Forskningen indtager hele landet: Det kan du opleve under Forskningens Døgn 2019
Fra 24. april til 30. april er der masser af unikke forskningsarrangementer i hele landet. Få overblikket er.

Se hvad der er i vente. Her er en stemingsvideo fra Forksningens Døgn 2018. (Video: Forskningens Døgn)

Danmark flyder over med forskning, når ugefestivalen Forskningens Døgn indtager hele landet fra onsdag 24. til tirsdag 30. april.

Vi har samlet et udpluk af nogle af de mest interessante arrangementer og foredrag, som den landsdækkende videnskabsfestival tilbyder. 

Scroll ned i artiklen, og find dit område.

Du kan også se hele programmet ved at følge linket her.

Forskningens Døgn.

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år.

Festivalen har over 700 events og foredrag og mere end 70.000 besøgende.

I år løber festivalen fra 24. april til 30. april.

Region Hovedstaden:

Bliv udfordret på videnskab!

Er du gymnasieelev og nysgerrig på naturvidenskab?

Så grib chancen for at møde nogle af Danmarks fremmeste forskere, som står klar til at udfordre dig og dine venner i fem forskellige videnskabelige discipliner.

Vidensselskabet inviterer til foredrag på Geologisk Museum med:

  • Fysiker Kristine Niss
  • Matematiker Niels Martin Møller
  • Kemiker Thomas Just Sørensen
  • Biolog Knud Jønsson
  • Datalog Kasper Green Larsen

Tilmelding er nødvendig på dette link.

  • Onsdag 24. april klokken 16:30-19:00 på Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7, 1350 København

SMART ALDRING med Susse Wold – få tips til et bedre seniorliv

Hvordan sørger du for at holde dig sund hele livet, og hvordan får du det bedste ud af dit seniorliv? Hvad ved vi i dag, og hvor sættes der særligt ind i aldersforskningen?

Professor Rudi Westendorp fra Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, er sammen med skuespiller Susse Wold keynote speakers til dette arrangement, der dykker ned i, hvad der sker, når vi bliver ældre. 

Alle får en goodiebag med hjem inklusive Rudi Westendorps bog 'Kunsten at blive ældre' og en plakat med sunde aldringstips. Derudover har du også chancen for at blive 1 af 20 heldige vindere, som får et signeret eksemplar af Susse Wolds nye bog 'Bevægelse'.

OBS: En del af programmet foregår på engelsk, og arrangementet koster 70 kr.

Tilmelding er nødvendig på dette link.

  • Torsdag 25. april klokken 15:00-17:30 på Dansk Arkitektur Center, BLOX, Bryghuspladsen, 1473 København

Susse Wold giver til et bedre seniorliv. Til arrangementet kan du stille spørgsmål til Susse Wold og høre om hendes oplevelse af at blive ældre. (Foto: Forskningens Døgn)

    Sebastian Dorset og forskerne på slap line

    Grin dig klogere, når stand-up komiker Sebastian Dorset byder velkommen til en række veloplagte forskere, der denne aften har forladt universitetets trygge rammer.

    Fire modige forskere fra fire forskellige fag er blevet coachet af Dorset og går denne aften på scenen med hvert deres forsker-stand-up show.

    Oplev forskningsformidling på en helt ny måde: Tempofyldt, overraskende og underholdende vidensformidling krydret med stand-up.

    De modige forskere er:

    • Christina Jerne, post.doc. i global kriminologi, Københavns Universitet
    • Conrad Joseph Molden, ekstern lektor i engelsk, Aarhus Universitet og finalist i DM i stand-up 2018
    • Mogens Pfeiffer Jensen, overlæge og klinisk lektor i reumatologi, Aarhus Universitet
    • Tobias Wang Nielsen, professor i zoofysiologi, Aarhus Universitet

    OBS: Arrangmentet koster 75 kr.

