Borgerinddragelse og medejerskab skal være en del af den grønne omstilling. Faktisk er en inddragelse af befolkningen en af forudsætningerne for at nå målsætningerne i klimaloven.
Sådan lød det fra sociolog Anders Blok, da han deltog i en debat til Klimafolkemødet om det såkaldte klimaborgerting, regeringen etablerede i år som en del af klimaloven.
Kort sagt skal et klimaborgerting fungere som en form for borgernes klimastemme og bestå af 99 tilfældigt udvalgte borgere. (Se mere i faktaboksen)
Efter debatten uddybede Anders Blok til Videnskab.dk, hvorfor det ifølge ham er så centralt, at et klimaborgerting udstyres med en stærk stemme.
»Hvis ikke et borgerting får et stærkt mandat, kan det betyde, at den grønne omstilling bliver en niche-dagsorden, hvor det kun er et udsnit af befolkningen, der kan se sig selv i den her omstilling,« lød det fra Anders Blok, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Men hvad kan borgerinddragelse bidrage med i den grønne omstilling, og kan borgerne overhovedet føre en kvalificeret debat om komplekse emner som klima? Det dykker vi ned i herunder.
\ Sådan vælges et klimaborgerting
Et klimaborgerting kommer til at bestå af 99 medlemmer, som over de 2 år skal debattere borgernære dilemmaer og løsninger, der er forbundet med klimaudfordringerne.
Borgerne vil være tilfældigt udvalgt, og de vil debattere emner, som klimahandlingsplanen har lagt ud for den grønne omstilling.
Til at rådgive borgerne vil der sidde et fagpanel, hvor blandt andet professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet er en af de eksperter, der skal sidde med i fagpanelet og rådgive klimaborgertinget.
De 99 medlemmer af borgertinget vælges udfra kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst. Det bliver Danmarks Statistik, der foretager udvælgelsen, som skal sikre tilnærmelsesvis repræsentativitet mellem borgertingets medlemmer og befolkningen som helhed.
Som det ser ud nu, skal borgertinget kun fremlægge sine konklusioner og anbefalinger til ministeriet, der ikke er bundet til at handle på dem.
Arbejdet med et borgerting er imidlertid forsinket af COVID-19, og der er ikke nogle klare udsigter på, hvornår det sparkes i gang.
Skal forpligte hinanden på den grønne dagsorden
Idéen om at oprette et såkaldt borgerting er ikke en nyskabelse, der er blomstret i baghaven på Christiansborg.
Den grundlæggende tanke tager afsæt i det ’deliberative demokrati’, som har rødder helt tilbage i antikkens Grækenland.
Groft sagt indebærer et deliberativt demokrati, at den levende samtale og dialogbaseret borgerinddragelse er med til at kvalificere – og udmønte sig i – konkrete forslag til beslutningstagerne.
Og netop samtalen er en hjørnesten i et klimaborgerting, siger Anders Blok.
»Der er i dag behov for, at institutionerne åbner op for en ny inddragelse, der forpligter borgerne på den grønne dagsorden, men bestemt også forpligter de politiske beslutningstagere i at tage borgernes prioriteter med i beslutningsprocesserne,« siger Anders Blok, der forsker i demokratiske processer på miljø- og klimaområdet.
»Det kan være med til at engagere og synliggøre beslutningsprocesserne omkring den grønne omstilling for borgerne,« mener han.
Om dannelsen af mini-offentligheder og borgerting har den australske demokratiforsker John Dryzek i en kommentar i tidsskriftet Nature Human Behaviour og i tidsskriftet Science beskrevet, at borgere er kvalificerede til at diskutere politik, hvis de får sat rammerne til det.
John Dryzek argumenterer for, at temaernes kompleksitet ikke hindrer borgerne i at udvikle deres evner som demokratiske borgere, og det er selv om emnerne er klima eller abortlov.
Kan trække på erfaringer fra andre lande
Men kan det overhovedet lade sig gøre, at borgerne finder frem til reelle løsninger ved at diskutere frem og tilbage i en forsamling?
Flere lande har efterhånden eksperimenteret med at inddrage borgerne i beslutningsprocesserne, og vi skal ikke langt væk, før vi kan høste erfaringer, forklarer Julie Uldam, der er lektor på CBS og blandt andet forsker i civil aktivisme.
Særligt Irland og Frankrig har gode erfaringer med borgerinddragelse i udformningen af lovprocesser om abort og klima.
I begge lande har borgerne fået et stærkt mandat til at sætte en dagsorden for den videre lovgivningsproces. Og i Irland behandler parlamentet nu 13 klimaanbefalinger fra et borgerting, blandt andet om CO2-afgifter, hvilket Zetland tidligere har beskrevet.
»Det er både i tråd med forskning og erfaringer, at borgerinddragelse med et stærkt mandat på mange måder styrker den demokratiske proces og hjælper med at legitimere den grønne omstilling overfor borgerne, der ellers kan føle, at de er langt fra den politiske proces,« forklarer Julie Uldam til Videnskab.dk.
»En af de ting, der er vigtige i den sammenhæng, er, at processen er gennemsigtig, så folk kan se, hvordan det foregår. Vi har set eksempler som De Gule Veste i Frankrig, der har demonstreret i stor stil, fordi de føler, at de simpelthen er blevet afkoblet fra den politiske dagsorden,« fortsætter forskeren.
