Cirka 12.000 danskere har diagnosen ‘skrumpelever’, som er en alvorlig sygdom, der skyldes, at leveren er fyldt med arvæv på grund af længerevarende irritation og betændelse.
Leveren kan blive irriteret af mange forskellige ting, blandt andet leverbetændelsesvirus (hepatitis). I Danmark er alkohol, type 2-diabetes og overvægt de hyppigste årsager til irritation af leveren.
Men hvem får skrumpelever og hvorfor? Kan man mærke det? Og hvad betyder skrumpelever for dit helbred? Alt dette kan du blive klogere på i denne artikel.
Hvorfor hedder det skrumpelever?
Skrumpelever kaldes cirrose på fagsprog og er en sygdom, hvor leveren er fyldt med arvæv – fibrose – i sådan en grad, at leveren bliver knudret, og dens funktion bliver nedsat.
Arvævet opstår på grund af skade på vævet. Ligesom ved et sår skal arvævet lappe skaden og gøre vævet mere modstandsdygtigt, men gradvist vil den store mængde arvæv gøre leveren knudret og fange levercellerne i et stift net.
Dette net af arvæv forhindrer levercellerne i at kommunikere med hinanden, blodbanen og galdegangene, og leverfunktionen bliver derved nedsat.
Således ‘skrumper’ den arbejdende lever, selvom selve leveren ofte har en helt normal størrelse.
\ Læs mere
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden
De farlige konsekvenser ved svær leversygdom
Man kan ikke mærke, at man har arvæv i leveren – ja, faktisk kan man slet ikke mærke sin lever, selvom den er ansvarlig for over 200 forskellige funktioner.
Men når leverfunktionen bliver svært nedsat, som ved skrumpelever, vil man kunne opleve en lang række symptomer som dårlig blod-størkning, svagt immunforsvar og nedsat omdannelse af medicin og udskillelse af affaldsstoffer.
Der kan fører til gulfarvning og kløe af huden (ikterus), samt træthed og koncentrationsbesvær.
Derudover får blodet svært ved at løbe ind i leveren via port-åren (også kaldet portvenen), da det stive arvævsnet hindrer passagen.
Dette fører til, at blodtrykket i port-åren stiger, karvæggen bliver utæt, og blodet søger omfartsveje udenom leveren, og der kan opstå åreknuder i spiserør og mavesæk (varicer).
Den utætte karvæg kan give vand i maven (ascites), og åreknuderne kan briste og medføre styrtblødninger.
Svær leversygdom kan derudover medføre påvirkning af hjerne, nyrer, hjerte og lunger. I sjældne tilfælde kan man udvikle leverkræft, som kan give mavesmerter og hvert år rammer over 400 danskere.
Alle ovenstående symptomer kan dog også opstå på grund af andre sygdomme end skrumpelever, og det er derfor vigtigt at blive grundigt undersøgt på en leverafdeling.
Da man ikke selv kan mærke arvæv i leveren, kan der gå mange år, inden man selv eller lægen opdager begyndende skrumpelever.
Det betyder desværre, at tre ud af fire med skrumpelever først bliver opdaget, når de kommer til lægen med symptomer på nedsat leverfunktion.
Ved Center for Leverforskning på Odense Sygehus forsker vi i at udvikle og teste nye og bedre metoder til at opdage leversygdom tidligere, og er du interesseret i at deltage, kan du læse mere her.
\ Læs mere
Flere forskellige årsager til skrumpelever
Arvævet opstår som følge af skade på leveren. Denne skade kan komme af forskellige årsager; leverbetændelse (hepatitis A, B og C), autoimmune sygdomme i lever og galdeveje, medicin og giftstoffer, samt overvægt og alkohol – eller en kombination af begge.
Fedtophobning i leveren, særligt i kombination med diabetes type 2, vil over en lang årrække kunne føre til skrumpelever, og vi ser desværre en stigning i antallet af patienter med skrumpelever som følge af svær overvægt.
I Danmark er den hyppigste årsag dog fortsat alkohol, som er synderen bag cirka 70 procent af tilfældene af skrumpelever.
Hvad der sker i leveren, når du indtager alkohol kan du læse mere om i artiklen ‘Hvorfor skader alkohol leveren’ her på Forskerzonen.
Det er heldigvis langt fra alle med et alkoholoverforbrug og/eller fedtlever, som udvikler skrumpelever. Oftest tager det 10-30 år at udvikle skrumpelever, men vi ved, at nogle mennesker er særligt sårbare, hvorimod andre er særligt modstandsdygtige overfor leverskader.
Det hænger formentlig sammen med forskellig genetik og tarmflora, og vi forsker derfor i at forstå denne forskel.
Vi ved dog, at kombinationen af flere risikofaktorer – for eksempel alkoholoverforbrug, overvægt og diabetes type 2 – øger risikoen for skrumpelever betydeligt.
Hvor meget alkohol skal der til for at udvikle skrumpelever?
Man ved desværre ikke, hvor meget alkohol der skal til for at få skrumpelever.
Som god tommelfingerregel er, hvis man vil holde sig på den sikre side, er at indtage under Sundhedsstyrelsens lavrisiko-anbefaleringer: Max 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd.
Derimod er man i særlig høj risiko, hvis man overskrider Sundhedsstyrelsens højrisiko-anbefalinger på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd.
Det estimeres, at cirka 8,5 procent af den voksne befolkning drikker over højrisiko-anbefalingerne, men som beskrevet er der en stor individuel forskel på, hvor sårbar man er overfor leverskade.
Cirka 10 procent af mennesker med et overforbrug af alkohol vil udvikle betydeligt arvæv i leveren.
Af disse udvikler 10-20 procent alkoholbetinget skrumpelever, som er årsagen til cirka 500 dødsfald årligt i Danmark.
\ Læs mere
Hvad kan man gøre ved skrumpelever?
Heldigvis kan leveren under de rette betingelser reparere sig selv. Dette er en helt unik funktion, som kun leveren har.
Det betyder for eksempel, at hvis man begrænser sit alkoholindtag eller taber fedt fra leveren, vil den med tiden kunne danne nyt, funktionelt levervæv. Man kan således kurere sig selv.
Det er dog meget individuelt, hvor hurtig processen er, og jo mere syg leveren er, des længere tid tager det.
Det skyldes, at arvævet (fibrosen) hæmmer leverens regenerative evne, hvorfor en skrumpelever er både langsommere og dårligere til at reparere sig selv.
Nye behandlingsmuligheder testes – og du kan være med
I øjeblikket er der desværre ingen medicin, som kan hjælpe til denne reparationsproces, men ved Center for Leverforskning på Odense Universitetshospital er vi i gang med at afprøve to nye behandlinger imod leverarvæv:
Og du kan være med i begge studier (læs mere i de enkelte link herover).
Har man skrumpelever, bliver man tilknyttet et skræddersyet forløb på hospitalet.
Her vil man blandt andet følge leverfunktionen, behandle åreknuder i spiserør og mave, forebygge og behandle vand i maven, samt holde rådgivende samtaler for at mindske komplikationerne mest muligt.
Til sidst vil enkelte patienter, afhængigt af sygehistorien, få tilbudt en ny lever – altså en levertransplantation. Denne operation er dog meget kompliceret og sjældent en mulighed.
Denne artikel er en let redigeret version af en artikel, forfatterne har udgivet på Center for Leverforskning, SDU.
