Lad de væltede træer ligge efter stormen
Efter stormen ser mange skove generelt lidt forpjuskede ud, men inden man får alt for travlt med at rydde op, bør man overveje at efterlade en håndfuld væltede træer eller 10 til naturen.

Biodiversiteten får lov at blomstre, hvis de væltede træer efter stormen får lov at blive liggende, hvor de er faldet. (Foto: Morten D. D. Hansen / Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Biodiversiteten får lov at blomstre, hvis de væltede træer efter stormen får lov at blive liggende, hvor de er faldet. (Foto: Morten D. D. Hansen / Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Naturen vil have godt af, hvis de væltede træer og knækkede grene, der ligger i mange skove efter stormen, får lov til at blive liggende.

Selvom man i dag har naturskovsstrategier, habitatområder og andre tiltag, er der nemlig meget lidt døende eller dødt træ ude i vores skove.

Svampe og insekter har brug for gammelt træ

Mens der i en vild urskov kan være langt over 100 kubikmeter dødt ved per hektar, rummer mange danske løvskove i dag kun 5 til 10 kubikmeter per hektar.

Det er ganske enkelt for lidt, hvis man er svamp eller insekt og er knyttet til gammelt træ.

Resultatet er da også, at rigtig mange vedboende arter er forsvundet eller ved at forsvinde fra Danmark.

Hvis man vil bremse denne tilbagegang i biodiversitet – og det vil politikerne, endda inden 2020 – så viser nye undersøgelser, at udlæg af urørt løvskov er et af de mest omkostningseffektive tiltag.

Man må derfor gerne sjuske lidt med oprydningen.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk