Det ser ud til, at der stadig går lidt tid før alt arbejde overtages af robotterne. I hvert fald lidt endnu.
I NASAs Jet Propulsion Lab (JPL) i Californien arbejder en gruppe forskere nemlig på at bygge droner, der kan flyve uden hjælp fra mennesker.
Ved hjælp af algoritmer, kameraer og et internt kort over området er det lykkedes at bygge en drone, der kan flyve med høje hastigheder og dreje skarpt på en forhindringsbane.
Og for nyligt udsatte de deres droner for den ultimative test – et ræs mod den professionelle droneracer Ken Loo, som er verdenskendt under sit racernavn 'Flying Bear.'
Hvordan dysten gik, kan du se i videoen øverst i artiklen.
Robotdroner fløj sikkert, men langsomt
Dronerne var bygget til at kunne flyve hele 129 kilometer i timen på en lige bane. Men på forhindringsbanen med skarpe sving og snæver plads kunne de kun flyve mellem 48 og 64 kilometer i timen, før de måtte slå bremserne i.
»Vi satte vores algoritmer op mod et menneske, der flyver meget mere intuitivt. Du kan faktisk se, at den kunstige intelligens flyver dronen rundt på banen i flydende bevægelser, mens menneskelige piloter typisk accelerer meget mere aggressivt, så deres sti foregår mere i ryk,« siger Rob Reid, der er manager på projektet, i en pressemeddelelse.
I forhold til Ken Loo fløj robotdronerne mere forsigtigt, men også mere konsistent. Algoritmerne er dog endnu ikke helt færdige, og dronerne kom især i problemer, når det gik stærkt. Her blev omgivelserne nemlig så slørede på kameraerne, at dronerne risikerede at miste overblikket.
Ken Loo havde derimod ikke problemer med at flyve hurtigt, og han foretog nemt akrobatiske sving, men til gengæld blev han også træt af at koncentrere sig – noget som robotterne ikke har problemer med.
»Det her er helt klart den mest snævre bane, jeg har fløjet. Et af mine problemer er, at jeg nemt bliver træt. Når jeg bliver mentalt udmattet, begynder jeg at miste overblikket. Også selvom jeg har fløjet banen 10 gange,« siger Ken Loo i NASAs pressemeddelelse.
\ Læs mere
Menneskepilot blev bedre med tid
På de første gennemflyvninger havde robotdronerne og Ken Loo cirka samme tider på en runde gennem banen. Men efterhånden som Ken Loo lærte banen at kende blev han mere kreativ og adræt.
På de officielle gennemflyvninger havde Ken Loo en gennemsnitlig tid på 11,1 sekund per runde, mens robotterne klarede sig igennem på 13,9 sekunder.
Til gengæld var robotterne mere konsistente. Mens Ken Loo’s tider varierede mere, var robotterne i stand til at flyve den samme rute hver gang. Og derfor varsler forskerne da også, at robot-dronerne i fremtiden kun vil blive bedre.
»Vores autonome droner kan flyve meget hurtigere. En dag ser vi dem måske flyve ræs professionelt,« siger Rob Reid i pressemeddelelsen.
Uden en menneskelig pilot afhænger autonome droner typisk af GPS til at finde vej. Det er ikke en mulighed på indendørs baner. Den udfordring har selvkørende biler også.
Til gengæld er der potentiale i kamerabaseret teknologi, såvel som forudindlæste kort, siger Rob Reid.
Den slags teknologier kan gøre dronerne i stand til i fremtiden at undersøge inventaret i varehuse eller hjælpe med at finde tilskadekomne i katastrofeområder.
