Pulsure og smartwatches kan i dag indsamle forskellige typer data om vores sundhed, fortælle os, hvis nogen ringer og synkroniseres med apps på vores smartphone.
I fremtiden kan en tatovering måske gøre det samme. Forskere fra MIT’s Media Lab har i hvert fald udviklet en tatovering af bladguld.
Tatoveringen har indbyggede elektroder, der åbner op for et væld af muligheder. Du kan eksempelvis styre musen på din computer med den eller få vist din kropstemperatur med skiftende farver.
Tatoveringen påføres som en hver anden tyggegummi-tatovering med en fugtig klud og kan sidde på huden, til den falder af. Det er altså ikke en permanent en af slagsen.
LÆS OGSÅ: Forskere: Her er det dummeste sted, du kan blive tatoveret
»I fremtiden vil man få en tatovering som den her, de vil ikke være vildt sofistikeret teknisk set, men være en lille udvidelse af en selv« siger Cindy Hsin-Liu Kao, der er ph.d.-studerende på MIT’s Media Lab og har været en del af udviklingen af tatoveringen, i videoen over artiklen.
Du kan se i videoen over artiklen, hvordan tatoveringen virker, og hvad man kan bruge den til.
Tatoveringer kan få store anvendelsesmuligheder
Teknologien, som MIT Media Lab bruger, er ikke sofistikeret eller ny, men det er måden, den bliver brugt på, mener Jan Madsen, der er vicedirektør og professor ved DTU Compute, Institut for Matematik og Computer Science.
»De eksperimenterer med mange skøre idéer på MIT’s Media Lab, og deres idé er mere et startskud til en ny bølge af idéer. Det er et lille bidrag, som viser, hvilke nye muligheder der ligger for,« siger han.
Han fortæller, at forskere fra UC Berkeley tidligere i år lavede et armbånd, der har fire til seks elektrokemiske elektroder, der kan måle på sveden. Sveden kan nemlig give oplysninger om blodsukker- og stressniveauet, som supplement til hjerterytme og temperatur.
LÆS OGSÅ: Er tatoveringer farlige?
Disse elektroder vil ifølge Jan Madsen godt kunne kombineres i én tatovering, som pludselig kunne få anvendelsesmuligheder ud over det private.
»Med lignende teknologier er man i stand til at lave mere avancerede devices, som bare påføres som en tatovering. De kan holde i længere tid og kan måle på nogle forskellige biomarkører på en patient. Patienten behøver ikke at blive indlagt eller møde op til målinger, men kan i stedet bare gå tilbage til sin hverdag og blive målt på i de daglige situationer. Det er noget, der bliver meget større,« siger Jan Madsen.
Personlig medicin er fremtiden
Generelt bevæger vi os henimod, at synet på vores sundhed bliver mere og mere individuelt. Og det skyldes især, at vi meget simpelt kan lave målinger på os selv, som ellers før kun var muligt at få lavet hos lægen.
»Hele vores syn på sundhed, og hvad det er, var før meget industrialiseret. Man ville gerne lave gennemsnitsbetragtninger og forsøge at kategorisere patienter ud fra gennemsnitsmålinger, men hvis man måler på den enkelte, så kan man få lige præcis den behandling, der virker på den enkelte patient,« siger Jan Madsen.
Pulsure eller aktivitetsmåler er én måde at få oplysninger på, men man begynder at kunne gå et skridt dybere, fortæller Jan Madsen.
LÆS OGSÅ: Specialdesignet medicin er fremtiden
»Om ikke særligt mange år vil de fleste have fået deres genom sekventeret, og det er en naturlig konsekvens af den her digitalisering.«
Hvis man får sit genom sekventeret, kan man få et helt præcist billede af sin nuværende sundhed - men endnu vigtigere kan man lære noget om, hvad man måske er disponeret for, så man kan handle derefter.
Med en genomsekventering kan lægerne eksempelvis spotte, om man har risiko for at udvikle Alzheimers eller andre genetisk betingede sygdomme.
Datasikkerheden er den største udfordring
De data, som eksempelvis en aktivitetsmåler opsamler om dagens hårde arbejde i fitness eller løbeturen i skoven, kan nemt synkroniseres med en app på din smartphone eller med et program på computeren.
Her ser det umiddelbart ud, som om det kun er dig, der har adgang til de data. Men det kan vi ikke være helt sikre på.
»Der ligger en fundamental udfordring i at beskytte de data, der bliver opsamlet. Hvordan sikrer vi, at det kun er dig, der har adgang til de data? Vi kan jo sagtens sikre banktransaktioner, men når alting pludselig er på nettet, og et enkelt device har flere indgange, har vi nogle store sikkerhedsmæssige udfordringer,« påpeger Jan Madsen.
LÆS OGSÅ: Du er det svageste led i it-sikkerhed
Udefrakommende vil – hvis systemet ikke er tilstrækkeligt beskyttet - eksempelvis være i stand til at kunne se, hvornår du er hjemme, og hvornår du ikke er.
Men Jan Madsen maner til besindighed, for digitaliseringen hverken kan eller skal vi undgå, men i stedet tænke sikkerhed ind tidligt, som en vigtig del af hele udviklingsprocessen.
»Det betyder ikke, at vi skal blive bange, men vi skal vænne os til betingelserne, og sikkerhed er noget, der skal tænkes ind fra starten,« slutter han.
