Endorfinsystemet i hjernen påvirker, hvordan vi vurderer mennesker af det modsatte køn.
Og endorfinerne belønner os, når vi kigger på det evolutionært set bedste alternativ, altså de smukkeste ansigter. Det viser et norsk forskningsprojekt fra Universitetet i Oslo.
Endorfiner bliver ofte kaldt ’kroppens morfin’ og har en smertedæmpende effekt. De udskilles blandt andet, når vi kommer til skade eller træner, altså når vi har det fysisk hårdt.
Samtidig er de en vigtig del af kroppens belønningssystem og formodes at spille en rolle, når vi forelsker os, spiser god mad, har sex eller indtager rusmidler.
Attraktive får mest opmærksomhed
Den norske forskningsgruppes opdagelser viser, at endorfiner også har en vigtig social funktion, da stoffet kan påvirke vores præferencer. Endorfiner fik unge mænd til at vurdere attraktive kvinder til at være endnu mere attraktive.
»Endorfinsystemet hjælper os til at vælge det, der har høj belønningsværdi. Evolutionsmæssigt er hensigten at overleve og videreføre slægten, og endorfinsystemet øger chancerne for det,« siger stipendiat Olga Chelnokova ved Psykologisk institut ved Universitetet i Oslo.
Resultaterne er en del af et større forskningsprojekt, og de publiceres nu i tidsskriftet Molecular Psychiatry.
De pæneste bliver endnu pænere
Forsøgene foregik ved, at 30 raske mandlige deltagere fik enten:
-
morfin, som aktiverer endorfinsystemet
-
placebo, som var uden virkning
- eller naltrexon, som blokerer endorfin
Derefter skulle de vurdere attraktiviteten af kvindelige ansigter fra en specialkonstrueret database, 'Oslo Face Database'.
Kvindeansigternes attraktivitet var i forvejen blevet vurderet af en uafhængig gruppe mænd.
Programmet var lavet sådan, at mændene - udover at skulle angive, hvor attraktive de syntes, ansigterne var - havde mulighed for at trykke gentagne gange på en knap, hvis de ønskede at beholde et ansigt længere på skærmen for at studere det nærmere. De kunne også vælge at bytte billederne ud, hvis de fandt ansigterne mindre attraktive.
»Når aktiviteten i endorfinsystemet blev forstærket med morfin, syntes mændene, at de pæneste piger var endnu pænere. De blev også villige til at arbejde mere ihærdigt for at beholde dem på skærmen i længere tid, hvilket blev målt ud fra antal klik på behold-billede-knappen,« foræller forskeren bag resultatet, Siri Leknes ved Psykologisk institut ved Universitetet i Oslo.
Mænd på morfin byttede de mindre attraktive kvinder ud
Forsøgspersonerne fik en så lav morfindosis, at de ikke var i stand til at mærke, om de havde fået stoffet eller placebo, men den var alligevel stor nok til at aktivere endorfinsystemet.
»Morfinen styrkede samtidig mændenes motivation til at undgå at se på de mindst attraktive ansigter. Dette kunne man se ved, at der blev trykket mere på knappen, der byttede billedet ud,« fortæller Siri Leknes.
»Når endorfinsystemet blev blokeret med naltrexon, syntes mændene mindre godt om de mest attraktive kvinder, end de ellers ville, og motivationen for at se på dem dalede,« fortæller Siri Leknes.
Tidligere forskning har vist, at attraktive personer både bliver vurderet og behandlet positivt ud fra en bevidst eller ubevidst antagelse om, at det smukke også fører andre gode egenskaber med sig.
Rusmidler forstyrrer systemet
Resultaterne er de første, der viser, at manipulation af belønningssystemet i hjernen påvirker både den æstetiske vurdering af ansigter og motivationen for at se på dem.
Siri Leknes mener, det er vigtigt at vide, hvilken funktion endorfinerne har, når vi har ondt eller bruger rusmidler for at vide, hvilket system vi piller ved i forbindelse med misbrug af rusmidler.
»Dette tyder endvidere på, at endorfinsystemet ikke bare spiller en vigtig rolle for belønning ved indtag af chokolade eller heroin, men også for belønningen, som andre mennesker kan give os, altså glæden ved at se et smukt ansigt,« forklarer forskeren.
»Når vi bruger rusmidler, aktiverer vi endorfinsystemet kraftigt, og over tid kan misbrug føre til alvorlige forstyrrelser i dette system,« siger Siri Leknes.
Endorfin påvirker også præferencer hos rotter
Det er første gang, man har forsket i endorfinsystemet hos mennesker på denne måde, og det giver en unik mulighed for at vise, hvordan endorfinerne påvirker vores opførsel, ifølge forskerne.
Forsøget er inspireret af tidligere forskning på rotter.
De rotter, der fik blokeret belønningssystemet i hjernen, spiste færre chokoladekiks, men ikke mindre foder end normalt. Når belønningssystemet derimod blev stimuleret, steg det seksuelle begær efter brunstige hunrotter, men ikke efter hunrotter, som ikke var i brunst.
Effekten var størst for det visuelle alternativ, som gav det stærkeste stimuli, altså de mest attraktive hunner.
»Vi viser, at de samme mekanismer gør sig gældende hos mennesker. Det evolutionært set bedste alternativ stimulerer belønningssystemet og øger den sociale motivation for at vælge det,« fortæller Siri Leknes.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
