Hvad ville der ske, hvis hele verden kørte på atomkraft?
Kan atomkraft være svaret på, hvordan vi gør verdens energiforbrug grønnere, eller er det for risikofyldt?

Hvad ville der ske, hvis hele verden kørte på atomkraft? Faktisk ville vi potentielt kunne bremse den globale opvarmning, men vi ville også udbrede risikoen for ulykker til hele verden. Det er et vaskeægte dilemma, som vi undersøger i dette afsnit af Tjeks nye klimaserie, Klimax. (Video: Tjek)

Hvad ville der ske, hvis hele verden kørte på atomkraft? Faktisk ville vi potentielt kunne bremse den globale opvarmning, men vi ville også udbrede risikoen for ulykker til hele verden. Det er et vaskeægte dilemma, som vi undersøger i dette afsnit af Tjeks nye klimaserie, Klimax. (Video: Tjek)

Stråling, misdannelser og spøgelsesbyer.

Selvom mange forbinder atomkraft med tragiske hændelser som eksempelvis ulykken på Tjernobyl-værket i 1986, er der også en anden og langt mere positiv historie at fortælle om atomkraft.

Det er nemlig en ret ren og klimavenlig energiform.

Men hvad ville der egentlig ske, hvis nu hele verden kørte på kernekraft? 

Det spørgsmål udfolder vi i det nye afsnit af Klimax, en serie af klimavideoer på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek.

Klima-serien Klimax

Klimax er Videnskab.dk's nye serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Læs mere i artiklen Videnskab.dk giver unge en konstruktiv klimaserie på YouTube.

Ingen CO2-udledning

Selvom atomkraft tit bliver kritiseret, ville vi potentielt kunne bremse den globale opvarmning, hvis vores energi kom fra atomkraftværker.

Kernekraft udleder nemlig ikke i sig selv CO2, fordi det ikke kræver fossile brændsler såsom kul eller olie at få energi ud af kernekraft.

I stedet får man energi fra et atomkraftværk ved en proces, som kaldes fission. 

Fission foregår ved, at man i en atomreaktor spalter en atomkerne i to dele. 

Når det sker, starter det en kædereaktion, hvor flere atomkerner deles, og det skaber faktisk energi.

Men som du nok ved, er atomkraft ikke nødvendigvis helt konsekvensløst. Vi har samlet tre af de store problemer ved den ellers så grønne energiform. 

Problem #1: Atomkraft efterlader radioaktivt affald

I en atomreaktor bruger man typisk det radioaktive stof uran. 

Når man laver fission med uran, udsender det radioaktiv stråling.

Det betyder, at processen efterlader en rest af radioaktive atomkerner. 

Hvis resterne ikke opbevares forsvarligt, kan de være farlige for os mennesker, og de risikerer også at sive ned i grundvandet, hvis vi ikke opbevarer dem forsvarligt.

Atomaffaldet kan være radioaktivt - og altså farligt - i op mod 300.000 år, og affaldet er både dyrt og kompliceret at opbevare sikkert. 

Derfor arbejdes der på metoder, som skal forkorte den periode, affaldet er radioaktivt, men løsningen er ikke fundet endnu.

Problem #2: Omkostningsfuldt at bygge atomkraftværker

Det koster ikke kun mange penge at opbevare atomaffald.

Det er også dyrt at bygge atomkraftværker.

I 2013 brugte et fransk el-selskab eksempelvis 141 milliarder kroner på byggeriet af et atomkraftværk i Storbritannien.

Derudover tager det også lang tid at bygge kraftværkerne. 

Erfaringen viser, at det i Kina tager omkring fem år at bygge et atomkraftværk. I Europa tager det faktisk omtrent det dobbelte, og det skyldes bureaukratiske processer.

Problem #3: Risikoen for ulykker

Det nok allerstørste problem ved atomkraft er risikoen for ulykker på atomkraftværker. Historisk set har vi oplevet flere af den slags tragedier.

En af dem er eksplosionen på Tjernobyl-værket i 1986. Her blev mere end 400 gange så meget radioaktiv forurening udledt, som da atombomben faldt over Hiroshima i 1945.

Sikkerheden på nutidens værker er heldigvis meget bedre end under Tjernobyl-ulykken, men risikoen for ulykker eksisterer stadig.

Hvis radioaktivitet slipper ud som enten gas- eller partikel-skyer, kan strålingen derfra trænge ind i kroppens celler og skade dem. 

I værste fald kan radioaktiv stråling medføre kræft, andre alvorlige sygdomme og børn født med misdannelser. 

Fremtidens kernekraft

I dag bliver fem procent af verdens energiforbrug faktisk dækket af atomkraft.

Det lyder måske ikke af meget, men enkelte lande - herunder Frankrig og Ukraine - får mere end halvdelen af deres energi fra kernekraft.

Forskere mener, det er meget sandsynligt, at atomkraft i fremtiden vil blive mere udbredt. For det er en klimavenlig energikilde, og den slags har vi brug for.

Det bliver nemlig svært at dække hele verdens energiforbrug med sol, vind og vand.

Derfor arbejdes der flere steder ihærdigt på at udvikle atomkraftværker, hvor risikoen for ulykker er mindsket markant.

Det gør eksempelvis den danske virksomhed Seaborg, og deres arbejde kan du læse om i Red Verden-artiklen her. 

Tema: Red Verden med Videnskab.dk

Videnskab.dk står bag den konstruktive artikelserie Red Verden, der dykker ned i forskningsbaserede løsninger på, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen. 

Følg temaet her, eller deltag i debatter, og giv og få råd i Facebook-gruppen 'RED VERDEN'.

Hvis verden kørte på atomkraft…

...ville det potentielt kunne sætte en stopper for den globale opvarmning. 

Men hvis verden omstillede sig til den grønne energikilde, ville risikoen for ulykker sprede sig til hele kloden - i hvert fald hvis de er bygget med nutidens teknologi.

Der er dog allerede sket store fremskridt indenfor kernekraft - og den udvikling vil formentlig kun fortsætte i de kommende år.

Om det er nok til, at verden i fremtiden kommer til at køre på atomkraft, og om det kan være en god løsning på nogle af klodens klimaproblemer, vil tiden vise. 

Viden fra forskere og fagfolk 

Har du lyst til at blive endnu klogere på diskussionen om atomkraft, og hvordan kernekraft virker, skal du se med i det nye afsnit af Klimax, som du finder øverst i artiklen.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har indsamlet fra en række artikler på Videnskab.dk:

I de respekive artikler finder du navne og profiler på de forskere, Videnskab.dk har talt med.

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.