    • Mandag 29. april klokken 20:00-21:30 på Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N

    Rundvisning på det nye DTU

    Kom med til rundvisning, og bliv klogere på DTU Lyngby Campus – fra etableringen i 1960'erne til de allernyeste bygninger.

    Under visionen 'Transforming DTU', der er en ambitiøs udvikling af Lyngby Campus, er der igennem de seneste år sat mange omfattende byggeprojekter i gang.

    Rundturen på campus giver et indblik i, hvordan der bygges for at sikre DTU som internationalt eliteuniversitet med state-of-the-art laboratorier, eksperimentelle læringsfaciliteter og innovationsfremmende studiemiljøer.

    Rundvisningen foregår både indendørs og udendørs. Bemærk, at rundvisningen ikke indeholder fremvisning og præsentation af forskningsfaciliteter og -aktiviteter.

    Rundvisningen tager cirka 90 minutter, og ruten er 4,5 kilometer lang. Den præcise adresse for arrangementet oplyses ved tilmelding.

    Rundvisningen er gratis, men kræver tilmelding på dette link.

    • Onsdag 24. april klokken 14:00-15:30 på DTU, Lyngby Campus, Anker Engelunds Vej 1 Bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby
    • Torsdag 25. april klokken 14:00-15:30 på DTU, Lyngby Campus, Anker Engelunds Vej 1 Bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby
    • Tirsdag 30. april klokken 14:00-15:30 på DTU, Lyngby Campus, Anker Engelunds Vej 1 Bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby

    Region Sjælland

    Kom til Guldborgsunds åbning af Vores Viden

    Arrangementet 'Vores Viden' skydes i gang med et stort event på Nykøbing F. Teater.

    Kom og leg sammen med RUC Science Show og RUC FabLab, og bliv klogere på naturvidenskab og teknik.

    Prøv robotter, hør de syngende planter, lær mere om bakterier og vær nysgerrig sammen med RUC-studerende.

    RUC opfører desuden deres underholdende Scienceshow, som viser, at naturvidenskab er sjovt, fascinerende og i virkeligheden overalt. 

    Snacks til børn og barnlige sjæle.

    • Onsdag 24. april klokken 15:00-18:00 på Nykøbing Falster Teater, Østergågade 2, 4800 Nykøbing F.

    På Nykøbing Falster Teater i Guldborgsund opfører RUC-studerende et underholdende Scienceshow. (Foto: Forskningens Døgn)

    Naturoplevelser i Vestsjællandscentret

    Besøg 'Oplevelsestorvet' – en markedsplads i Vestsjællandscentret, hvor du kan bygge insekthoteller, små drivhuse, plantekrukker og meget mere. 

    På 'Oplevelsestorvet' vil du blive præsenteret for forskellige typer af naturoplevelser, som forskere og studerende fra Slagelses videregående uddannelser står bag.

    De opstillede oplevelser bygger på kategorier formuleret af førende forskere indenfor oplevelsesøkonomi/oplevelsesdesign, der illustrerer, at børns sanser og indlæring kan styrkes gennem oplevelse af natur via leg og kreativitet.

    Markedspladskonceptet giver mulighed for at formidle forskning om oplevelsesøkonomi/oplevelsesdesign i øjenhøjde via sjove aktiviteter. Der er fokus på kreativitet og leg for at styrke børnenes sanser og indlæring. 

    • Fredag 26. april klokken 14:00-18:00 i Vestsjællandscentret, Vestsjællandscentret 10, 4200 Slagelse

    Er der liv i universet?

    Hvem har ikke stillet sig selv spørgsmålet: Mon der findes liv andre steder i universet?

    Er der liv på andre planeter, eller er Jorden specielt velegnet til at rumme liv? Hvor skal vi lede efter eventuelt liv? Hvilke af de over 4.000 planeter og andre stjerner, som vi allerede kender, har de største muligheder for at rumme liv?

    Kom, og få svar på nogle af de helt store spørgsmål, når seniorrådgiver emeritus Ib Lundgaard Rasmussen fra DTU Space inviterer på en rejse til universets fjerneste afkroge.

    Foredraget tager udgangspunkt i forskningen i astrobiologi og præsenterer resultater fra de nyeste fund.

    Tilmelding nødvendig på dette link.

    • Tirsdag 30. april klokken 19:00-21:00 på Karlslunde Bibliotek, Karlslunde Parkvej 11, 2690 Karlslunde

    Region Syddanmark

    En dag i videnskabens tegn på Syddansk Universitet

    Syddansk Universitet, Odense, byder på 40 forskellige gratis aktiviteter for børn og voksne i alle aldre.

    Hvad enten du er til mordmysterier, droneteknologi, fodbold eller bæredygtighed, garanterer vi en indholdsrig oplevelse med forskning i centrum.

    Oplev for eksempel YouTuberne Julia Sofia og Eiqu Miller i en samtale om karrieren som influencer, mød retsantropologerne, og kom helt tæt på deres arbejde, eller hvad siger du til at hjælpe den populære TV-vært Sebastian Klein med at redde kloden sammen med SDU's dygtige forskere?

    For de helt små anbefaler vi Bamsehospitalet, hvor man kan få sin bamse undersøgt for alskens sygdomme.

    De lidt ældre aldersgrupper kan få tjekket ryggen hos nogle af verdens førende ryg-forskere, eller få testet leveren for symptomer på skrumpelever.

    Glæd dig til en spændende dag!

    Se hele programmet på dette link.

    • Lørdag 27. april klokken 10:00-16:00 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M

    Hos Sønderborg Ungdoms Science Parlament arbejder en gruppe unge med temaet 'Identitet og teknologi – en bæredygtig nu- og fremtid'. De har arrangeret flere foredrag i Syddanmark. (Foto: Forskningens Døgn)

    Bæredygtig, lokal fødevareproduktion – fra mark til bord

    'Åben Skole'-forløbet: 'Jordnær mad – biologi, bæredygtighed og maddannelse' demonstrerer på landbruget Skærtoft, hvordan det er muligt at kombinere bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion med formidling til de unge, som om få år bliver fremtidens forbrugere.

    I dag er økologien opdateret med fokus på jordfrugtbarhed og biodiversitet og på, hvordan dyrkningsmetoder både kan sikre den højest mulige produktkvalitet, klimavenlig jordbehandling, og at skaffe 'mad' til de bestøvere, som er uundværlige i fødevareproduktionen, men som i dag er stærkt truede på grund af forurening og mangel på habitater.

    Cand.agro. Marie-Louise Risgaard fortæller i dette oplæg om Skærtoft, der har været drevet økologisk siden 1991.

    • Mandag 29. april klokken 11:00-12:00 på Alssundgymnasiet, Grundtvigs Allé 86, 6400 Sønderborg

    Ung i grænselandet i 1960'erne med fokus på mindretallene

    Som ung i den dansk-tyske grænseregion har man fokus på tilhørsforhold og de mindretal, der tilhørte de nationale mindretal i perioden efter Anden Verdenskrig.

    Hvordan opfattede man som ungt menneske sig selv og sin egen gruppe? Hvordan ændrede disse opfattelser sig hen over tid? Og hvad vil det overhovedet sige at tilhøre et nationalt mindretal og at være ung?

    Dette oplæg afholdes af postdoc i grænseregionsforskning Tobias Wung-Sung, Institut for Statskundskab, SDU, og det tager udgangspunkt i hans bog 'Beyond the Border: Young Minorities in the Danish-German Borderlands, 1955-71', der netop er udkommet.

    • Mandag 29. april klokken 11:00-12:00 på Sønderborg Statsskole, Kongevej 37, 6400 Sønderborg

    Region Midtjylland

    Fascinerende forskning på Aarhus Universitet

    Stammer vi fra rummet? Hvordan smager lyden af chokolade? Skal der være elefanter i den danske natur? Og hvad er god ledelse?

    Studenterhuset Stakladen og de omkringliggende foredragslokaler på Aarhus Universitet forvandles til en legeplads for nysgerrige sjæle, og du kan opleve kreative, sjove og spændende præsentationer af forskningen på universitetet.

    I foredragslokalerne omkring Stakladen kan du deltage i speedforedrag hele eftermiddagen, og i både Stakladen og et mindre lokale kan du komme helt tæt på forskerne, se udstillinger og deltage i workshops og forsøg.

    Der er også plads til at slappe af fra alle sanseindtrykkene og tage et hvil i kantineområdet.

    Med overskriften 'Fascinerende forskning' lægger vi op til en varieret præsentation af forskningsområder fra alle vores fire fakulteter: Arts, Aarhus BSS, Health og Science and Technology.

    • Onsdag 24. april klokken 14:00-18:00 i Stakladen, Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C

    Fra forskning til god behandling

    Test din reaktionstid. Se en demonstration af en ballonudvidelse af pulsårene i benene. Få lagt gips på bamses brækkede arm på bamsehospitalet. Eller gå på opdagelse i en lang række aktiviteter for hele familien.

    Kom og bliv klogere på forskning indenfor sundhedsvæsnet og på Viborg Regionshospitals aktiviteter gennem foredrag og rundvisninger.

    Du får indblik i de studerendes arbejde, og du kan møde sundhedsfagligt personale, der vil fortælle og svare på spørgsmål om deres fagområder.

    Programmet byder også på ti foredrag med alt fra nutidige sundhedsfaglige problemstillinger til hospitalets historie. God fornøjelse!

    Se det fulde program på dette link.

    • Torsdag 25. april klokken 16:00-19:00 på Regionshospitalet Viborg, Heibergs Allé 4, 8800 Viborg

    På Regionshospitalet Viborg er der foredrag og sjove gimmicks hele dagen, når de åbner dørene og fortæller om deres forskningsaktiviteter. (Foto: Forskningens Døgn)

    Kan man virkelig smage, at guleroden er fra Lammefjorden?

    Nogle siger, at Danmark kan noget særligt med fødevarer, men kan det nu også passe?

    Franskmændene kalder det 'terroir', når maden smager af et bestemt oprindelsessted, og her har man mange steder satset på stedbunden mad som grundlag for vækst og kulinarisk succes.

    Foredragsholder Rene Langdahl Jørgensen kigger både på jordbunds- og klimaforhold med potentiale for særegne fødevareprodukter og perspektiverer til andre europæiske regioner.

    Der bliver selvfølgelig også tid til at se nærmere på de seneste års fødevareudviklingen i Danmark med en omfattende opblomstring af små håndværksbaserede produktioner.

    Spisning og foredrag er gratis, men tilmelding er nødvendig på dette link.

    • Tirsdag 30. april klokken 18:00-20:45 i Fødevareparken, Feldsingvej 3, 6900 Skjern

    Region Nordjylland

    Når kunst og medicin mødes – kunstneres fascination af syge piger i 1800-tallet

    Sygdommen tuberkulose var en af 1800-tallets mest dødbringende sygdomme. Dette gav inspiration til mange af periodens kunstnere, der lavede værker med 'den syge pige' som omdrejningspunkt.

    Flere nordiske kunstnere som eksempelvis Michael Ancher, Christian Krohg, Edvard Munch og Helene Schjerfbeck malede nogle af periodens mest markante værker, hvoraf flere betegnes som hovedværker i nordisk kunst.

    Postdoc-stipendiat Mette Bøgh Jensen arbejder for tiden på forskningsprojektet 'Syge piger som motiv i nordisk kunst 1850-1900'. Hendes undersøgelse af kunstnernes skildringer suppleres her med de lægefaglige informationer, der kan give os en dybere forståelse af fænomenet 'sygdom i kunsten'.

