Uden fluor risikerer du at leve et tandløst liv
At fluor virker mod huller i tænderne er veldokumenteret. Her er alt, du skal vide om mineralet.
mineraler, sporelementer, kost, fluor

Fluor beskytter tænderne mod karius og baktus, og det er slet ikke så farligt, som nogle folk render rundt og tror. (Foto: Shutterstock)

Hvis jeg siger fluor, tænker du formentlig på tænder.

Tænker du tænder, behøver du faktisk ikke tænke mere end det, for fluor spiller næsten ikke andre roller for menneskers helbred.

Alligevel betegner vi fluor som et essentielt mineral, altså et mineral, som vi ikke kan leve uden, og det er sjovt, for fluor er faktisk lige på vippen.

Fluor kan vi, som det eneste mineral, godt leve uden, men kors hvor ville det rent ud sagt være et tandløst liv.

Måske derfor er fluor alligevel inkluderet på listen over essentielle næringsstoffer for os mennesker.

»Mange af os kan nok huske fluorskylningerne hos skoletandlægen. Det er også der, at fluor har sin eneste nævneværdige effekt – på tænderne,« fortæller Danmarks førende mineral- og vitaminforsker, professor mso Susanne Gjedsted Bügel fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, til Videnskab.dk. 

»Men det er også et mineral, som man hverken skal have for lidt eller for meget af, fordi begge dele kan have uhensigtsmæssige konsekvenser,« fortsætter hun.

Susanne Gjedsted Bügel har tidligere hjulpet os her på Videnskab.dk med at aflive 10 myter omkring vitaminer og med en artikelserie om alle vitaminerne og deres fortræffeligheder.

Denne artikel er en del af en artikelserie om mineralerne og sporelementerne.

Gør knoglernes byggesten stærkere

Fluor forstærker faktisk ikke kun tændernes emalje, men også knoglerne.

Om mineraler og sporelementer:

Mineralerne deler man op i to grupper, alt afhængigt af hvor meget vi skal bruge af dem. Begge grupper er karakteriseret ved, at de er livsnødvendige:

  • 'Mineralerne' (natrium, kalium, calcium, magnesium og fosfor) skal vi have mere end 100 mg af om dagen.
  • 'Sporelementerne' (zink, klor, mangan, selen, kobber, jern, jod, krom, fluor og molybdæn) skal vi kun bruge under 100 mg og nogle gange under 1 mg af.

Fluor er et af sporelementerne, men det er på vippen til at være det, da man kan diskutere, om det er livsnødvendigt at have tænder.

Når vi indtager fluor, bliver det optaget i maven og i tyndtarmen, hvorfra det via blodet bliver fragtet til knoglerne og tænderne.

Her indgår det i og forstærker et mineral, der hedder hydroxyapatit, som er byggestenen i netop knoglerne og tænderne.

Fluor kan også sætte sig mellem flere hydroxyapatit-molekyler og gøre hele knoglestrukturen mere solid.

Man skal dog ikke have for meget fluor (lidt senere vender vi tilbage til, hvornår nok er nok).

»Fluor indgår i nogle af de her hydroxyapatit-former sammen med calcium og fosfor. Men vi skal heller ikke have for meget, for så begynder vi at danne skjolder på tænderne. Derfor er der også over hele verden debatter om, hvorvidt man skal tilsætte fluor til drikkevandet eller i det hele taget foretage disse fluorskylninger hos tandlægen,« siger Susanne Gjedsted Bügel.

Modvirker bakterier i munden

I tænderne har fluor den altovervejende funktion, at det forhindrer huller.

Bakterier som Streptococcus mutans (laver huller) og Streptococcus sobrinus (er skyld i karies) findes i plak, og de lever af sukker, som de fermenterer for at få energi.

Når de gør det, laver de sukkeret om til en organisk syre, der kan opløse emaljen omkring tænderne.

Når emaljen bliver opløst, kommer hullerne.

Indtag af fluor gør dog tænderne stærkere, så syren har sværere ved at nedbryde emaljen.

Derudover bliver fluor også udskilt i spyttet og kan genskabe emaljen, hvis syren først har haft fat. Det sker, selvom man ikke børster tænder med fluortandpasta.

Fluor reducerer risikoen for huller i tænderne

Effekten af fluor på tænderne er veldokumenteret.

Derfor putter man også fluor i tandpastaen, og nej, det er ikke farligt, som en af vores læsere ellers tidligere har spurgt om.

Forskning har vist, at fluor direkte hæmmer de bakterier, som er skyld i karies. Det gør fluor ved at hæmme et enzym, som bakterierne skal bruge for at producere den organiske syre.

Specielt blandt børn og unge har fluor en stor indflydelse på risikoen for at få karies.

Blandt andet har et opsamlingsstudie vist, at brug af fluortandpasta reducerer risikoen for karies med 36 procent for aldersgruppen.

I USA, Australien, Storbritannien, Canada, Irland og New Zealand har man tradition for at tilsætte fluor til drikkevandet, og undersøgelser af konsekvenserne i disse lande viser, at det kan reducere tilfælde af karies blandt babyer og børn med 30 til 60 procent og tilfælde af karies blandt børn over 12 år og voksne med 15 til 35 procent.

I Danmark er der et naturligt indhold af fluor i drikkevand.

Fluor kan ikke modvirke knogleskørhed

Da fluor, foruden at styrke tænderne, også gør knogler stærkere, kan man måske forestille sig, at man kunne bruge fluor til eksempelvis at modvirke knogleskørhed.

Knogleskørhed er kendetegnet ved, at knoglerne bliver porøse, og der har da også været indikationer af, at fluor kan øge massen af knoglerne minimalt – i særdeleshed i den nederste del af rygraden.

Dog har deciderede interventionsstudier med behandling af knogleskørhed med fluor ikke produceret nogle særligt overbevisende resultater.

Ovennævnte studie er en samling af 11 andre studier på området og viser, at fluor øger knogletætheden i den nederste del af rygraden, men at det ikke reducerer risikoen for knoglebrud.

Faktisk finder studiet, at høje indtag af fluor er forbundet med en øget risiko for knoglebrud alle andre steder end på rygraden.

Et andet studie peger på, at selvom fluor leder til en hurtig opbygning af knogler i den nederste del af rygraden, gør det dem ikke stærkere og kan ske på bekostning af calcium og fosfor i knoglerne.

Mistænkt for at være skyld i sygdomme

Skal vi se på, hvor vi så får fluor fra, så findes det i stort set alle fødevarer. Frugt, grønt, mejeriprodukter, kød, fisk, skaldyr og nødder.

Der er derfor ingen risiko for ikke at få nok.

Blandt mennesker er karies den eneste mangelsygdom, man kan relatere til mangel på fluor, så det er heller ikke sådan, at hele kroppen lukker ned, hvis vi ikke får nok.

En gennemsnitlig voksen dansker skal bruge omkring fire milligram fluor om dagen for at holde tænderne sunde og raske.

Fluortilsætning i drikkevandet er dog blevet mistænkt for at være årsag til Downs syndrom, Alzheimers, leversygdomme, nyresygdomme, hjertesygdomme og kræft, men en række studier har afvist sammenhængene.

Dog kan man godt få for meget.

»Man kan godt få en decideret fluorforgiftning, hvis man indtager mere af det, end man får gennem maden og drikkevandet. Får man for meget, kan det i værste fald lede til forkalkning af ledbånd og blødt væv samt ændringer i opbygningen af knoglerne,« siger Susanne Gjedsted Bügel.

Det første tegn på en fluorforgiftning er misfarvning af tænderne.

Skal man få en akut forgiftning af at børste tænder med fluortandpasta, skal man dog sluge 6,5 tuber tandpasta på én gang.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.