Amerikansk topforsker chokeret over, at 16-årige danskere må købe alkohol 

Europamestre i druk. Den titel får danske unge år efter år. Nogle er stolte. Andre synes, det er sjovt.

Men forskere, der beskæftiger sig med misbrug og konsekvenserne af unges drikkeri, ryster på hovedet: Det er helt hen i vejret, at danskere under 18 år helt lovligt kan købe alkohol og drikke sig i hegnet, så tit de vil, siger de.

»Jeg er chokeret over at høre, at 16-årige må købe alkohol i Danmark,« sagde den amerikanske neuropsykiater Dr. Nora Volkow - en af verdens mest anerkendte og prisbelønnede misbrugsforskere - da hun for nyligt talte ved et symposium i København.

»Hjernen er slet ikke udviklet i den alder,« fortsatte hun.

16-årige er skrupforvirrede

Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse og direktør for Statens Institut for Folkesundhed, er helt enig med Nora Volkow i, at aldersgrænsen for at kunne købe alkohol i Danmark er absurd lav.

»Når man er 16 år, er man skrupforvirret og bestemt ikke voksen nok til at træffe et oplyst valg om noget som helst,« siger Morten Grønbæk, som i mange år har forsket i alkohols betydning for helbredet.

»Det er en rigtig dum ordning, at man kan gå ind og købe alkohol i den alder. I andre lande taber de kæben over det. Vi ved ovenikøbet, at den danske aldersgrænse ofte ikke bliver håndhævet, og at man i praksis kan købe alkohol som 14-årig,« fortsætter han.

Danmark er blandt de europæiske lande, der har den laveste aldersgrænse for, hvornår man må købe alkohol. Samtidig drikker flere danske unge, og de drikker sig langt oftere fulde, end unge i alle andre europæiske lande.

.

Det er veldokumenteret, at en højere aldersgrænse, som håndhæves, er et af de to tiltag, der bedst kan forebygge, at unge drikker for meget, meddelte Vidensråd for Forebyggelse for nyligt i en rapport, der samler dansk og international forskning i unges alkoholkultur.

Prisstigninger har også en god effekt. Læs mere om det i artiklen 'Her er dokumentationen for bedste forebyggelse: Cigaretter skal koste minimum 80 kroner pakken'.

Alkoholvaner grundlægges i ungdommen

Men hvad er problemet egentligt? Hvorfor kan 16-årige ikke bare få lov at drikke sig fulde i fred? Det er jo sjovt og befriende at slippe kontrollen.

Forskerne bekymrer sig om unges druk af flere grunde. Først og fremmest fordi der er større risiko for alvorlige ulykker, når man er fuld, men også fordi meget alkohol er ekstremt usundt. Hvis unge drikker meget, allerede når de kun er 16 år, er der risiko for, at de bliver ved med at drikke meget, når de bliver voksne.

»Når man starter tidligt med at drikke meget, får man gjort et stort alkoholforbrug til en del af sit liv. Man tager det med sig videre i livet,« siger Mads Uffe Pedersen, der er professor på Center for Rusmiddelforskning og gennem mange år har forsket i unge og rusmidler.

Gymnasie og universitet byder på druk

Ikke alle danske unge drikker lige meget: Gymnasieelever er blandt dem, der drikker allermest. Flere gymnasieelever end erhvervsskoleelever drikker sig fulde hver weekend, selvom gennemsnitsalderen på erhvervsskolerne er højere end på gymnasierne, fremgår det af rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse, som Mads Uffe Pedersen er medforfatter på

»Efter gymnasiet kommer mange ind på en videregående uddannelse, hvor der også er meget druk. Så det er en lang periode af deres liv, hvor de drikker meget,« siger Mads Uffe Pedersen.

Forskerne har en mistanke om, at et stort alkoholindtag kan skade unges indlæring og mulighed for at færdiggøre en uddannelse, for alkohol påvirker vigtige områder i hjernen, der ikke er færdigudviklede, før man er i tyverne.