    Den medicinske ekspertise leveres af dr. med. Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør for Statens Serum Institut.

    Foredraget er gratis for museets gæster, men entré til museet skal betales, eller man skal være medlem af Skagens Museums Venner.

    • Onsdag 24. april klokken 16:00-17:30 på Skagens Museum, Brøndumsvej 4, 9990 Skagen

    Der er også plads til at inddrage kunsten i den naturvidenskabelige forskning. (Foto: Michael Ancher "En rekonvalscent" (ca. 1890). Skagens Kunstmuseer.)

    Vi udvikler Nordjylland sammen!

    Lege- og læringsmiljøer, den åbne skole og digital dannelse er blot nogle af de emner, der forskes i på Professionshøjskolen UCN.

    Kig forbi, og bliv for eksempel klogere på, hvad co-creation er for en størrelse, eller hør om nye teknologier på sundhedsområdet.

    Dygtige forskere står denne eftermiddag klar til at holde foredrag om en række af de nyeste nordjyske forsknings- og udviklingsprojekter indenfor følgende områder:

    • Nye teknologier i sundhedsområdet
    • Digitalisering, nye teknologier og digital dannelse i dagtilbud og skoler
    • Tværprofessionelt samarbejde – udsathed og forebyggelse
    • Lege- og læringsmiljøer – playful learning i dagtilbud og skole
    • Co-creation, entreprenørskab og innovation
    • Neuropædagogiske perspektiver på forskning i og udvikling af praksis
    • Den åbne skole, det åbne dagtilbud og den åbne uddannelse

    Oversigt over, hvilke præsentationer der afholdes hvornår, vil være ved hovedindgangen.

    • Tirsdag 30. april klokken 13:00-16:30 på Professionshøjskolen UCN, Skolevangen 45, 9800 Hjørring

    Oplev Forskningens Døgn på computeren, tablet eller telefon

    Forskningens døgn har også tilbud, som du kan opleve hjemme fra sofaen.

    Når alt er foranderligt på arbejdspladsen

    Er forandringer også blevet en del af din hverdag? På dette webinar bliver du præsenteret for, hvordan forandringer ser ud i et medarbejder- og lederperspektiv.

    Mange snakker om, hvordan forandringer er blevet hverdag på de fleste arbejdspladser. Men hvordan er det at være medarbejder og gå på arbejde, når forandringer er blevet hverdag på arbejdspladsen? 

    Ph.d.-stipendiat på CBS Signe Bruskin har indsamlet historier, der giver et nyt og anderledes billede på, hvad forandringer er i medarbejdernes øjne. Hun udfordrer samtidig det gængse billede af forandringer som noget, der kan implementeres og måles.

    Andreas Kærgård, der er underviser på SmartLearnings Ledelse i praksis, faciliterer webinaret. Han vil sørge for, at du undervejs i webinaret kan komme med dine kommentarer og få afklaret de spørgsmål, du måtte brænde inde med.

    Tilmelding er nødvendig senest den 24. april på dette link.

    • Torsdag 25. april klokken 20:00-21:00 ved din computer, tablet eller mobiltelefon

    Når tillid fremmer inklusion, eksklusion og stress på arbejdspladsen

    Tillid lyder positivt. Men hvordan kan tillid samtidig ekskludere medarbejdere på en arbejdsplads?

    På dette webinar bliver du klogere på, hvilken betydning tillid kan have for den enkelte medarbejder.

    Adjunkt på Aalborg Universitet Heidrun Knorr fortæller under temaet tillid, hvordan det er muligt at etablere nye samarbejder og nye relationer mellem medarbejdere og ledere.

    Han kommer ind på, hvordan tillid kan ekskludere nogle medarbejdere, og endelig afrundes der med forslag til, hvordan tillidens mørke sider kan undgås.

    Tilmelding er nødvendig senest den 26. april.

    • Mandag 29. april klokken 20:00-21:00 ved din computer, tablet eller mobiltelefon

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




    Det sker