Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Googles nye kunstige intelligens lærer af sig selv

Hør om det særlige ved den nye kunstige intelligens, og hvad den kan bruges til (Video: Deepmind).

En illustration af retsmedicinske beviser, herunder en fotokontur af et gerningssted, DNA-bogstaver, et forstørrelsesglas, en kugle, fingeraftryk og blå skoaftryk på en grå baggrund.

Disse DNA-metoder bruger politiet til at opklare gamle forbrydelser

Krigs-dronernes vilde udvikling i Ukraine: De har ændret krigens spilleregler for altid

Et sort håndvåben er forbundet til en sort videospilcontroller med et kabel, der er placeret på en lilla baggrund med et orange skær omkring objekterne.

Du bliver (nok) ikke mere voldelig af computerspil

En sort drone med fire propeller opererer under vandet, omgivet af blåt vand.

Studerende fra Aalborg bygger ‘hybrid-drone’: Flyver både over jorden og under vandet

Annonce:

Googles AI-projekt, DeepMind, har i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature løftet sløret for sin seneste opfindelse:

En kunstig intelligens, der kan tilegne sig ny viden uden at kigge et menneske over skulderen. Det skriver The Guardian.

Det intelligente computerprogram, som har fået navnet AlphaGo Zero, er blevet verdens bedste til at spille det gamle kinesiske spil 'go', hvilket er en enorm bedrift inden for udvikling af kunstig intelligens. Programmet har spillet mod sig selv millioner af gange og har derved lært sig selv hidtil ukendte taktikker.

Det er ikke første gang, at Google DeepMind udvikler kunstig intelligens til at mestre go. Det har vi skrevet om i artiklerne 'Computer slår europamester i brætspillet go' og 'Google-computers triumf er et lille skridt mod store samfundsomvæltninger'.

Det nye er, at Zero-udgaven er startet fra nul og har lært det hele på egen hånd i stedet for at analysere menneskers strategier. I løbet af tre dage blev Zero så god, at den udraderede de tidligere versioner, der ellers er meget bedre end de bedste mennesker.

Opfindelsen er et vigtigt skridt på vejen mod såkaldt ’stærk’ eller ’bred’ kunstig intelligens. Det vil sige kunstig intelligens, der ikke er begrænset til enkeltopgaver som for eksempel at regne tal ud, at genkende ansigter eller at give mennesker baghjul i forskellige brætspil.

Men der er stadig lang vej mod den brede kunstige intelligens, der kan løse virkelighedens komplicerede problemer.

Annonce:

Problemet er ifølge The Guardian, at den kunstige intelligens kun kan løse opgaver, der kan simuleres perfekt i en computer. Det udelukker for eksempel opgaven at køre bil i den kaotiske og uforudsigelige virkelige verden, men også så ’simple’ opgaver som at gå eller sparke til en bold.

mdm