Vi spiser giftige fluorstoffer i rå mængder
Folk fra Nordiske lande indtager så store mængder fluorerede stoffer, at de ophobes i kroppen, og det er sandsynligvis kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, viser en ny rapport.

I Norden indtager vi dagligt en lang række fluorerede stoffer, der sandsynligvis er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, konkluderer et nyt nordisk forskningssamarbejde. Bagepapir er blandt synderne. (Foto: Shutterstock.com)

I Norden indtager vi dagligt en lang række fluorerede stoffer, der sandsynligvis er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, konkluderer et nyt nordisk forskningssamarbejde. Bagepapir er blandt synderne. (Foto: Shutterstock.com)

Bagepapir, slip-let-pander, emballage til mikroovnspopkorn og meget mere er udstyret med fluorerede stoffer, da de skyer fedt, snavs og vand, og gør vores liv nemmere.

Nogle af disse fluorerede stoffer har dog vist sig at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende for mennesker, og derfor er brugen af dem blevet begrænset eller forbudt af FN. 

En ny undersøgelsesrapport, udført af et hold af forskere fra de nordiske lande og udgivet af Nordisk Ministerråd, konkluderer, at der i Norden findes et stort omfang af fluorerede stoffer i emballage og miljø, der går over i vores mad.

Stofferne er ikke undersøgt tilstrækkeligt endnu, men dem, der nedbrydes til perfluorerede stoffer i kroppen, er med al sandsynlighed giftige i samme grad som de stoffer vi kender i forvejen, konkluderer forskerne i rapporten.

»Der er utroligt mange fluorerede stoffer i industrien, i forbrugerprodukter, i vores emballage og miljø, som vi ikke har undersøgt til bunds endnu,« siger Xenia Trier, kemiker ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet. Hun er en af de danske forskere bag rapporten.

Stofferne findes i emballage og fisk

Forskerholdet fra Island, Norge, Sverige og Danmark, sammensat af den Nordiske Kemi Gruppe, en underafdeling til Nordisk Ministerråd, undersøgte forskning og rapporter omkring fluorerede stoffers udbredelse i Norden og forekomst i miljø og ophobning i mennesker.

Undersøgelsen viste, at det forbudte PFOS, ikke længere findes i naturen i samme grad som det gjorde for nogle år siden. Til gengæld forekommer alternativerne i stigende grad i naturen, og de er potentielt ligeså giftige.

Fakta

Vil du gerne formindske din udsættelse for fluorstoffer, kan du:

- bruge svanemærket mad- og bagepapir, da det er uden fluorforbindelser.

- spise mindre fastfood, da det kan være pakket ind i papir og pap, som er behandlet med stofferne.

- undgå engangsemballage, som har lang kontakttid med fødevarer, eller som skal varmes op sammen med fødevaren. Ikke al engangsemballage er behandlet med fluorstoffer, men det er ikke til at se, hvad der - og hvad der ikke er.
- undgå at spise popkorn, som poppes i mikrobølgeovn. En undersøgelse fra 2008 viste, at nogle mikroovns-popkorn indeholder fluorstoffer.

- vælge regntøj og overtøj uden fluorstoffer. Spørg forhandleren, importøren eller producenten.

- vælge et imprægneringsmiddel uden fluorstoffer, f.eks. et som er baseret på en blanding af voks og paraffin.

Kilde: Forbrugerkemi.dk

Nogle af alternativerne, der forekommer i stigende grad, er de polyfluorerede fluortelomer alkoholer, og deres nedbrydningsprodukter, de perfluorerede carboxylsyrer. Disse stoffer har vist sig at være hormonforstyrrende og kan sænke sædkvaliteten drastisk hos mænd.

»Stofferne kommer ind i fødevarer, blandt andet fra fødevareemballager og miljøforureninger. Et netop afsluttet EU projekt, PERFOOD, fandt at der især var perfluorerede stoffer i grøntsager, dyr og fisk, og særligt omkring forurenede områder,« siger Xenia Trier. 

Det er for eksempel, hvor der har været brugt brandslukningsskum i lufthavne, eller hvor slam er brugt til at gøde marker.

På Færøerne reagerer en ud af ti børn ikke på vacciner, og det peger på, at deres immunforsvar ikke fungerer korrekt. Man mistænker, at det skyldes, at moren har haft et højt indhold af perfluorerede stoffer i blodet under barnets fosterstadie. 

Ingen adgang til virksomhedernes data

Forskerholdet gav 50 industrielle virksomheder fra det nordiske marked et spørgeskema, designet til at kortlægge, hvilke typer fluorerede stoffer, der generelt anvendes.

Men virksomhederne enten vidste ikke eller ville ikke afsløre, hvilken type fluorerede stoffer, de bruger, da de betragter det som en særlig ting ved deres produkt og en markedshemmelighed.

Virksomhederne lover dog, at de har undersøgt stofferne, og at de ikke er giftige, men virksomhederne vil samtidig ikke dele deres undersøgelser af forretningshensyn.

»Der er ufatteligt mange fluorerede stoffer i vores emballage og miljø, som vi ikke har undersøgt til bunds endnu,« siger Xenia Trier.
(Foto: Shutterstock.com</a>)

»Det er altså ikke bekræftet af uafhængige forskere, at stofferne er sikre, og vi ved, at det er enormt svært at undersøge fluorerede stoffers giftighed, da de opfører sig helt anderledes end andre stoffer. Derfor er vi ikke overbevist om, at deres undersøgelser er tilstrækkelige,« siger Xenia Trier.

Man skal for eksempel sikre sig, at undersøge om stofferne ophobes i blodet, og ikke i fedt, hvor mange andre stoffer normalt ophober sig.

Uskyldig til det modsatte er bevist

Lige nu er systemet indrettet sådan, at hvis et kemikalie bruges i større mængder i EU, kan myndigheden under REACH kræve at se dokumentation fra virksomheden på, at stoffet ikke er giftigt for miljø og mennesker. 

REACH gælder bare ikke for færdigt-producerede varer der importeres, og heller ikke for fødevareemballage. Her gælder der en generel lovgivning om, at emballagen ikke må afgive stoffer i mængder, der er sundhedsskadelige. 

Men hvis en myndighed skal tage stilling til om nogle stoffer skal forbydes i mere eller mindre omfang, så skal myndighed bruge en risikovurdering. Det kræver at de skal vide, hvor meget folk vil blive udsat for stoffet, og hvor giftigt stoffet er. 

» Men det kan man ikke vide før man har de rene kemiske stoffer. Og så længe de stoffer, der bliver brugt er hemmelige og patentgjorte, så er det ikke muligt.  Der mangler nogle videnskabeligt baserede redskaber til at risikovurdere nye stoffer, som man ikke har en masse data for,« siger Xenia Trier.

»Det vil i praksis sige, at i Europa er nye kemikalier uskyldige til det modsatte er bevist sådan som systemet er indrettet lige nu. I princippet er det virksomhederne, der skal levere dokumentationen, men hvis ikke de har den, så er spørgsmålet, hvad skal der til for at det sker, og hvem skal levere dokumentationen på at der er en risiko ved at bruge et utestet kemikalie?«

Uvished præger EU’s grænseværdier

Stofferne bevæger sig blandt andet fra fødevareemballage og miljøforurening til at bevæge sig ind i vores fødekæde. Derfor findes der også store mængder af de såkaldte polyperfluorerede stoffer i grøntsager, dyr og fisk

Xenia Trier, Ph.d., Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet

Den europæiske myndighed for fødevaresikkerhed, EFSA, har sat det tolerable daglige indtag af det perfluorerede stof, PFOA, til 1,5 mikrogram PFOA per kropskilogram, hvilket svarer til 90 mikrogram per kilogram fødevare. Det ligger 225 gange over, hvad USA peger på er acceptabelt i drikkevand, hvor det er 0,4 mikrogram PFOA per liter drikkevand. 

»Det er to meget forskellige grænseværdier, som peger på, at grænseværdierne bør revurderes også på baggrund af de nye data, der er kommet siden den europæiske TDI blev sat i 2008,« siger Xenia Trier.

Intet godt alternativ

Forskerne ved endnu ikke, hvorfor mange fluorerede stoffer er giftige, og hvad de præcist gør ved kroppen på et kemisk niveau.

»Derfor er det svært at lave nogle alternativer til fluorerede stoffer, når man ikke ved, hvad det er for nogle kemiske egenskaber, man ønsker at undgå,« siger Xenia Trier.

Det gør, at forskere og virksomheder afprøver nye slags fluorerede stoffer uden at vide, hvad konsekvensen på sigt præcist vil være. Når man så bliver klogere stoffet, så er det først der, det bliver fjernet fra markedet,.

»Historien gentager sig igen og igen. Men man kan bare se, at alternativerne man forsøger sig med, at de også indeholder fluorstoffer som vil kunne frigives og ophobes i kroppen hos mennesker eller i miljøet. Jeg tvivler på, at man finder andre fluorerede stoffer, som ikke også volder problemer,« siger Xenia Trier. 

Opdateret onsdag den 13. november, klokken 15.45.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker