Er fluor i tandpasta farligt?
Fluor er en giftig gas, så hvad laver den lige i vores tandpasta? Spørg Videnskaben ser denne gang nærmere på tandlægernes vidundermiddel.
Du kan blive syg af at spise tandpasta med fluor. Men så skal du spise en hel masse. (Foto: Colourbox)

Det er hvidt, smager frisk og skummende. Men har du nogensinde tænkt over, hvad fluoren i din tandpasta egentlig er for noget?

Spørg Videnskaben har modtaget flere mails fra læsere, som er bekymret for fluor i deres tandpasta.

For eksempel skriver Ulrik Johansen således til os:

»Der har på det seneste været meget snak om fluorstoffer i emballager, om at de virker hormonforstyrrende og kan give kræft. I den anledning kom jeg til at tænke på den fluor, tandpasta og mundskyllemidler indeholder, om den er skadelig for os i de mængder indeholdt i disse produkter?«

Din tandpasta rummer meget lidt fluorid

For at finde ud af om der, ifølge Videnskaben, er noget at være skræmt over, har Spørg Videnskaben spurgt lektor i tandsygdomslære på Institut for Odontologi på Aarhus Universitet Alan Richards. Alan Richards har nemlig forsket i brugen af fluor som forebyggelse mod huller i tænderne.

Forskeren fortæller, at vi ikke skal bekymre os for at gnubbe tænderne med fluortandpasta.

»Grunden til, at fluortandpasta ikke er farligt er, at der er så lidt fluor i det,« siger forskeren og fortæller, at det kun er i folkemunde, stoffet hedder fluor. I virkeligheden hedder fluoren i din tandpasta nemlig fluorid.

Din tandpasta har således ikke ret meget at gøre med den dødsensfarlige gas fluor eller hormonforstyrrende fluorstoffer.

Store mængder tandpasta kan gøre dig syg

Fakta

Hvis du spiser en hel tube tandpasta på én gang, kan du få fluoridforgiftning, hvilket giver symptomer som kvalme, mavepine og opkastning.

I en hel tube tandpasta er der max 0,15 g fluorid (EU’s grænseværdier). Du skal indtage 1 g fluorid på én gang, for at fluoridforgiftningen bliver livstruende. Det er ca. 6,5 tuber tandpasta.

Kilde: Alan Richards

Fluorid er dog i sig selv heller ikke et helt uskyldigt stof. Stærke koncentrationer af fluorid har været brugt som rottegift.

Men i Europa bruger vi ifølge Alan Richards meget små mængder fluor i tandpastaen. Faktisk må 100 g tandpasta maksimalt indeholde 0,15 g fluorid. Det er nok til, at du kan blive lidt syg og få ondt i maven, men så skal du spise hele tuben med de 100 g tandpasta.

Der skal dog et helt gram fluorid til, før du kan få en akut forgiftning og komme i livsfare – altså ca. 6,5 tuber tandpasta på en gang. Det ved forskerne, fordi der har været tilfælde, hvor mennesker har indtaget fluorid via rottegift eller andre stærke opløsninger af fluorid. I nogle tilfælde for at begå selvmord.

Små børn skal have små mængder tandpasta

Din tandpasta har ofte påtrykt en advarsel om, at små børn kun må få små mængder tandpasta.

Faktisk siger tandlægerne, at børn i vuggestuealderen ikke må få mere tandpasta på tandbørsten, end der kan ligge på deres lillefingernegl.

»Hvis børn gentagende gange bruger store mængder af tandpasta, kan det have en effekt på de tænder, som ikke er brudt ud endnu,« siger Alan Richards.

Effekten kaldes fluorose. Det er ikke farligt, men forstyrrer dannelsen af emalje i tænder. Man kan se, at tænderne er ramt af fluorose ved, at der er dannet et hvidligt misfarvet lag på dem.

Så det er altså en god idé at følge tandlægernes anvisninger, når du børster tænder på ungerne, hvis du vil være sikker på, at børnene får pæne tænder som voksne.