Forskning på feltet er dog ikke entydig: Nogle undersøgelser peger på, at unge, der drikker meget, har mere fravær, dårligere karakterer og oftere dropper ud af deres uddannelse. Anden forskning finder ingen sammenhæng.

Og i de undersøgelser, der finder en sammenhæng, kan man ikke fastslå, at et højt alkoholindtag i sig selv er årsagen til problemerne på uddannelsen, for forskerne har ikke fulgt de unge over tid.

Derfor ved de ikke, om det høje alkoholforbrug kommer før problemerne på uddannelsen eller omvendt, fremgår det i rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse.

Langsigtede effekter er svære at påvise

I det hele taget mangler der viden om, hvordan unges druk påvirker deres fysiske og mentale sundhed både på kort og lang sigt, konkluderer en systematisk gennemgang af den samlede forskning på området, publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PLOS One i 2011.

»Det er sandsynligt, at en begrænsning af unges alkoholindtag er vigtig, hvis man vil forhindre uønskede langtidseffekter samt beskytte mod mere øjeblikkelige skader,« konkluderer de canadiske forskere bag studiet.

Men:

»Der er et presserende behov for langvarige, prospektive kohorteundersøgelser af høj kvalitet,« skriver forskerne.

Teenagerhjernen tager måske skade

Mistanken om, at et stort alkoholindtag kan skade teenagerhjernens udvikling og måske unges evne til at fuldføre en uddannelse, er dog ikke grebet ud af det blå.

Nora Volkow og andre neuroforskere har lavet adskillige dyreforsøg og skanninger af menneskehjerner, som tilsammen giver god evidens for, at alkohol og andre afhængighedsskabende stoffer påvirker centrale mekanismer i dele af hjernen, der endnu ikke er færdigudviklede, når man er 16 år.

Deres forskning viser, at afhængighedsskabende rusmidler - også alkohol og cigaretter - aktiverer hjernens dopaminsystem. Dopamin er et signalstof i hjernen, der fortæller os, hvad vi har lyst til.

Når vi spiser noget lækkert, dyrker sex, får likes på Instagram og i det hele taget laver noget, vi godt kan lide, bliver der udløst dopamin fra et område midt i hjernen.

Dopaminen bliver spredt blandt andet til den forreste del af hjernen - præfrontal cortex. Præfrontal cortex er afgørende for vores evne til at træffe velovervejede beslutninger og udvise selvkontrol. Dopaminudløsningen medfører, at aktiviteten i præfrontal cortex bliver nedsat.

»Evnen til at analysere en situation og træffe en fornuftig beslutning om, hvad man bør gøre, er afhængig af præfrontal cortex, og dopaminsystemet er fundamentalt for funktionen af præfrontal cortex,« forklarede Dr. Nora Volkow, da hun for nyligt var i København.

.

Konsekvenser er ukendte

Alkohol og andre rusmidler får hjernen til at udløse markant mere dopamin end enhver anden aktivitet, vi godt kan lide, viser hjerneforskning ifølge Nora Volkow. Unges hjerner udskiller ovenikøbet i forvejen mere dopamin end den voksne hjerne. Det kan du læse om i en artikel på Forskerzonen.

Når en teenager drikker sig fuld, bliver der altså udløst store mængder dopamin, som påvirker hjernens præfrontale cortex, som stadig er under udvikling. Evnen til at træffe velovervejede beslutninger bliver med sikkerhed ringere, og risikoen for alvorlige ulykker stiger - mere om det senere.

Men præcis hvilke langsigtede konsekvenser det har, at unges umodne præfrontal cortex bliver bombarderet med dopamin, er endnu uklart.

Forskerne er dog sikre på, at rusmidlers overaktivering af dopaminsystemet medfører, at nogle bliver syge af afhængighed. Da unges dopaminsystem er særligt følsomt, frygter de, at risikoen for at blive afhængig af alkohol stiger, jo tidligere i livet man starter med at drikke.