\ Læs mere
Kan det ikke have den modsatte effekt?
I det nuværende format skal 99 tilfældigt udvalgte danskere forme et borgerting. Der er altså ingen garanti for, at det er borgere, der deler samme klimaengagement og holdninger.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det ikke kan være med til at forplumre debatten, hvis borgerne er dybt uenige, svarer både Anders Blok og Julie Uldam, at uenighed kan være med til at drive debatten fremad.
Det er faktisk kernen i det levende, debatterende demokrati ifølge Anders Blok.
»Borgerne arbejder på at holde en samtale kørende rundt om den uenighed, der må være, og det tillader rent faktisk en diskussion på tværs af synspunkter. Det skaber ikke nødvendigvis enighed, men man har set, at folk skifter holdning undervejs i de her debatter.«
Forskeren er en del af Klima- og Omstillingsrådet (KOR), et forskerdrevet initiativ, der har samlet den nuværende forskning om borgerinddragelse på området i et notat.
I tidsskriftet Science skriver John Dryzek sammen med en række kolleger, at forskning viser, at en levende, deliberativ debat i sidste ende kan gøre grupper mindre ekstreme i deres holdninger og skabe mindre polarisering.
Skal tænke i debat og ikke genvalg
Heller ikke Julie Uldam mener, at modstridende holdninger er en kilde til bekymring.
Faktisk kan samtalen være med til at bringe holdninger tættere på hinanden. Ifølge Julie Uldam betyder det samtidig noget for samtalen, at borgerne ikke skal tænke i genvalg eller meningsmålinger, som politikerne skal det.
Det tillader nemlig, at de kan tænke og snakke frit, og de vil – muligvis – tænke i mere langsigtede og andre baner, siger hun.
»Det er også vigtigt at understrege, at der stilles krav til borgerne, der handler om, at de skal sætte sig ind i, blandt andet hvordan det forholder sig med klimaet på det videnskabelige plan. Det forpligter borgerne til at forberede og engagere sig i samtalen,« understreger Julie Uldam.
Forskeren peger i den forbindelse på, at det ikke er antallet af udvalgte danskere i et borgerting, der vil være afgørende, men i højere grad processen og debatten.
Vigtigt med reel indflydelse
Anders blok er enig i, at der skal stilles krav til borgerne – men samtidig skal politikerne forpligte sig på at forholde sig til de forslag, som et klimaborgerting kommer frem til.
Sociologen har længe været fortaler for et klimaborgerting i Danmark – men i en anden form, end hvad regeringen lægger op til. I det nuværende forslag er politikerne nemlig ikke forpligtede til at handle på forslagene.
»Det er vigtigt, at der knytter sig en reel indflydelse til de anbefalinger, som borgerne kommer med. Hvis et borgerting ikke får indflydelse, kan det hurtigt føles som en skyggeproces, og der kan jeg frygte, at det nuværende mandat er for svagt,« lyder det fra Anders Blok.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) har i Information forsikret om, at han vil tage anbefalinger alvorligt, omend de ikke forpligter.
»Jeg har besluttet, at jeg kommer til at forholde mig offentligt og skriftligt til de konkrete forslag. Det er klart, at vi er ikke juridisk forpligtet til at følge nogle anbefalinger. Men jeg tror og håber da på, at der vil komme anbefalinger, som måske kan finde vej til lovgivning i Folketinget. Det ville være det ideelle,« lød det fra Dan Jørgensen.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Borgerne skal drive samtalen
Hvor stor en rolle skal eksperter og forskere så spille i klimaborgertinget?
Ifølge både Anders Blok og Julie Uldam er det vigtigt, at det er borgerne og ikke eksperterne, der driver samtalen.
Men fagfolk kan hjælpe med at opklare svære spørgsmål, som borgerne sidder med.
»Når man bringer borgerne ind i en proces, som kvalificeres løbende, også med ekspertbidrag, så har du faktisk optimale betingelser for en kollektiv læreproces, som ikke fungerer i den gængse medievirkelighed, der oftest kan præges af særinteresser,« lyder det fra Anders Blok.
Tre råd til borgerinddragelse
Spørger man, hvilke tre råd Anders Blok vil give, hvis borgerne skal inddrages mere i den grønne omstilling, starter han med at se nærmere på mandatets betydning.
De tre gode råd fra Anders Blok er:
- Det er vigtigt, at vi som borgere og samfund forstår mandatets betydning for deliberative processer, for her står vi alle foran en demokratisk læreproces.
- Derudover er det vigtigt, at der presses på for at få tilsvarende borgersamlinger om grøn omstilling på et lokalt niveau. For meget af omstillingen kommer til at foregå i kommunerne, argumenterer lektoren.
- Ifølge Anders Blok skal vi ligeledes huske, at vi allerede har et stærkt demokrati i Danmark. Et foreningsdemokrati, hvor der er et hav af lokale foreninger, som kan blive til grønne handlefællesskaber lokalt i kommunerne.
»Grundlæggende er noget af det vigtigste faktisk en tidlig inddragelse af befolkningen. Men her er vi lidt bagud på point i Danmark, så det er vigtigt, at vi nu får gang i klimaborgertinget på en stærk måde,« slutter Anders Blok.
