En gang var det sexet, hvis en mand havde en god måtte af hår på brystet. Men tiderne skifter, og i dag er mænd i høj grad underlagt de samme hår-dogmer som kvinder. Således er intim- og armhule-barbering samt trimning af brysthår hverdag for en del moderne mænd.
Men selvom standarderne for mænd og kvinders kropsbehåring er blevet mere ens, er udgangspunktet stadig forskelligt. Mænd er bare mere behårede end langt de fleste kvinder. Og den forskel har fået vores læser Søren Hattel til at tænke. Over hår. Men mest over evolution.
Er mænd generationer yngre end kvinder?
"Mænds reproduktive periode strækker sig langt op i alderdommen (se bare Charlie Chaplin), mens kvinders reproduktive periode ender i fyrrerne. Samtidig er der en tendens til, at manden er ældre end kvinden, når de får børn sammen. I nogle kulturer har dette fænomen været mere udtalt end i andre. Samlet set betyder disse tendenser, at mænds gener - i gennemsnit - bliver givet videre i en senere alder end for kvinder. Altså er der færre generationer af mænd siden "Adam og Eva" end antallet af generationer af kvinder. Betyder det, at mænds evolution er gået langsommere? Kan det være årsagen til mænds udbredte kropsbehåring og andre reminiscenser fra vores behårede forfædre?" spørger Søren Hattel.
Her på stedet er vi ikke eksperter på hverken evolution eller behåring, så vi har allieret os med Jesper Givskov Sørensen. Han er evolutionsforsker, ph.d. og seniorforsker ved Afdeling for Terrestrisk Økologi ved Aarhus Universitet.
Efter grundig omgang eftertanke mener han, at han kan besvare Søren Hattels spørgsmål.
Vi deler genetisk materiale
Jesper Givskov Sørensen starter med at sige, at det er et rigtig godt spørgsmål, Søren Hattel har stillet. Og så går han i tænkeboks. I et par dage. Men så er han også klar med et svar.
Først og fremmest tillader han sig dog at stille spørgsmålstegn ved en af præmisserne.
»Jeg ved ikke, om præmissen med, at mænd får børn i en senere alder, altid holder - men lad os antage det er tilfældet. I så fald kan man godt sige, at der har været færre generationer af mænd end af kvinder gennem tiden,« fortæller Jesper Givskov Sørensen, og fortsætter sin forklaring.
»Men det er ikke så simpelt rent genetisk. Mænd og kvinder deler nemlig langt størstedelen af det genetiske materiale. Vi arver jo dna fra både far og mor, og derfor har generne i en mand tilbragt tiden i både mænd og kvinder. Derfor er der ikke – for generne i en mand i dag – nogen forskel i generationstiden,« siger han.
Mænds gener er ikke generationer yngre
Vi arver jo dna fra både far og mor, og derfor har generne i en mand tilbragt tiden i både mænd og kvinder. Derfor er der ikke – for generne i en mand i dag – nogen forskel i generationstiden
Jesper Givskov Sørensen
Man kan altså ikke sige, at mænds gener på den måde er ’færre generationer gamle’ end kvinders. Jesper Givskov Sørensen uddyber dog sin forklaring.
»Det ville være anderledes, hvis mænd havde deres egne gener. Det er netop tilfældet med Y-kromosomet. Y-kromosomet gives videre fra far til søn, og det findes ikke hos kvinder. For gener på dette kromosoms vedkommende kan man sige, at de har haft færre generationer end resten af generne, forudsat at mænd i gennemsnit er længere tid om at få børn end kvinder,« fortæller han.
Aha. Så mænds gener er altså yngre? Nej, måske ikke helt alligevel.
»Det er her væsentligt at nævne, at Y-kromosomet udgør en meget lille andel af det samlede genetiske materiale, så det gælder altså kun for ganske få gener, og da mutationsraten stiger med alderen, er det tvivlsomt, om det reelt har nogen effekt på evolutionsraten,« siger Jesper Givskov Sørensen.
Kropsbehåring resultat af selektion eller tilfældighed
Der er altså ud fra et genetisk synspunkt ikke forskel på antallet af generationer, som henholdsvis mænd og kvinder har gennemlevet. Dermed er det heller ikke sandsynligt, at det er fordi mænd har færre generationer på bagen, at de ligner aber mere end kvinder.
Men forskellen på kropsbehåring kan også søges i evolution, fortæller Jesper Givskov Sørensen.
»Kønsforskellen i kropsbehåring er nok mere et spørgsmål om seksuel selektion, altså at der har været en præference for mænd med kropsbehåring, eller tilfældigheder, end om at vi mænd er bagud evolutionært,« slutter han.
