Hvad er tørvejorde – og hvorfor er de gode for klimaet?

Måske har du lagt mærke til, at forskere og politikere taler meget om, at det er helt oplagt at holde tørvejorde fri for landbrug, hvis vi vil gøre noget godt for klimaet.

Men måske du også har lidt svært ved at forstå, hvorfor tørvejorde – også kaldet lavbundsarealer eller lavbundsjord – så tit bliver nævnt? Hvad er deres rolle i klimaregnskabet, og hvorfor er det lige, at det gør en forskel, om der er landbrug på dem eller ej?

I så fald er denne artikel lige noget for dig.

Allerførst: Hvad er tørvejorde overhovedet?

Tørvejorde holder på CO2

Tørvejorde er kort sagt våde områder, der binder rigtigt meget kulstof og på den måde gemmer CO₂ væk fra atmosfæren.

De findes typisk i moser, som tit står under vand, men kan også findes ved søer eller på arealer langs vandløb.

Kulstoffet gemmer sig i jorden i døde planterester som blade, grene og døde træstammer, også kaldet organisk materiale. På den måde holder tørvejorde på rigtig meget kulstof i stedet for at afgive det til atmosfæren.

Tørvejord har bevaret danske moselig

Du har formentlig hørt om mekanismen før, måske uden helt at tænke over det.

Det er den samme, som gør det muligt for arkæologer at hive uvurderlig viden ud af gamle lig fundet i moser.

Moselig som Tollundmanden og Grauballemanden ville aldrig have været klaret sig gennem mere end 1.000 år og helt ind i montrerne på jyske museer, hvis ilt var nået ned til deres jordiske rester i mosen.

De iltfattige tørvejorde har tusindvis af år mere på bagen end Tollundmanden og Grauballemanden. Gennem tiden har de fungeret som naturlige CO₂-lagre – men lagrene bliver mindre, i takt med at mennesker dræner jorden for vand for at kunne bruge den til landbrug.

»Tørvejord er som sild eller agurker på glas. Den organiske masse rådner væk, hvis du fjerner væsken omkring den,« fortalte professor Hans Joosten for nylig på et symposium på Københavns Universitet.

Hans Joosten er leder af tørvejord-forskningsgruppen ved Universität Greifswald i Tyskland og var med til at udforme den internationale klimaplan, Paris-aftalen.

Du kan læse mere om det bredtfavnende arbejde med tørvejorde på den engelsksprogede hjemmeside hos Greifswald Mire Centre.

Tørvejord holder på mere CO₂ end skovene

Når jord bliver drænet, kan ilt pludselig komme ned til den organiske masse, som bliver nedbrudt af mikroorganismer og begynder at sende CO₂ op i atmosfæren.

Det kan hurtigt blive til voldsomt meget CO₂, for tørvejord er landjordens suverænt største kulstoflager.

Ifølge Hans Joosten gemmer klodens tørvejord på dobbelt så meget CO₂ som verdens skove. Med til den sammenligning hører, at tørvejorde blot findes på 3 procent af Jordens areal. Skove breder sig over 10 gange så meget, nemlig 30 procent.

Vi taler altså ekstremt meget CO₂, gemt væk på et lille areal.

Det betyder, at drivhusgas-måleren kommer på overarbejde, når vi sænker vandstanden på tørvejorde for at dyrke jorden.

I Danmark stammer godt en fjerdedel af landbrugets samlede udledninger af drivhusgasser fra drænet tørvejord, der udleder både CO₂ og lattergas.

Mange andre lande har en lige så stor andel af drivhusgasser fra tørvejorde som Danmark. En fjerdedel svarer nogenlunde til gennemsnittet i EU.

Udleder CO₂ som et kæmpe kraftværk

Det kan være svært at forholde sig til, hvad en fjerdedel af udledningerne svarer til. Hans Joosten hiver fat i Tyskland som et eksempel.

I Tyskland udleder tørvejorde med landbrug dobbelt så meget CO₂ som Europas tredjemest udledende energiværk i Berlin.

Og vi giver oven i købet penge til det.

Tysklands landbrug på tørvejord modtager EU-støtte for over 400 millioner euro om året – selvom tysk landbrugs udnyttelse af tørvejord hvert år udøver klimaskader, der ifølge Hans Joosten løber op i 7,4 milliarder euro.

»Vi støtter altså et landbrug, som skader klimaet massivt. Og ikke nok med det. Ser man på Danmark, betyder dræningen, at overfladen bliver sænket med 1-2 cm om året. Hvis vi bliver ved, vil mange tørvejorde med tiden blive oversvømmet,« mener Hans Joosten.

Fortsætter vi med at støtte landbrug på tørvejorde verden over, vil 10-20 millioner hektar landbrugsjord ifølge Hans Joosten blive ramt af ukontrollerede oversvømmelser inden 2100.

Vi vil med andre ord miste en masse jord på et tidspunkt, hvor vi får mere og mere brug for den, i takt med at vi bliver flere mennesker på Jorden - alene, fordi tørvejorde falder sammen, efterhånden som den afgiver CO₂ til atmosfæren.

»Det er samme mekanisme, der gør, at Florida nu bliver oversvømmet. De sænker arealet 2-3 cm hvert år. De inviterer havet indenfor og er overraskede over, at de bliver oversvømmede.«

»Den slags er ikke en katastrofe. Det er menneskelig dumhed, og den skal vi have stoppet,« lød det fra Hans Joosten på symposiet, der handlede om klima og biodiversitet.

»Giv tørvejorde vandet tilbage«

Hans Joosten var med til at sætte Paris-aftalen sammen.

Dermed var han også med til at fastsætte målet om at stoppe al menneskeskabt udledning af drivhusgasser i 2050 for at bremse temperaturstigningen og klimaforandringerne – og finde en opskrift for, hvordan vi kommer derhen.

Et vigtigt værktøj i Paris-aftalen er at bringe vandet tilbage til tørvejorde over hele kloden.

Den løsning har dog sine ulemper. Du kan læse argumenterne for og imod at give vand tilbage til drænede arealer i næste artikel om tørvejorde.