Weekenden er skudt i gang, og traditionen tro har vi på Videnskab.dk plukket et mindre udvalg af nyheder fra forskningens forunderlige verden.
På programmet er sorte vindmøller og nedbrydelige klipklappere, der er lavet på algeolie.
Studiet melder intet om komfort, men sandalerne kan nedbrydes mere eller mindre naturligt.
Husk, du altid kan melde dig ind vores Facebook-gruppe Red Verden, hvor der flittigt bliver vendt løsninger og konstruktive nyheder.
Vi letter fra jorden og starter i fugleperspektiv.
\ Ugens konstruktive nyheder
Som noget nyt er vi på Videnskab.dk begyndt at samle op på ugens konstruktive nyheder, der bliver diskuteret flittigt i vores Facebook-gruppe 'Red Verden'.
Nyhederne er plukket fra egen andedam eller andre medier, og det er forskningsnyheder med en konstruktiv, løsningsorienteret vinkel.
Vi håber, I vil læse med!
Sorte vinger dræber (muligvis) færre fugle
Sorte vindmøller er nemlig det nye…..Sort!
Flere havørne har gennem tiden ladet livet i Norge, fordi de er styret direkte ind i vingerne på vindmøllen.
Men nu har den norske forsker Roel May muligvis fundet en løsning, der må siges at være relativt simpel: Mal en af vingerne på en vindmølle sort, skriver mediet BBC.
Roel May, der er forsker på det norske institut for naturforskning (NINA) i Trondheim, forklarer til BBC, at 70 procent færre fugle endte livet på en vindmøllevinge, da man malede en vinge sort.
Det er sammenlignet med nabovindmøllen, der ikke fik en makeover med sort maling, viser et nyt studie ifølge BBC.
Grunden til at male én vinge sort er egentlig meget simpel: Fugle kan bedre se og styre uden om den.
Roel May siger til BBC, at der skal forskes mere i metoden, før man være sikker på, at metoden er effektiv. Det ser nu også ud til at blive tilfældet i både Holland og Afrika, hvor der indledes forsøg med sorte vinger.
Du kan læse hele studiet her.
Algeolie under fødderne
Vi iler videre til et par klipklappere, som måske kan findes på hylderne en dag.
Du kender helt sikkert de klipklappere, der skiller din storetå fra resten af tæerne. Det kan være, du selv ejer et par – måske i plastik. Og plastik er ikke altid en dårlig ting, men noget af det ender i havet, og plastik er ikke naturlig nedbrydeligt.
Det fik en række forskere fra University of California i San Diego til at se på en løsning, hvor sandalerne kan nedbrydes naturligt – og efter flere års møjsommeligt arbejde er de nu kommet et skridt nærmere, skriver University of California i San Diego i en pressemeddelelse.
Forskerne er nemlig i mål med at lave en sandal, eller bunden af den, med en slags polyurethanskum, lavet på olie fra alger.
Det betyder, at sandalen er mere eller mindre naturligt nedbrydelig, samtidig med den faktisk møder de kommercielle standarder for branchen: Med andre ord har forskningen leveret et par mere bæredygtige sandaler.
»Studiet viser, at vi har lavet en kommerciel kvalitetsskum, der kan nedbrydes i et naturligt miljø,« siger professor Stephen Mayfield fra University of California i San Diego, i pressemeddelelsen.
Forskerne vil nu se på, om man kan overføre nogle af de ting til andre ting i samfundet, fremgår det af pressemeddelelsen.
Vil du læse mere, kan du finde forskerens beskrivelse af arbejdet i studiet her.
Alenetid i naturen kan gavne børn
Ud i skoven, ned i muldet eller frem med fiskestangen. Børn har gavn af at bruge mere tid i naturen – også alene - hvis de for alvor skal få et forhold til naturens mange facetter og lære den at kende, Det skriver NC State University i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie i The Journal of Environmental Education
»Der er alle mulige gevinster ved at opbygge forbindelser til naturen og tilbringe tid udenfor. En af gevinsterne, som vi fremhæver, er, at børn, som har en stærk forbindelse til naturen, har større sandsynlighed for at ville passe på miljøet i fremtiden,« siger assisterende professor på North Carolina State University Kathryn Stevenson ifælg.
Resultaterne viser, at børn der fiskede og hikede i naturen i høj grad reflekterede over deres forbindelse til naturen.
Forskerne fremhæver, at de børn, som allerede har en god forbindelse til naturen gennem de individuelle aktiviteter, kan få styrket deres forhold endnu mere ved at supplere med sociale aktiviteter udenfor.
Hun er medforfatter på et nyt studie, hvor forskerne har undersøgt 1.285 9-12-årige børns forhold til naturen.
Red Verden har fokus på løsninger
Vi er nået til vejs ende.
Tak, fordi I læste med i denne uges nyhedspost om alle de vilde forskningsprojekter, der findes både i Danmark og rundt i verden.
Du kan læse mange flere råd og nyheder – og baggrunden for dem – i Facebook-gruppen, hvor de diskuteres flittigt af medlemmerne.
Gruppen har fokus på løsninger på verdens store problemer med afsæt i videnskab.
Du kan finde gode råd til meget andet end vedvarende energi og forskning i bestemte afgrøder.
Meld dig ind i gruppen her, og slut dig til over 5.000 andre danskere, som vil være med til at skabe en bedre verden.
LÆS OGSÅ: Sådan dækker Videnskab.dk klimaet
LÆS OGSÅ: Forskere: Vi kan stadig redde livet i verdenshavene
LÆS OGSÅ: Quiz: Hvad ved du om at redde verden?
LÆS OGSÅ: Videnskab.dk træder ind i internationalt klima-samarbejde
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