I et afsnit af Videnskab.dk's podcast Brainstorm kan du høre meget mere om, hvordan alkohol påvirker hjernen.

Nogle unge er særligt udsatte

Bekymringen bliver også rejst i rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse, hvor det fremgår, at »adskillige undersøgelser har forsøgt at fastslå, om et stort alkoholforbrug i ungdommen følger den enkelte senere i livet og fører til et stort alkoholforbrug i voksenlivet og negative konsekvenser i form af for eksempel helbredsproblemer.«

Ifølge rapporten har det dog været svært at fastslå, at massiv druk i teenageårene i sig selv øger risikoen for et stort alkoholforbrug og afhængighed i voksenlivet, for der kan være alle mulige andre faktorer, der spiller ind.

Unge, der drikker meget, og som senere i livet bliver syge af alkoholafhængighed, har måske noget med i bagagen - måske har de været udsat for noget i barndommen, eller de har en særlig genetik - som både medfører, at de ofte går på druk som teenagere, og at de senere får et misbrug.

I så fald er det ikke ungdommens drukfester, der i sig selv øger risikoen for, at de senere får et misbrug. Man ved altså ikke, om de ville få et problematisk alkoholforbrug under alle omstændigheder, uanset om de begynder at drikke som 16-årige eller ej.

Højere aldersgrænse kan også hjælpe udsatte

Langt fra alle unge, der begynder at drikke, når de er 16 år, bliver afhængige af alkohol, når de bliver voksne. Nogle er mere i fare for at udvikle et misbrug end andre: Mads Uffe Pedersen og kollegaer fra Center for Rusmiddelforskning har lavet forskning, der peger på, at meget impulsive børn, som ofte kommer i konflikt med andre, er særligt udsatte for at få misbrugsproblemer senere i livet.

»Det er en gruppe unge, som sikkert nok skal få fat i alkohol og andre rusmidler, selv om aldersgrænsen for køb af alkohol sættes op,« siger Mads Uffe Pedersen.

Alligevel vil det formentlig også være en hjælp til de særligt udsatte unge, hvis aldersgrænsen bliver sat op, så man skal være ældre end 16 år for at kunne købe øl og vin.

»Hvis aldersgrænsen hæves og bliver håndhævet, så kammerater omkring disse særligt udsatte unge ikke drikker så meget, så tror jeg også, det vil hjælpe på den gruppe, så de ikke drikker så meget, som de ellers ville have gjort,« siger Mads Uffe Pedersen.

.

Når 16-årige helt lovligt kan købe øl og vin, sender politikerne et signal om, at alkohol ikke er specielt skadeligt, siger Mads Uffe Pedersen.

»Men det er meget voldsomt, at danske unge år efter år sætter europarekord i druk, og det er en virkelig dårlig vane, at man må drikke sig i hegnet til gymnasiefester, for det er med til at skabe en alkoholkultur, hvor det er ok at drikke på den måde,« siger han.

Druk medfører alvorlige ulykker

Mens det er svært at fastslå, hvilke konsekvenser danske unges druk får på lang sigt, er der god evidens for, at risikoen for at komme alvorligt til skade stiger markant, når man er fuld, fremgår det af rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse:

Ifølge en gennemgang af den samlede forskning på området, kan alkohol være involveret i:

• 50 procent af unges hjerneskader
• 80 procent af ulykker og selvmord blandt unge
• Drukneulykker, faldulykker og forbrændinger.

I 2011, hvor der sidst blev lavet en opgørelse, havde 640.000 danskere så højt et alkoholforbrug, at det skader deres helbred, og omkring 147.000 danskere led af den sygdom, der kaldes alkoholafhængighed. Det betyder, at de ikke kan stoppe med at drikke uden at få behandling.

Et langvarigt højt alkoholforbrug øger risikoen for en lang række sygdomme såsom forskellige kræfttyper og hjerteproblemer.

Det kan du læse mere om i artiklen En gang for alle: Er det sundt at drikke en lille smule?