Tænk en gang, hvis der ikke var et program til hver kommunikationsopgave på internettet, men at alle værktøjerne var samlet i et produkt.
Tænk, hvis din mail, dit chatprogram, dit skriveprogram, wikipedia, blogs, sociale netværkssider og alt andet, du bruger til at kommunikere over nettet, blev smeltet sammen i én informationsstrøm.
Tanken er tænkt af den amerikanske it-gigant Google, og snart skulle den blive til virkelighed. Google Wave hedder den angiveligt banebrydende kommunikationscocktail, der ligesom Google Maps har de danske brødre Jens og Lars Eilstrup Rasmussen som ophavsmænd, og som lige nu er i en testfase for særligt udvalgte.
En af de indviede er biokemikeren Cameron Neylon fra University of Southampton, der har en særlig interesse for, hvordan elektronisk kommunikation kan bruges i forskningsøjemed. Han er en af omkring 100 videnskabsmænd, der indtil videre har haft mulighed for at boltre sig i ‘bølgen’.
»Det er et kommunikationsværktøj, der grundlæggende er e-mail krydset med et chatprogram. Du kan forestille dig hver ‘wave’ – eller hver e-mail tråd – som et fleksibelt dokument, der giver samarbejdspartnere mulighed for at chatte og redigere den samme version i realtid,« siger Cameron Neylon til Nature News.
En såkaldt ‘wave’ er altså grundlæggende et åbent dokument i browseren, som en gruppe kan skrive og redigere i samtidig fra hver sin computer. De kan i dokumentet skrive til hinanden, og de kan tilføje billeder, lyd, grafer, videoer og meget mere.
Hurtigere samarbejde
Faktisk virker det næsten ubegrænset, hvad brugerne kan gøre i deres delte dokument, for det er muligt for brugere selv at udvikle tidsbesparende ‘hjælpe-robotter’ til Google Wave.
»De automatiserede programmer – eller robotter – gør det muligt at linke til relaterede videnskabelige dokumenter, markere tekst så for eksempel proteinnavne automatisk linkes til en proteindatabase eller trække data ind udefra og lave levende grafer, der opdateres, når datamaterialet ændres,« fortæller Neylon.
Google Wave kan ifølge biokemikeren bruges til at skabe bedre videnskabelige dokumenter endnu hurtigere, men han forestiller sig også, at forskerne kan bruge programmet under selve forskningsprocessen.
»Når et instrument i et laboratorium producerer data, kunne et program smide det direkte ind i dokumentet. Og så kunne du have et andet program, der visualiserer disse data for dig. Disse dimser vil kunne hjælpe dig med at kontrollere, overvåge og observere et eksperiment og endda dele denne ‘wave’ med en anden som et slags arbejdspapir for eksperimentet,« siger Neylon.
Kompliceret blandingsprodukt
\ Fakta
Sådan virker Google Wave
I Google Wave opretter man en såkaldt wave og tilføjer folk til den. Alle i denne wave kan skrive, formatere tekst, tilføje fotos og inkludere dele fra andre kilder på nettet samtidig.
Samarbejdspartnerne kan chatte med hinanden, og de kan se, hvad der skrives, mens det skrives – bogstav for bogstav.
På den måde fungerer Google Wave både som et chatprogram, men det er samtidig også et slags interaktivt dokument, som man kan samarbejde i.
Bagefter kan man spole tilbage i tiden og se, hvem der skrev hvad, og hvornår de skrev det.
Spørgsmålet er bare, hvorvidt den avancerede blanding af kommunikationsværktøjer bliver for svært at lære at bruge, til at forskere vil hoppe med på bølgen.
»Lige nu føles det meget kompliceret. Mange af de dem, der har set på det, er derfor blevet skræmt væk. Men potentialet er enormt. Jeg kan se det blive adopteret hurtigt af forskere til nogle opgaver på samme måde, som e-mail spredtes gennem akademiske kredse i 1980erne og 90erne. Men det er langt fra sikkert, at det vil ske,« siger Cameron Neylon.
Den 30. september inviteres de første 100.000 almindelige brugere inden for i Google Wave-universet. Hvis du vil være en af dem, kan du tilmelde dig på Google Waves hjemmeside.
Hvis du ikke kan vente så længe med at se, hvad Google Wave er for noget, kan du se et sammendrag af Googles egen præsentation af programmet her:
