Leveren tager dobbelt så mange tæsk som resten af kroppen, når vi drikker

Har du ondt i hovedet, bræksmag med et hint af sild i munden, maverumlen og svært ved at komme ud af sengen dagen efter julefrokosten?

Det kan du først og fremmest takke dig selv for, men du kan også takke leveren for dine tømmermænd.

Det er nemlig leveren, som laver det stof – acetaldehyd – der er en stor del af årsagen til tømmermænd.

Selvom det måske ikke føles sådan dagen efter, skal man faktisk være leveren ret så taknemmelig – det er nemlig også den, der fjerner 95 procent af alkoholen fra kroppen - og i øvrigt tager størstedelen af skraldet for alkoholens skadelige effekter på kroppen uden at brokke sig (særlig meget).

De langvarige effekter af druk er efterhånden veldokumenterede, men forskning omkring de umiddelbare skader ved stort alkoholindtag indenfor kort tid, som efter en julefrokost, er desværre sparsom.

'Binge drinking' er det videnskabelige udtryk for en druktur

Der findes desværre ikke et godt dansk ord for at ’binge’ alkohol, på trods af fænomenets udbredte hyppighed, især blandt unge i Danmark, hvor 40 procent af de 18-29 årige binge drinker månedligt eller oftere.

Det er også et udbredt fænomen i december, hvor seks timers intenst indtag af fed mad og alkohol er en fast del af programmet for mange lønmodtagere.

Binge er noget, de fleste associerer med det at kværne en hel sæson af en Netflix-serie, men ’binge drinking’ er et fænomen, hvor man drikker store mængder alkohol indenfor kort tid. Helt præcist fem genstande som mand og fire som kvinde indenfor to timer.

Trods den store udbredelse af binge drinking er det desværre småt med videnskabelige studier, der har undersøgt effekten af et sådant binge på menneskekroppen og leveren.

Det har vi dog gjort noget ved på Center for Leverforskning på Odense Universitetshospital, hvor vi i et nyt studie har undersøgt den akutte effekt af alkohol på leveren lige efter indtagelse hos 39 frivillige forsøgspersoner for at blive klogere på, hvad en druktur gør ved kroppen.

Forsøgspersonerne bestod både af personer med en rask lever og personer med fedtlever på grund af alkohol, overvægt eller type 2 diabetes.

Leveren tager tæskene, når du binge drinker

De fleste ved, at leveren er et af de organer i menneskekroppen, der rammes hårdt af flere års overforbrug af alkohol, hvilket efter 10-20 år kan resultere i skrumpelever.

Men hvad så, når leveren udsættes for store mængder alkohol i korte perioder – eksempelvis under en bytur? Kan det overhovedet ses eller mærkes på organet?

Vi har undersøgt, hvad der sker med leveren, mens vores forsøgspersoner binge drinker og et døgn efter.

Vi kunne måle, at deltagernes promille hurtigt steg, når vi gav dem alkohol svarende til fem genstande på tom mave: 30 minutter senere var promillen 1,0 efter indtag af omtrent fem genstande for mænd, og fire genstande for kvinder, afhængigt af deres vægt.

Studiet er således et kontrolleret forsøg foretaget i laboratorie, og det vil derfor kræve yderligere undersøgelser for at vise, om effekten er lignende, som når man sidder ved julefrokostbordet og drikker 4-5 genstande i løbet af et par timer.

Artiklen fortsætter efter billedet

Dobbelt så høj promille i leveren

Men da vi målte promillen i leveren, fandt vi gennemsnitligt dobbelt så høje niveauer i leveren som i resten af kroppen. Hos enkelte deltagere var lever-promillen hele tre gange så høj som den ’almindelige’ promille.

For lige at sætte det i perspektiv: Hvis man kører bil med en promille over 2,0, får man ubetinget frakendt kørekortet i tre år og 20 dages betinget fængsel.

Hvorfor er koncentrationen af alkohol så meget højere i leveren? Det skyldes, at alkohol, efter man har taget den første tår, optages direkte fra mavesækken og starten af tyndtarmen og kommer over i blodbanen.

Blodet fra maven og tarmene, der nu er fulde af alkohol, flyder direkte over i leveren, der virker som fordøjelsens store kommandocentral.

Leveren er medvirkende årsag til tømmermænd

Leveren står for at forbrænde 95 procent af alkoholen, mens en lille smule udskilles via huden og nyrerne.

Det giver derfor god mening, at leveren modtager de højeste koncentrationer af alkohol, da leveren forbrænder alkohol konstant (hvis der er alkohol at forbrænde).

Det er grunden til, at vi ikke bliver fulde, hvis vi drikker små mængder alkohol over lang tid. Her er mennesket faktisk ret unikt, fordi vi i modsætning til de fleste andre pattedyr er rigtig gode til at forbrænde alkohol.

Forbrændingen foregår ved, at leveren hele tiden omdanner ethanol – det kemiske navn for alkohol – til acetaldehyd og videre til acetat. Acetat er uskadeligt (en syrerest af eddikesyre) for kroppen og udskilles hurtigt ved hjælpe af nyrerne.

Acetaldehyd er derimod giftigt og har en stor del af æren for tømmermandskvalmen og -hovedpinen dagen derpå, indtil giften er omdannet til acetat.

Døgnet efter en druktur

Leveren tager altså sin del af tæskene, når man udsætter den for store mængder alkohol. Men hvad med dagen derpå?

Jo, i vores forsøg målte vi ikke kun promillen, men også hvor meget arvæv, der blev dannet i leveren (såkaldt leverfibrose). Store mængder arvæv i leveren er dét, som i sidste ende kan blive til skrumpelever.

Arvævet består af bittesmå bindevævsfibre, også kaldet kollagener, der gør vævet stift og rigidt. Til vores overraskelse fandt vi øget dannelse af kollagen allerede døgnet efter forsøgets ene episode af ’binge drinking’.

Fundet tyder på, at arvævsomsætningen formentlig er en mere dynamisk størrelse, end fagfolk ellers antager, og at leveren allerede efter blot en enkelt episode med højt alkoholforbrug, såsom en julefrokost med rigeligt alkoholindtag, danner arvæv.

Heldigvis har vi i et andet studie undersøgt, om leveren kan reparere sig selv, og det tyder det på, den kan – så længe den får fri fra alkohol til at gøre det.

Er binge drinking så et problem?

Når leveren er så fantastisk til at komme sig ovenpå en snaps eller otte for meget med kollegerne, er det så i realiteten et problem, at der allerede efter en enkelt våd aften dannes arvæv?

For mange nok ikke, da det langt fra vil være alle, der i sidste ende udvikler skrumpelever som slutstadiet af binge drinking i de unge år.

Dog er vi endnu ikke særlig gode til at forudsige, hvem der rent faktisk vil blive leversyge af binge drinking.

Men vi ved, at blandt andet risikoen for at udvikle metaboliske syndrom, der er en forstyrrelse i kroppens omsætning af næringsstoffer (som blandt andet fører til sukkersyge, forhøjet kolesterol og blodtryk), øges markant, når vi indtager store mængder alkohol på kort tid.

Ud fra et samfundsperspektiv er det også vigtigt at huske, at det ikke blot er leveren, der påvirkes ved alkohol indtag. Især unge er særligt udsatte, da alkohol påvirker hukommelsen, indlæring og øger risikoen for at være involveret i ulykker.

Er du blevet en smule bekymret på din levers vegne efter endt læsning, er der hjælp at hente. Og er du bekymret for det sociale stigma i at søge hjælp, kan du trøste dig med at 2 ud af 3 ifølge Alkohol & Samfund mener, at du er modig, hvis du gør noget ved dit alkoholproblem.