Hvorfor får man gåsehud af bestemte lyde?
CLASSIC: En læser spørger, hvorfor de fleste mennesker får gåsehud og ubehag, når de hører lyden af negle på en tavle eller bestik mod en tallerknen.

Hvorfor får mange mennesker gåsehud og ubehag af bestemte lyde? (Foto: Colourbox)

 

De fleste kender situationen. En drillesyg person kører sine negle ned ad en kridttavle, og lyden er ikke til at holde ud. Man får gåsehud og føler ubehag, og der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Noget, som egentlig er ganske ufarligt, kan alligevel give en stærk reaktion.

Ved en hurtig rundspørge her på redaktionen viser det sig, at mange forskellige ting tilsyneladende kan medføre disse reaktioner. Både det at røre ved uld eller vådt træ samt lyden af flamingo kan tilsyneladende fremkalde gåsehud.

Andre melder om ubehag ved lyden af bestik, der kører henover en tallerken eller rammer tænderne, ligesom følelsen af at træde i nyfalden sne åbenbart kan være ubehagelig.

Men hvorfor sker det egentlig? Det undrer også vores læser Anders Laursen, som har sendt os dette spørgsmål:

»Hvorfor får mange gåsehud og ubehag ved lyde som f.eks. negle, der ridser i en tavle?« spørger han.

Det vil vi selvfølgelig gerne svare på, så vi har sendt spørgsmålet videre til professor i dermatologi ved Københavns Universitet og overlæge på Roskilde Sygehus, Gregor Jemec.

Sker ved frygt eller kulde

»Det er et meget almindeligt fænomen, men det er faktisk ikke så godt undersøgt, som man kunne forestille sig, så det er ikke et område, man ved kolossalt meget om,« siger Gregor Jemec.

Fakta

SPØRG VIDENSKABEN CLASSIC Hver søndag 'genudsender' vi nogle af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben. Denne artikel blev bragt første gang 15. april 2010.

Man ved dog, hvad der rent fysisk sker ved gåsehud, fortæller han.

»Til hvert af vores hår hører en hårsæk. Omkring hårsækkene sidder nogle strukturer, blandt andet en talgkirtel samt en muskel, der knytter håret til huden. Når musklen trækker sig sammen, rejser håret sig, og det er det, vi kalder gåsehud,« siger han.

Den reaktion sker ved forskellige stimuli, for eksempel frygt eller kulde. Og det gælder både for mennesker og dyr.

»Det er som med flere andre ting hos os mennesker ikke så umiddelbart anvendeligt som hos arter med mere pels. Hos dyr fungerer det blandt andet som temperaturregulation, fordi det isolerer bedre. Samtidig signalerer det noget til omgivelserne. Hvis for eksempel en lille hund møder en større hund, vil hårene rejse sig på den lille hund, så den ser større ud,« forklarer Gregor Jemec.

Forventningen spiller også en rolle

Men hvorfor mennesker kan reagere så stærkt på særlige sanseindtryk, ved man altså ikke.

»Det afspejler en sammenhæng mellem vores psykiske tilstand, og hvordan den udtrykkes rent fysisk. Men man kender ikke den præcise mekanisme, som gør, at ting som uld eller vådt træ giver gåsehud,« siger Gregor Jemec, som forklarer, at det i hvert fald ikke kun er frygt eller stress.

»Ved stress aktiveres det sympatiske nervesystem, hvilket blandt andet giver hjertebanken, øget vejrtrækning, sved og altså gåsehud. Man har så lavet forsøg med at blokere for det sympatiske nervesystem, men det blokerer ikke den refleks, der gør, at man får gåsehud ved for eksempel negle på en tavle,« forklarer han.

En tavle som denne er under normale omstændigheder bare en uskyldig brugsgenstand. Med en strategisk valgt placering kan et sæt negle imidlertid gøre den til et irriterende våben. (Foto: Colourbox)

Han tilføjer, at reaktionen på en lyd også handler om en forventning om, hvordan lyden skal være.

»Det er ikke kun selve lyden, det er lige så meget forventningen om noget ubehageligt,« siger Gregor Jemec.

»Det kommer an på, hvad de forskellige ting er forbundet med i menneskernes bevidsthed. Selv om det er ren spekulation, kan man ikke sige sig helt fri for at tænke den tanke, at lyden af tavlen kan hænge sammen med skoleminder om at blive spurgt, om man har lavet lektier, som man ikke har lavet,« siger han.

 

Intet endegyldigt svar

Der er altså desværre ikke noget endegyldigt svar på Anders Laursens spørgsmål, konstaterer Gregor Jemec.

»For noget så almindeligt, som samtidig giver mulighed for at se på sammenhængen mellem kroppens psykiske og fysiske aspekt, er det meget dårligt undersøgt, og der er altså noget mere, som vi ikke kender til,« siger professoren.

Vi siger tak til for svaret og tak til Anders for spørgsmålet. Han får som altid en forhåbentlig gåsehudsfri Videnskab.dk-T-shirt med posten. Hvis du selv har spørgsmål, kan du sende dem til redaktionen@videnskab.dk eller gå på jagt i vores arkiver her. Du kan også købe dig til ejerskab af 77 af de bedste i Videnskab.dk’s seneste bog: ’Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?’

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.