Sådan ser den ideelle kvindes ansigt ud

Det er jo egentlig døduretfærdigt, men nogle mennesker ser bare smukkere og mere attraktive ud end andre. Og som om det ikke var nok, går de smukke også lettere gennem livet, lige fra sygeplejersken, der giver den kønne baby mere opmærksomhed, over skolelæreren, som er mere tilbøjelig til at give de grimme børn skylden, og til lønforhandlingen, hvor skønhed udmønter sig i højere løn.

Biologisk set er det de seneste år blevet klart, at skønhed, og det vi finder attraktivt, ikke bare er en flygtig størrelse, der skifter som moden med tiden og på tværs af kulturer, men at der bag skønhed er et biologisk signal, som groft sagt siger noget om, hvor sunde vi er.

Specielt ansigtet ser ud til at være vigtigt som signal, og nu viser et internationalt studie, ledet af den finske evolutionsbiolog Markus Rantala fra Turku Universitet i Finland, at attraktive ansigter signalerer noget forskelligt hos mænd og kvinder.

Stærkt immunforsvar er attraktivt

For et år siden viste Markus Rantala og kolleger, at attraktiviteten i mænds ansigters hænger sammen med, hvor stærkt et immunforsvar mændene har.

Han lod kvinder bedømme neutrale pasfoto-lignende billeder af mænd og fandt, at jo højere mændene rangerede i kvindernes bedømmelser, des kraftigere immunrespons havde de på en vaccine mod hepatitis B.

Det falder godt i tråd med tidligere studier, der blandt andet har vist, at immungener kaldet MHC er mere variable (og dermed giver bredere beskyttelse) hos mænd, hvis ansigter bedømmes som smukke af kvinder.

Læs også: Har du et ansigt, som kvinderne kan lide?

Godt forsvar tåler høj testosteron

Andre studier har peget på, at træk som opfattes som ’maskuline’ - som for eksempel en fremtrædende kæbe, kraftige øjenbrynsbuer og skægvækst – er styret af det mandlige kønshormon testosteron.

Og da testosteron samtidig er en hæmsko for immunforsvaret, kan det maskuline ansigt være en biologisk demonstration af et overlegent immunforsvar, der så at sige er stærkt nok til at tåle et højt niveau af testosteron.

Det er en menneskelig version af, hvad forskerne kalder ’handicap-princippet’, der blev formuleret af biologerne Amots og Avishag Zahavi i 1975 for at forklare fænomener som påfuglehannens overdimensionerede hale.

Der er med andre ord en del, som taler for, at det attraktive ved mænds ansigter evolutionært bunder i en sammenhæng med immunforsvaret.

Men hvad så med kvinders skønhed?

Det er jo nærliggende at tænke, at immunforsvaret også spiller en rolle for kvinder, og nu har Markus Rantalas forskergruppe gentaget forsøget med hepatitis B-vaccinen på kvinder.

De valgte hepatitis B-vaccinen, fordi det er en af de mest udbredte skadelige virus, så man kan forestille sig, at den er økologisk og evolutionært relevant på den måde, at vores immunforsvar kan være selekteret til at reagere på den.

Da de fleste i Finland er vaccineret mod hepatitis B gennemførte Markus Rantala studiet sammen med kolleger fra Daugavpils Universitet i Letland, hvor vaccinen ikke er normal. Dertil kommer, at færre lettiske studerende end finske bruger p-piller, der både rykker hormonbalancen og kan påvirke udseendet – for eksempel i forhold om man har akne eller ej.

Stress og fedt afgør kvinders skønhed

52 frivillige kvindelige studerende deltog i forsøget, og ligesom mændene fik de taget et standard pasfoto, som 18 heteroseksuelle mandlige studerende herefter gav karakter fra -5 (meget uattraktiv) til +5 (meget attraktiv).

Modsat mændene viste det sig, at der ikke var nogen sammenhæng, mellem hvor højt kvinderne rangerede, og hvor kraftig deres immunrespons var.

»Det er meget overraskende, men i stedet finder vi en sammenhæng med kvindelig skønhed og niveauet af stresshormoner samt med fedtprocenten i ansigtet,« siger Markus Rantala.

Læs også: Stress gør kvinder grimme

Stressede kvinder scorer lavest

Forskerne fandt, at jo højere niveauet af stresshormoner var, des lavere rangerede kvinderne.

»Det er egentlig meget logisk, fordi man ved, at stresshormoner hæmmer det kvindelige kønshormon, og hvis stressniveauet er meget højt, kan det gøre kvinden ufrugtbar,« siger Markus Rantala.

Med andre ord kan kvindens skønhed i ansigtet hjælpe manden til at finde kvinder, der ikke rammes hårdt af stress, og fordi der er en stærk sammenhæng mellem stress og frugtbarhed, kan de ’stress’-signaler, der afspejles i ansigtet, være selekteret som skønhed.

Ansigtet skal hverken være tykt eller tyndt

For fedtprocenten var sammenhængen ikke lineær, men i stedet en kurve med et optimum, inden for det man kan kalde normalvægten – og så opfattedes både for meget og for lidt fedt i ansigtsvævet som uattraktivt, viser de nye resultater.

Det mener forskerne kan afspejle et mere generelt sundhedsbillede, nemlig at det både er usundt at være for tynd og for tyk. Kropsvægt hænger interessant nok også sammen med frugtbarhed, som er lavere hos både undervægtige og overvægtige kvinder sammenlignet med normalvægtige.

Så det kunne tyde på, at mænd vælger mage efter sundhed og frugtbarhed, mens kvinder vælger mage efter, dels om der på kort sigt er risiko for, at han smitter med en sygdom, og dels om han kan give børn med et stærkt immunforsvar.

Skønhed er et vidt begreb

Det er klart, at der er mange andre ting udover de ansigtstræk, som forskergruppen i denne omgang har undersøgt, som spiller ind i vores skønhedsbegreb.
Det gælder blandt andet ungdommelighed, kropsproportioner, symmetri, dufte mm.

»Men ansigtets attraktivitet er blandt de vigtigste og er for eksempel vigtigere end kropsform,« siger Markus Rantala.

»Studiet her viser, at hvis en kvinde ønsker at se attraktiv ud, bør hun forsøge at holde sit stressniveau nede.«