Leveren tager dobbelt så mange tæsk som resten af kroppen, når vi drikker
Julefrokosterne er over os, og som kroppens skraldemand er leveren, der står for 95 procent af oprydningsarbejdet, ekstra udsat efter indtag af store mængder alkohol.

Binge er noget som de fleste associerer med det at kværne en hel sæson af en Netflix-serie, mens ’binge drinking’ er det fænomen, hvor man drikker store mængder alkohol indenfor kort tid. Helt præcist fem genstande som mand og fire som kvinde indenfor to timer. (Foto: Shutterstock)

Binge er noget som de fleste associerer med det at kværne en hel sæson af en Netflix-serie, mens ’binge drinking’ er det fænomen, hvor man drikker store mængder alkohol indenfor kort tid. Helt præcist fem genstande som mand og fire som kvinde indenfor to timer. (Foto: Shutterstock)

Har du ondt i hovedet, bræksmag med et hint af sild i munden, maverumlen og svært ved at komme ud af sengen dagen efter julefrokosten? Det kan du først og fremmest takke dig selv for, men du kan også takke leveren for dine tømmermænd.

Det er nemlig leveren, som laver det stof – acetaldehyd – der er en stor del af årsagen til tømmermænd.

Selvom det måske ikke føles sådan dagen efter, skal man faktisk være leveren ret så taknemmelig – det er nemlig også den, der fjerner 95 procent af alkoholen fra kroppen, og i øvrigt tager størstedelen af skraldet for alkoholens skadelige effekter på kroppen uden at brokke sig (særlig meget).

De langvarige effekter af druk er efterhånden veldokumenterede, men forskning omkring de umiddelbare skader ved stort alkoholindtag indenfor kort tid, som efter en julefrokost, er desværre sparsom.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Binge drinking er det videnskabelige udtryk for en druktur

Der findes desværre ikke et godt dansk ord for at ’binge’ alkohol, på trods af fænomenets udbredte hyppighed, især blandt unge i Danmark, hvor 40 procent af de 18-29 årige binge drinker månedligt eller oftere.

Det er også et udbredt fænomen i december, hvor seks timers intenst indtag af fed mad og alkohol er en fast del af programmet for mange lønmodtagere.

Binge er noget,  de fleste associerer med det at kværne en hel sæson af en Netflix-serie, men ’binge drinking’ er et fænomen, hvor man drikker store mængder alkohol indenfor kort tid. Helt præcist fem genstande som mand og fire som kvinde indenfor to timer.

Trods den store udbredelse af binge drinking er det desværre småt med videnskabelige studier, der har undersøgt effekten af et sådant binge på menneskekroppen og leveren.

Det har vi dog gjort noget ved på Center for Leverforskning på Odense Universitetshospital, hvor vi i et nyt studie har undersøgt den akutte effekt af alkohol på leveren lige efter indtagelse hos 39 frivillige forsøgspersoner for at blive klogere på, hvad en druktur gør ved kroppen. Forsøgspersonerne bestod både af personer med en rask lever, og personer med fedtlever på grund af alkohol, overvægt eller type 2 diabetes.

Leveren tager tæskene, når du binge drinker

De fleste ved, at leveren er et af de organer i menneskekroppen, der rammes hårdt af flere års overforbrug af alkohol, hvilket efter 10-20 år kan resultere i skrumpelever.

Men hvad så, når leveren udsættes for store mængder alkohol i korte perioder – eksempelvis under en bytur? Kan det overhovedet ses eller mærkes på organet?

Vi har undersøgt, hvad der sker med leveren, mens vores forsøgspersoner binge drinker og et døgn efter.

Vi kunne måle, at deltagernes promille hurtigt steg, når vi gav dem alkohol svarende til fem genstande på tom mave: 30 minutter senere var promillen 1,0 efter indtag af omtrent fem genstande for mænd, og fire genstande for kvinder, afhængigt af deres vægt.

Studiet er således et kontrolleret forsøg foretaget i laboratorie, og det vil derfor kræve yderligere undersøgelser for at vise, om effekten er lignende, som når man sidder ved julefrokostbordet og drikker 4-5 genstande i løbet af et par timer.

blodprøver-alkoholpromille

Her har en forsøgsperson netop indtaget alkohol, og forskerne er i gang med at tage prøver. Læge Mads Israelsen beder endoskopisygeplejerske Annette om at række ham rørene til at tage blodprøver, så de blandt andet kan måle alkoholpromillen, både i hele kroppen og lokalt i leveren. (Foto: Ard Jongsma / Still Words – Center for Leverforskning)

Dobbelt så høj promille i leveren

Men da vi målte promillen i leveren, fandt vi gennemsnitligt dobbelt så høje niveauer i leveren som i resten af kroppen. Hos enkelte deltagere var lever-promillen hele tre gange så høj som den ’almindelige’ promille.

For lige at sætte det i perspektiv: Hvis man kører bil med en promille over 2,0, får man ubetinget frakendt kørekortet i tre år og 20 dages betinget fængsel.

Få undersøgt din lever for arvæv


Bor du på Fym og vil du have undersøgt din lever for skade  på grund af type 2 diabetes, overvægt (BMI>30), eller længerevarende overforbrug af alkohol, kan du læse mere om Center for Leverforsknings store screeningsforsøg ’Stop arvæv’ hér.

Hvorfor er koncentrationen af alkohol så meget højere i leveren? Det skyldes, at alkohol, efter man har taget den første tår, optages direkte fra mavesækken og starten af tyndtarmen og kommer over i blodbanen.

Blodet fra maven og tarmene, der nu er fulde af alkohol, flyder direkte over i leveren, der virker som fordøjelsens store kommandocentral.

Leveren er medvirkende årsag til tømmermænd

Leveren står for at forbrænde 95 procent af alkoholen, mens en lille smule udskilles via huden og nyrerne.

LEVERTIPS

Sådan passer du bedre på din lever. (Illustration: Sarafina Kimø/Forskerzonen)  

Det giver derfor god mening, at leveren modtager de højeste koncentrationer af alkohol, da leveren forbrænder alkohol konstant (hvis der er alkohol at forbrænde).

Det er grunden til, at vi ikke bliver fulde, hvis vi drikker små mængder alkohol over lang tid. Her er mennesket faktisk ret unikt, fordi vi i modsætning til de fleste andre pattedyr er rigtig gode til at forbrænde alkohol.

Forbrændingen foregår ved, at leveren hele tiden omdanner ethanol – det kemiske navn for alkohol – til acetaldehyd og videre til acetat. Acetat er uskadeligt (en syrerest af eddikesyre) for kroppen og udskilles hurtigt ved hjælpe af nyrerne.

Acetaldehyd er derimod giftigt og har en stor del af æren for tømmermandskvalmen og -hovedpinen dagen derpå, indtil giften er omdannet til acetat.

Døgnet efter en druktur

Leveren tager altså sin del af tæskene, når man udsætter den for store mængder alkohol. Men hvad med dagen derpå?

Jo, i vores forsøg målte vi ikke kun promillen, men også hvor meget arvæv, der blev dannet i leveren (såkaldt leverfibrose). Store mængder arvæv i leveren er dét, som i sidste ende kan blive til skrumpelever.

Arvævet består af bittesmå bindevævsfibre, også kaldet kollagener, der gør vævet stift og rigidt. Til vores overraskelse fandt vi øget dannelse af kollagen allerede døgnet efter forsøgets ene episode af ’binge drinking’.

Fundet tyder på, at arvævsomsætningen formentlig er en mere dynamisk størrelse, end fagfolk ellers antager, og at leveren allerede efter blot en enkelt episode med højt alkoholforbrug, såsom en julefrokost med rigeligt alkoholindtag, danner arvæv.

Heldigvis har vi i et andet studie undersøgt, om leveren kan reparere sig selv, og det tyder det på, den kan – så længe den får fri for alkohol til at gøre det.

Er binge drinking så et problem?

Når leveren er så fantastisk til at komme sig ovenpå en snaps eller otte for meget med kollegerne, er det så i realiteten et problem, at der allerede efter en enkelt våd aften dannes arvæv?

For mange nok ikke, da det langt fra vil være alle, der i sidste ende udvikler skrumpelever som slutstadiet af binge drinking i de unge år.

Sådan giver antabus dig akutte tømmermænd


Det er netop forskellen på det giftige og ubehagelige acetaldehyd og det uproblematiske acetat, der får antabus til at virke så effektivt.

Hvis man tager antabus, er der aktive stoffer, der blokerer det enzym, som omdanner acetaldehyd til acetat.

Dermed kan du ikke komme af med alkoholens acetaldehyd, som hober sig op i kroppen og giver hjertebanken, hovedpine, kvalme og forhøjet blodtryk – de samme symptomer som tømmermænd – bare i akut form.

Det kan dog vigtigt at være opmærksom på, at det i svære tilfælde kan være livsfarligt at drikke, når man tager antabus.

Dog er vi endnu ikke særlig gode til at forudsige, hvem der rent faktisk vil blive leversyge af binge drinking.

Men vi ved, at blandt andet risikoen for at udvikle metaboliske syndrom, der er en forstyrrelse i kroppens omsætning af næringsstoffer (som blandt andet fører til sukkersyge, forhøjet kolesterol og blodtryk), øges markant, når vi indtager store mængder alkohol på kort tid.

Ud fra et samfundsperspektiv er det også vigtigt at huske, at det ikke blot er leveren, der påvirkes ved alkohol indtag. Især unge er særligt udsatte, da alkohol påvirker hukommelsen, indlæring og øger risikoen for at være involveret i ulykker.

Er du blevet en smule bekymret på din levers vegne efter endt læsning, er der hjælp at hente. Og er du bekymret for det sociale stigma i at søge hjælp, kan du trøste dig med at 2 ud af 3 ifølge Alkohol & Samfund mener, at du er modig, hvis du gør noget ved dit alkoholproblem.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk