Genopretning af naturen er win-win, og en ambitiøs klimapolitik kan bekæmpe ekstrem fattigdom

Vi starter denne ugens opsamling med at se nærmere på en dugfrisk rapport fra Det Nordiske Ministerråd, der viser, at man med de rette naturbaserede løsninger kan slå to fluer med ét smæk.

Det ser nemlig ud til både at gavne klimaet og biodiversiteten, når naturen i højere grad får lov at være sig selv, lyder det i rapporten, som er udarbejdet af de danske universiteters kontor for det internationale biodiversitetespanel, IPBES, og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

»Naturbaserede løsninger som for eksempel bevarelse og genopretning af tørvemoser og gamle naturlige skove er helt afgørende for biodiversiteten, og det vil samtidig reducere udledningen af skadelige klimagasser og sikre den naturlige lagring af CO₂ i økosystemerne,« siger hovedforfatter til rapporten Lars Dinesen fra det danske IPBES-kontor til Københavns Universitet.

Rapporten kommer med eksempler fra fem nordiske lande, der har eksperimenteret med naturbaserede i skove og moseområder. Ifølge forfatterne bag rapporten, er det bydende nødvendigt, at der sættes fart på den proces.

»For at vende tabet af biodiversitet er vi nødt til at være langt mere ambitiøse med hensyn til genopretning af naturen, end vi er i dag,« lyder det fra professor Carsten Rahbek, medforfatter til rapporten og formand for det danske IPBES-kontor.

Studie: Den rette klimapolitik kan bekæmpe fattigdom

En ambitiøs klimapolitik kan være med til at reducere problemet med ekstrem fattigdom i udviklingslande.

Det skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie, der netop er blevet udgivet i Nature Communications, hvor forskerne har modelleret en række økonomiske scenarier for fremtiden.

Skal man kombinere klimapolitik og bekæmpelse af fattigdom, vil det blandt andet kræve, at regeringer vælger at lægge skatter på CO₂-udledere, som derefter fordeles retfærdigt for at hjælpe udviklingslandene, lyder det i studiet.

Ifølge en af forskerne bag rapporten, professor Bjoern Soergel, kunne regeringer kombinere priser på CO₂-emissioner med en international omfordeling af de indtægter, de genererede - en slags ‘klimadividender.’

Forfatterne beskriver således en ordning med international overførsel af klimafinansiering fra højindkomst til lavindkomstlande. På den måde kan man udligne den ekstra byrde, som fattige nationer står over for, når de arbejder med at begrænse klimaændringerne, skriver ScienceAlert.

Dansk Power-to-X projekt skydes i gang

Vi iler videre til et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der, ved at kombinere den overskydende strøm fra vedvarende energikilder med CO₂ fra biogas, vil lave såkaldt biometan via en allerede eksisterende teknologi.

Biometan er en gas, som både kan lagres på gasnettet i flere måneder og via en række kemiske processer kan forvandles til flydende brændstof. Den proces har vi på Videnskab.dk beskrevet nærmere i artiklen: Danske forskere forvandler kolort og CO2 til grønne brændstoffer.

Den populære betegnelse for de projekter er ‘Power-to-X’, som du måske allerede er stødt på.

Selve teknologien bag det nye projekt er udviklet og testet ved AU’s forskningslaboratorium i Foulum og skal nu afprøves i pilotskala over længere tid. Læs mere her.

Forskere forvandler plast til brændstof

Vi runder ugens overblik med at se nærmere på endnu en ny teknologi, der forvandler polyethylen, den mest anvendte plasttype, til flydende brændstof.

Det er ikke noget nyt, at forskere tryller plast om til flydende brændstof, men en af de store udfordringer er, at det kræver enorme mængder energi og skal ske ved høje temperaturer.

Netop det problem ser forskere fra University of Delaware nu ud til at have fundet en potentiel løsning på.

De har nemlig bygget en katalysator, som bruger 50 procent mindre energi end lignende teknologier, kan udføres ved temperaturer i en normal køkkenovn og ikke slipper CO₂ ud i atmosfæren.

Det er altsammen skridt i den rigtige retning, som du kan læse meget mere om hos ScienceAlert.