Mytedrab: Nej, vi bruger ikke kun 10 procent af hjernen
Denne sejlivede hjernemyte har fundet vej til Hollywood-filmene og selvhjælpsbøgerne. Men et ressourcespild på 90 procent går stik imod alle evolutionære principper.
Myte hjernen hjernemyte vi bruger kun 10 procent af hjernen

Hvis størstedelen af hjernen rent faktisk lå ubrugt hen, ville det være skandaløst dårlig forvaltning af kroppens ressourcer. (Illustration: Shutterstock)

Hvis størstedelen af hjernen rent faktisk lå ubrugt hen, ville det være skandaløst dårlig forvaltning af kroppens ressourcer. (Illustration: Shutterstock)

Set udefra er hjernen egentlig ikke videre bemærkelsesværdig: En geleagtig klump fedt, som vejer lidt under 1,4 kilo.

Men hjernen, som danner grundlag for alle vores tanker, følelser og handlinger, er blevet beskrevet som det mest komplekse objekt i universet som følge af dens netværk af 86 milliarder indbyrdes forbundne hjerneceller.

Derfor er vi fascinerede af hjernen, og vi bruger ofte neuroforskningen til at hjælpe os forklare, hvorfor vi er, som vi er.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

I dag trækker vi ofte argumenter om, hvordan hjernen fungerer og arbejder, ind i diskussioner om læring, personlighed, forbrugeradfærd og så videre.

Men hvor meget af denne 'pop-kultur'-viden er rent faktisk understøttet af forskningen?

Desværre er størstedelen af vores overbevisninger mere fiktion end fakta, så i denne (og to kommende) artikler vil jeg aflive tre myter om hjernen.

Pop-kulturen forsyner myten

Én af de ældste og mest sejlivede hjernemyter er, at vi kun bruger en brøkdel af vores hjerne, og at vi er i stand til at udvikle exceptionelle kognitive evner, hvis vi lærer at tilgå de 'uudnytttede' områder.

Det lyder jo herligt; de fleste af os vil sikkert gerne fyre op under vores mentale evner ved at lære at tilgå det uudnyttede potentiale.

Måske er det derfor, at denne myte regelmæssigt bliver brugt af selvhjælpsguruer, i reklamer og Hollywood-film.

'Lucy', en fransk actionfilm fra 2014 instrueret, skrevet og redigeret af Luc Besson, er et perfekt eksempel på myten om de 10 procent. (Video: YouTube)

Hvor denne myte præcis stammer fra, er uvist, men mange hjernemyter har formentlig udspring i overfortolkning af virkelige eksperimentelle fund:

I det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede fandt forskere, at de kunne fjerne store dele af forsøgdyrenes hjerne uden mærkbar effekt på adfærden.

Det ledte forskerne til at tro, at kun en lille del af hjernen var nok, til at de mentale evner kunne fungere.

I dag mener vi ikke, at forskerne testede dyrene godt nok til at lægge mærke til alle de konsekvenser, deres eksperimenter havde på dyrenes adfærd, men deres fund var muligvis årsag til overbevisningen om, at store dele af hjernen stadig er uudforsket.

Usandsynligt, at vi forvalter kroppens ressourcer så dårligt

I dag modsiger kliniske erfaringer klart myten om de 10 procent: Selv skade til mindre områder i hjernen, for eksempel som følge af et slagtilfælde, kan have frygtelige og altødelæggende konsekvenser for patienternes evner.

Moderne hjerneafbildingsmetoder modbeviser også teorien ved at afsløre, at en stor del af hjernen er aktiv i løbet af de fleste opgaver.

Set fra en evolutionær synsvinkel er 10 procent-myten usandsynlig: Hjernen er dyr i drift. Den forbruger cirka 20 til 25 procent af hele kroppens energibudget.

Hvis størstedelen af hjernen rent faktisk lå ubrugt hen, ville det være så skandaløs dårlig forvaltning af kroppens ressourcer, at det ville være højst usandsynligt, at en organisme med en sådan strategi ville overleve det evolutionære pres.

Serie: Myter om hjernen

Denne artikel er del af en miniserie, hvor Anke Ninija Karabanov gendriver tre almindelige hjernemyter.

Anke er lektor i Integrativ Fysiologi ved Københavns Universitet og særligt interesseret i, hvordan hjernen styrer frivillig bevægelse, samt hvordan hjernens plasticitet kan understøtte læring mest optimalt.

​Læs de andre artikler i serien: 

Intet hemmeligt 'hjerne-lager'

Det er dog sandt, at hjernen aldrig aktiverer alle sine 86 milliarder hjerneceller på én gang, men balancen mellem celler, der sender signaler, og celler, der på samme tid holder sig i ro, er afgørende for hjernens evne til at transmittere information.

En ukontrolleret masseaktivering af hjernecellerne kaldes et anfald, og det er et alvorligt medicinsk problem – ikke en funktionsmæssig forbedring.

Det er også sandt, at der i en vis udstrækning er en del 'overflødighed' indbygget i hjernens arkitektur, hvor adskillige gangstier har samme eller lignende funktion, men denne 'sikkerhedsmekanisme' spiller en vigtig rolle i at gøre vores hjerne så modstandsdygtige og fleksible.

Så – desværre – ligger vi ikke inde med en stor uudnyttet hjernekapacitet. Vi bruger hele hjernen.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.


Det sker