Fakta

I andre lande (USA, England, Irland,m.fl), når der tilsættes fluorid i drikkevand er det normalt til en koncentration af 1 part per million.

I USA har der været tilfælde, hvor mennesker er blevet akut forgiftet af fluorid, fordi der var tilsat for meget af det til drikkevandet.

I Danmark kan den naturlige koncentration af fluorid i drikkevand variere imellem 0.1 - 2 parts per million afhængig af, hvor i DK du er. Dvs. fluorid altid findes i drikkevand, men ikke i skadelige mængder.

Kilde: Alan Richards

Børn kan desuden lige såvel som voksne blive syge af overdrevet meget tandpasta.

Langt færre har i dag huller i tænderne

Alt i alt så betegner tandlægerne dog opfindelsen af fluortandpasta som lidt af en revolution, ifølge Alan Richards.

»For 20-30 år siden var det svært at finde nogen unge mennesker, som ikke havde huller i tænderne. I 50erne kunne man få et gebis i konfirmationsgave. I dag har halvdelen af unge mellem 15 og 16 år ingen huller i tænderne,« siger forskeren og fortæller, at udviklingen er den samme i alle de lande, hvor man i dag bruger fluortandpasta.

Forskeren siger, at fluor har vist sig at være så effektivt mod huller, at forskerne i dag af etiske grunde ikke kan få lov til at lave forsøg, hvor en kontrolgruppe af børn børster tænder med tandpasta uden fluor.

Fluorid-effekt er veldokumenteret

Alan Richards understreger dog, at han synes, det er godt, at der findes tandpasta uden fluor, for så har forbrugerne et valg.

»Hvis du ikke har problemer med at få huller i tænderne og altid har brugt en tandpasta uden fluorid, så må du for min skyld gerne fortsætte. Vi tandlæger kan blot anbefale at bruge tandpasta med fluorid, fordi det er virkelig veldokumenteret, at det virker,« siger forskeren.

Han fortæller dog, at det kan være meget svært helt at undgå fluorid, da stoffet også findes i eksempelvis te og fiskekonserves og fra naturens hånd også i drikkevandet. I nogle lande tilsætter man endda fluorid til drikkevandet. Det gør vi ikke i Danmark.

Forsker: ’Ingen sammenhæng mellem kræft og fluorid’

Hvad angår langvarig brug af fluortandpasta og kræft, så fortæller Alan Richards, at der i England er lavet en omfattende undersøgelse af sammenhængen mellem fluorid i drikkevand og kræft. Undersøgelsen blev sat i værk, fordi den britiske befolkning lagde pres på politikerne.

Fakta

Sådan virker fluorid:

• Tandemaljen bliver ved hjælp af fluoren mere modstandsdygtig over for syreangreb.

• Fluorid kan i den tidlige fase standse cariesangreb.

• Fluorid kan reparere små huller, hvis hullet er i en tidlig fase.

Forskerne kunne konkludere, at der ikke var nogen sammenhæng mellem fluorid i drikkevandet og udvikling af kræftsygdomme. En lignende undersøgelse er lavet i USA med det samme resultat.

Ifølge Videnskaben er der altså ikke så meget at være bange for, når man børster tænder, medmindre man æder tandpasta i meget store mængder.

Vi takker Ulrik Johansen for spørgsmålet og sender ham en t-shirt. Hvis du også har et spørgsmål til Videnskaben, så send det til os på redaktion@videnskab.dk.

Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller købe én af vores to bøger – Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? med en række af de bedste spørgsmål og svar.

Litteraturhenvisninger

Under udarbejdelsen af denne artikel henviste Alan Richards til to rapporter, som eksempler på dokumentation, som afviser at fluor i tandpasta kan forårsage kræft. Her er litteraturhenvisningerne:

1. ‘The alleged association between artificial fluoridation of water supplies and cancer: a review ‘, Bulletin of the WorldHealth Organization, 61 (5): 871-883 (1983)

2. ’Cancer mortality in England in relation to levels of naturally occurring fluoride in water supplies’; Journal of Epidemiology and Community Health, 39, 44-47 (1985)