Et internationalt hold forskere med dansk deltagelse har undersøgt de europæiske folks gener og kan nu bekræfte noget, mange af os allerede ved: Vi danskere er høje og slanke folk.
Forskerne finder, at der gemmer sig genetiske årsager bag forskellene i højde og drøjde mellem europæiske befolkninger og viser, at skandinaver gennem evolutionen har fået gener, som gør os højere og slankere end sydeuropæere.
Om det skyldes, at vores forfædre tilbage i historien valgte høje, spændstige partnere, kan forskerne dog ikke sige.
»Det betyder, at der historisk, da Europa blev koloniseret, sandsynligvis har været forskel i de træk, som gjorde overlevelsen bedst i områderne ved Middelhavet sammenlignet med Nordeuropa,« siger dr. Matthew Robinson ved University of Queensland i Brisbane, Australien, som har ledet studiet.
Banebrydende metode udviklet
Bag resultaterne ligger en banebrydende ny metode, der kan gå ind i det oldgamle spørgsmål om arv og miljø og begynde at dissekere, hvor meget der er arv, og hvor meget der er miljø i de forskelle, man kan se mellem befolkninger.
Metoden kan umiddelbart anvendes på alle målbare forskelle inklusive forekomsten af sygdomme, og som sådan kan studiet bane vej for at skelne det genetiske bidrag fra miljøbidrag i befolkningsforskelle for komplekse sygdomme som diabetes type 2, demens og skizofreni.
»Metodologisk er det meget spændende. Denne tilgang tillader undersøgelser af hvilke mekanismer, der ligger til grund for forskelle mellem og indenfor lande eller befolkningsgrupper i komplekse træk,« siger professor Thomas Werge ved Københavns Universitet, som har deltaget i studiet.
Forskningen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
Arv og miljø mudrer sammen
Man har længe vidst, at befolkninger i forskellige lande og regioner varierer lige fra gennemsnitlig højde over gennemsnitlig levetid til forekomsten af forskellige sygdomme.
Lige så længe har man spekuleret over, hvor stor en rolle arven - altså generne - spiller i forhold til påvirkninger fra miljø og opvækst.
Spørgsmålene om de enkelte faktorers betydning er i det store og hele ubesvarede, fordi det har vist sig, at trækkene er meget komplekse.
Tag for eksempel højde. Her har tidligere studier vist, at hundrevis af genetiske faktorer spiller en rolle, men samtidig påvirkes højden eksempelvis af hvad og hvor meget, man får at spise - og for at mudre det hele yderligere til, påvirker miljøfaktorerne og de genetiske faktorer hinanden.
»Mennesker vokser kun op et sted, så vi kan ikke lave eksperimenter, hvor vi sender folk med forskellig genetik rundt i forskellige lande,« bemærker Robinson.
Metode kan skelne arv fra miljø
Nu har forskerne i stedet udviklet en ny metode. De udnytter de seneste års genetiske studier kaldet GWA-studier (Genome-Wide Association), som kort sagt finder områder af arvematerialet, der har indflydelse på højde og drøjde.
GWA-studierne er fantastiske til at finde genetiske faktorer, men siger ikke noget om, hvor meget de samlet betyder for forskellene mellem befolkninger.
For at finde ud af det, udviklede Robinson og kolleger på en smart ny metode.
De brugte data fra to nylige GWA-studier for henholdsvis højde og BMI, som er en simpel matematisk formel for, om man er under-, normal eller overvægtig.
Her identificerede man 2.660 genetiske markører, som kan spille en rolle for højde og 11.919 markører for BMI.
Dem ville de gerne bruge til at konstruere en "genetisk spåkone", som kan beregne højde og drøjde for en person uden at sætte vedkommende op på en vægt eller måle højden. Højde og drøjde skulle alene beregnes ud fra de genetiske markører.
Derfor skulle de kende effekten af markørerne og for at få effekten isoleret fra miljøfaktorer udvalgte de 17.500 søskende i GWA-studierne.
Søskende har arvet forskellige markører fra deres forældre, men er vokset under samme betingelser, og dermed kan forskerne få noget tæt på det rene genetiske bidrag.
Genetisk spåkone
Med "spåkonen" på plads tager Robinson og kolleger 9.416 mennesker fra 14 lande i Europa og kortlægger deres genetiske markører.
Resultaterne sætter de ind i modellen og sammenligner derefter landene imellem.
Her finder de, at landsgennemsnittene varierer i højde og BMI. Derfor er generne bag højde og BMI forskellige.
Studiet viser, at 24 procent af højde-genetikken er landespecifik, mens det for BMI-genetikken gælder 8 procent. Resten er fælles for alle befolkninger.
Evolution for højde og BMI
De kan dertil se, at markører, der øger højden, er hyppigere i det nordlige Europa end i det sydlige Europa, uden at det kan forklares som tilfældig evolution.
Der må altså have været et selektionspres i europæernes forhistorie, som har gjort nordeuropæerne højere end sydeuropæerne.
I gennemsnit er danskere, svensker, nordmænd og hollændere 6-7 cm højere end italienere og spaniere mens briter, belgiere og franskmænd ligger midt i mellem.
Præcis hvilke selektionspres der er bag forskellene kan forskerne ikke sige.
Men et bud kunne være seksuel selektion: At det har været sexet at være høj, og derfor har høje individer fået flere børn.
Et andet bud kan være, at det afspejler forskelle i de europæiske folks dybe historie, hvor nordeuropæere har større slægtskab med de tidlige jæger-samlere end sydeuropæere, der har større slægtskab med agerbrugere.
De finder også en anden interessant ting. Nemlig at de højde-øgende markører ser ud til at hænge sammen med BMI på den måde, at jo flere højde gener man har, des flere af de BMI-sænkende markører har man også.
»Så vores forskning peger på, at de høje nationer er genetisk disponeret til at være slanke,« siger Matthew Roberts.
Højde er arv, drøjde er miljø
For at undersøge, hvor meget der skyldes miljø, og hvor meget der skyldes arv, tager forskerne målebånd og badevægt frem og sammenligner modellens genetiske forudsigelser med de 9.416 personers faktiske højde og BMI.
Her viser de, at de spåede forskelle mellem den gennemsnitlige højde på nordeuropæere og sydeuropæere afspejler virkeligheden fint. Danskere er i gennemsnit højere end italienere.
Det betyder ifølge forskerne, at de genetiske faktorer i sig selv er nok til at forklare forskellene på høje og lave befolkninger i Europa.
Men anderledes ser det ud med drøjden, hvor der ingen overensstemmelse er, og det må betyde, at genernes bidrag simpelthen overdøves af miljøfaktorer.
Det vil sige, at mens generne kan forklare forskellene på nationernes højde, er miljøfaktorer de afgørende, når man skal finde forklaringer på forskellene mellem tykke og slanke befolkninger.
Kan kvalificere forståelse af fedme epidemi
Det sidste fund er interessant ind i forhold til den fedme epidemi, Europa oplever, hvor mindst 135 millioner europæere er fede.
Man ved at genetik spiller en rolle for fedme, men de genetiske faktorer kan altså ikke forklare de forskelle, der er på befolkningerne, mens miljø, f.eks. kost og motion, er langt vigtigere.
»For de lande med meget større BMI end det vi kunne forudsige genetisk, kan man se på hvilke miljøfaktorer, der er anderledes,« siger Matthew Roberts.
»Det kan vise, at der er brug for at forbedre nogle ting med offentlige sundhedsinitiativer, som kan hjælpe befolkningerne med at træffe sundere livsstilsvalg.«
