Træ kan erstatte klimatunge metaller, vi bygger transportmidler af
Træforskning har nået nye højder og åbner for en ny fremtid: Biler, huse og fly lavet af træ, som samtidig erstatter tungmetaller.
Bøjeligt træ materialer klimavenligt bæredygtigt

Træ kan nu foldes og modelleres til ønskede former, samtidigt med at det bliver seks gange stærkere. I fremtiden kan det måske bruges i konstruktionen af fly, tog eller biler. (Modelfoto: Shutterstock)

Træ kan nu foldes og modelleres til ønskede former, samtidigt med at det bliver seks gange stærkere. I fremtiden kan det måske bruges i konstruktionen af fly, tog eller biler. (Modelfoto: Shutterstock)

Forestil dig, at du i fremtiden kører på E45, du skal på ferie, og destinationen er en tur til Hamborg. Men bilen, du kører i, er lavet af træ.

Scenariet er ikke utænkeligt, hvis man skal tro forskere af nyligt publiceret studie, der tog forsiden af det aktuelle nummer af Science.

Forsiden af Science


Sådan ser forsiden af Science ud - 22. oktober 2021. (Foto: Jiaqi Dai)

Forskerne bag studiet har nemlig fundet en løsning, hvor man kan forstærke træets styrke seks gange, og på samme tid kan det foldes og omformes.

Professor Stephen Eichhorn, medforfatter på studiet og professor i materialer og videnskabsingeniør ved University of Bristol, fortæller begejstret i en pressemeddelelse:

»Det er fantastisk det her. Det minder mig om dengang, jeg var dreng, og min far byggede flyvemaskiner af træ. Han bøjede træet til vinger ved hjælp af damp. Fra dengang og så til nu at se, hvordan vi i dag kan bøje træet og på samme tid hærde det, som vi har vist her. Det giver spændende fremtidsperspektiver og potentiale indenfor luftfartsteknik.«

Professor: Flot, at man har forfinet teknikken

»Det er sjældent, man ser træforskning på forsiden af Science,« griner Lisbeth Garbrecht Thygesen i telefonen, da Videnskab.dk fanger hende på telefonen.

Lisbeth Garbrecht Thygesen er professor i trævidenskab ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

»Det er et spændende studie og imponerende, at de har forfinet teknikken,« fortæller Lisbeth Garbrecht Thygesen anerkendende og uddyber:

»For det er ikke som sådan en overraskelse indenfor mit område. Det her med at bøje træ, det har man kunnet og kendt til siden vikingetiden eller før. At tage en planke og varme den op i damp og så kunne bøje den. Det er en meget velkendt og gammel teknik.«

Sådan har forskerne bøjet træet

Cellulose, lignin og hemicellulose udgør cirka 96 procent af et træ.

Metaforisk set kan disse tre dele sammenlignes med armeret beton brugt i byggeri.

  •  Cellulose svarer til armeringsnettet, altså det stålnet, man ofte kan se hænge ud fra byggerier, der er ved at blive revet ned. I et træ udgør det selve trækstyrken og bestemmer, hvor meget man kan hive i det, før det bliver revet over.
  • Lignin udgør selve betonen og svarer til, hvor meget du kan presse på et bræt, før det knækker over i to.
  • Hemicellulosen er det, som forbinder de to.

Forskerne har først taget cirka halvdelen af ligninen og omkring totredjedele af hemicellulosen ud af træet, hvilket blødgør det. Herefter gennemgår træet en særlig proces med vand. Forskerne kalder det 'water-shock'.

Det gør cellevæggene i træets cellulose ’rynkede’, og det er den særlige proces, som gør træet modellerbart, det vil sige, at det nu kan foldes i former, uden træet knækker.

Det interessante er, at forskerne har forfinet metoden yderligere, således at træet bliver stærkere og kan foldes i former.

Og det er alt sammen godt og en god udvikling, men et særligt punkt mangler:

»Det, som de ikke nævner, er, hvad sker der, hvis man tager noget, der er modelleret og tørret og putter det i en spand vand igen? Jeg vil gætte på, at det igen bliver til en våd karklud. Det holder, så længe det er tørt.«

»Det ville være endnu bedre, hvis man kunne få en facon, der kunne holde til fugt også,« fortæller Lisbeth Garbrecht Thygesen.

Hun nævner eksempelvis acetylering, hvor man imprægnerer træ, hvilket giver det en vandavisende effekt. Hvis de to teknikker kan kombineres, har man for alvor noget med et stort potentiale.

Stort potentiale, der kan afløse klimasyndere

Træ er først og fremmest et materiale, som i forhold til dets styrke har en meget lav vægt, alt imens det har gode egenskaber, hvad angår klima.

»Træ kan erstatte nogle af de mange klimatunge materialer, vi bruger i dag. Eksempelvis aluminium, som er en forfærdelig klimasynder,« fortæller Lisbeth Garbrecht Thygesen. 

Og til potentialerne siger hun:

»Det kan potentielt blive brugt til transportmidler som fly, biler og tog, og inden man finder en løsning på træets sårbarhed overfor vand, så kan man måske bruge det indvendigt i de her transportmidler.«

Et stykke behandlet træ, som efter den nye metode til at behandle træ på bliver foldet som et stykke papir. (GIF: Liangbing Hu)

Hvornår får vi en bil af træ?

Det er ikke til at sige, hvornår ferien ad E45 til Hamborg kommer til foregå i en bil af træ, men et bud med forbehold fra Lisbeth Garbrecht Thygesen ligger på mellem fem og ti år. 

Red Verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.500 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

I den forbindelse vil første skridt være at finde en løsning på at holde træets form, når det bliver vådt. 

De store virksomheder indenfor eksempelvis bil- og flyindustri skal også med på vognen og se potentialet i det. Det vil skubbe til udviklingen.

Indtil da kan du starte med at læse om, hvordan forskere har fundet ud af at gøre træ så skarpt, at det kan skære aftensmadens bøf over, som var træet en kniv af rustfrit stål, i artiklen Forskere laver skarpe knive og spidse søm af hærdet træ.

Træet skal komme fra bæredygtig skovdrift

Måske sidder du nu og tænker: 'Bruger vi ikke i forvejen ufattelige mængder træ til alle mulige produkter i vores hverdag - kan vi forsvare at fælde endnu mere skov?'

Til det svarer til Lisbeth Garbrecht Thygesen: ’

»Man skal selvfølgelig ikke gå ud i junglen og drive rovdrift på skovene. Men træ er jo en fornybar ressource, for når man fælder et, kan man gro et eller flere nye. Ved plantageskovdrift bliver der plantet det samme, eller mere, end det, man bruger. Det handler bare om, at tilvæksten skal være mindst lige så stor som det, man tager ud.«

Skovtilvæksten har generelt en positiv udvikling i EU. En ny rapport, State of Europe’s Forest 2020, fra MCPFE (The Ministerial Conference on the Protection of Forests in Europe) konkluderer, at EU’s skovarealer er vokset med 9 procent de sidste 30 år.

»Og det er selvfølgelig tankegangen. Hvis en bilfabrikant skal lave biler med eller af træ, skal træet komme fra bæredygtig skovdrift, hvor tilvæksten svarer til det samme eller mere, end der bliver taget. For hvis ikke bilfabrikanten kan gøre rede for, at træet kommer fra ansvarlige kilder, er der heller ikke nogen forretning,« afslutter Lisbeth Garbrecht Thygesen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker