Skønhed er ’big business’, og hvad enten man kan lide det eller ej, påvirker vores udseende, hvordan vi bliver behandlet, lige fra graden af omsorg for spædbørn til chancen for succes ved jobsamtalen.
Det viser sig, at skønhed, når man kigger under overfladen, har rødder i vores evolutionære historie, og flere studier har peget på, at det, vi finder tiltrækkende hos andre, kan være en sladrehank for, at de har et godt helbred, fordi valget af mage biologisk selekterer for stærke og sunde børn.
\ Historien kort
- En vidt udbredt hypotese hævder, at et smukt udseende hænger sammen med et godt helbred.
- Skønhed - det, vi finder tiltrækkende - kan derfor ses som selektion for stærke gener.
- Men testet direkte mod parringssucces (afkom) kan australske forskere ikke finde belæg for hypotesen og foreslår, at skønhed vidner om dominans snarere end helbred.
Men nu har et hold australske forskere testet den hypotese, og overraskende nok kan de ikke finde en direkte sammenhæng.
»Hvis vores præferencer for tiltrækkende individer er en evolutionær tilpasning i forhold til at finde sunde, stærke partnere, burde helbred forudsige menneskers parringssucces (at der kommer børn ud af det, red.). Men vores resultater giver ingen støtte til påstanden om, at helbred øger parringssucces i mennesker,« skriver forskerne, ledet af Gillian Rhodes ved University of Western Australia i Perth, som længe har forsket i skønhedens rødder.
I stedet for helbred peger forskerne på, at især mænd er under et stort selektivt pres i konkurrence om mager, så skønhed er måske snarere et signal om, hvilke af mændene der er mest dominerende i konkurrencen om kvinderne.
Andre forskere er dog skeptiske over for konklusionerne i det nye studie - det vender vi tilbage til senere i artiklen.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Royal Society Open Science.
Sjovt nok mente Darwin ikke, at menneskets opfattelse af skønhed var evolutionært betinget - det bundede i stedet i vores kulturelle konventioner - men dér tog den store biolog for en gangs skyld fejl.
Seksuel selektion er bekræftet i studier af alt fra edderkopper til pattedyr, inklusiv mennesker, og flere studier har koblet parringssucces sammen med helbredet.
\ Læs mere
\ Læs mere
Afkom er det, der tæller i evolutionen
Der er adskillige andre studier, som peger i samme retning.
Men nu siger Gillian Rhodes og kolleger, at man faktisk mangler det sidste og afgørende bevis - nemlig at sammenhængen mellem udseende og helbred også resulterer i flere børn, hvilket er det, der tæller i evolutionen.
Derfor har de australske forskere samlet helbredsdata ind fra universitetsstuderende og sammenholdt det med et mål for parringssucces - altså, at der kommer børn ud af det.
Målte tiltrækning og sundhed blandt studerende
Fra 101 mandlige studerende og 80 kvindelige har forskerne indsamlet spyt- og urinprøver for at måle på fysiologiske indikatorer for helbred.
I spyttet har de målt immunforsvarets umiddelbare evne til at bekæmpe bakterier, og i urinen har de målt på en indikator for niveauet af celleskader, som, man ved, er knyttet til risikoen for at udvikle en vifte af sygdomme, fra gigt til diabetes.
De mandlige deltagere har desuden afleveret en sædprøve for at teste deres sædkvalitet.
Deltagerne blev bedt om at angive, hvor tiltrækkende de fandt billeder af de andre af det modsatte køn på en skala fra 1 til 9, og endelig skulle alle deltagerne udfylde et spørgeskema, blandt andet om hvornår de havde deres seksuelle debut, og hvor mange forhold de havde haft.
Ingen sammenhæng mellem helbred og parringssucces
Svarene fra spørgeskemaet brugte forskerne som et mål for parringssucces, hvor de satte tidlig debut og mange forhold i forhold til alder lig med høj parringssucces.
Det overraskende er så, at, stik imod hypotesen om, at skønhed er en sladrehank for godt helbred, fandt forskerne ingen som helst sammenhæng mellem de fysiologiske helbredsmål og parringssucces.
Dermed kunne det se ud, som om den vidt udbredte hypotese ikke holder vand.
Skeptiske forskerkollegaer: Studiet er problematisk
Andre forskere er dog skeptiske.
»Jeg synes, at studiet er problematisk. Det er ikke en ’myth-buster’,« siger professor Trine Bilde, som forsker i seksuel selektion på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
Hun mener, at forskerne glemmer det første led i kæden fra ’skønhed’ (det, vi finder tiltrækkende), til hvor sund man er, og til om man har parringssucces ved kun at se på sammenhængen mellem de sidste to.
Derfor kan man ikke trække slutningen hele vejen fra de træk, vi forbinder med skønhed og til parringssucces.
\ Læs mere
Studiet overbeviser heller ikke evolutionsbiologen og adjunkt ved Turku Universitet i Finland, Markus Rantala, som studerer de biologiske signaler bag skønhed.
»Det er problematisk at måle parringssuccesen ved at spørge mænd om antallet af partnere, fordi vi ved fra eksperimenter, at de fleste mænd overdriver kraftigt. Så personligt tvivler jeg på resultaterne,« siger Markus Rantala.
Det har ikke været muligt at få svar på kritikken inden deadline, men i artiklen medgiver Gillian Rhodes og kolleger, at spørgeskemaerne er en usikkerhed.
De skriver dog, at andre studier peger på, at svarene kan bruges under de rette forbehold, og alternativet ville være alt for omfattende langtidsstudier, inklusiv genetiske faderskabstest.
\ Læs mere
Maskuline ansigtstræk signalerer dominans frem for sundhed
Gillian Rhodes og kolleger mener, at resultater holder og peger på en anden mulighed - i hvert fald når det gælder de maskuline karakterer.
I stedet for, at maskuline ansigtstræk er et udtryk for et godt helbred (fordi man kan bære et højt niveau af testosteron), peger forskerne på, at testosteron er knyttet til aggression og dominans.
Så måske er de maskuline ansigtstræk snarere et signal om, hvem der er mest aggressiv og dominerende i konkurrencen hanner imellem, end et signal om helbred.
Så kvinders præferencer er formet efter, hvem der har størst chance for at blive dominerende, snarere end hvem der er sundest.
»Det er en interessant alternativ hypotese, der kan være med til at nuancere billedet. Men hvis vi skal forstå det i en moderne kontekst, skal vi måske forstå det, vi ser hos hinanden som ’ressourcer’, meget mere bredt,« siger psykolog Asger Neumann, der er ekstern lektor ved Aarhus Universitet og partner i HumanAct, hvor han bl.a. arbejder med kærlighed og parforhold.
\ Læs mere
Nutidens partnervalg har mange flere facetter
Asger Neumann siger, at evolutionshistorisk har både aggressionshypotesen og skønheds/helbreds-hypotesen rødder i nogle helt andre livsvilkår end dem, vi moderne mennesker lever under.
De evolutionære træk er med andre ord udviklet under anderledes primitive forhold, hvor ’ressource-billedet’ var mere enkelt og handlede om få ting som at kunne modstå sygdom og skaffe mad og bygge forråd.
»Det, vi ser hos hinanden i form af ressourcer i dag, er meget mere bredt. Nu vil vi f.eks. også inddrage kreative og sociale ressourcer som noget af det, der gør en partner attraktiv,« siger Asger Neumann.
»I den her sammenhæng spiller de fysiologiske attributter mindre, og det er måske med til, at de her resultater flader noget ud. Så man kan sige, at den oprindelige hypotese måske ikke er forkert, men at indskrive den i en moderne kontekst er meget mere komplekst, og der er mange flere facetter til spørgsmålet om, hvordan man udstråler gode ressourcer.«
