekten viser sig stærkest.

Af samme grund findes effekten ofte de steder, hvor der bliver udtaget udøvere til forskellige talenthold eller et 1. og 2. hold.

Hvor forsvinder de yngste så hen? Man har peget på, at de måske i højere grad dyrker individuelle idrætsgrene.

Et nyt svensk studie skyder dog foreløbigt den hypotese til hjørne, idet effekten viser sig hos både svenske mænd og kvinder i de fleste aldersgrupper i en række individuelle idrætsgrene.

I det studiet fandt de faktisk en omvendt relativ alderseffekt i E-sport for voksne – der var flest voksne født sidst på året, som dyrker E-sport.

De relativt yngste skal altså muligvis findes i E-sporten, men vi mangler viden om, hvor de ellers er. Det er fra et sundhedsmæssigt perspektiv problematisk, hvis de yngste fravælger at være fysisk aktive (eller bliver presset ud af sporten).

Helt overordnet betyder effekten, at de yngste ikke får samme muligheder på deres udviklingsvej som de ældste.

Det kan være adgang til trænere, haltider, faciliteter, skadesforebyggende træning, eksperter, fysisk træning – listen er lang.

Derfor leder den tidlige skævvridning til en stor forskel i deres faktiske niveau flere år senere. Udøverne er simpelthen ikke blevet stillet overfor samme lige muligheder.

Er du opmærksom på…?

Stil dig selv følgende spørgsmål – svarerne, håber jeg, kan bibringe nye indsigter.

  • Er du opmærksom på, hvornår på året DU og dine holdkammerater/konkurrenter er født?
  • Er du som træner klar over, hvornår dine udøvere er født på året, og hvilken betydning det kan have for deres udvikling?
  • Overvej hvordan nogle af tiltagende for at mindste effekten præsenteret her i artiklen kan gøres brugbare i din daglige praksis som træner.

Sådan kan vi (måske) mindske effekten

Generelt har forskningen været optaget af at påvise effekten og bringe teoretiske forslag til, hvordan man kan mindske den. Der har dog været relativt få studier, som empirisk har undersøgt, hvordan den kan mindskes.

Én metode handler om at gruppere børn efter deres biologiske modenhed i stedet for alder. Det er for almindelige foreninger en ressourcetung løsning, og vi har stadig ikke noget data, som indikerer, at det er en skudsikker strategi.

Men den bedste og mest enkle løsning lader til at være, at man sammenholder udøveres fødselsdato med deres trøjenummer, således at den ældste har nr. 1, næstældste nr. 2, osv.

På den måde får trænere og andre en direkte påmindelse om udøvernes alder, imens de iagttager dem. Det kunne også være armbånd i fire forskellige farver, som skal indikere hvilket kvartal udøveren er født i.

Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder. 

Se programmet for alle OL-discipliner her.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk