Specialdesignet medicin er fremtiden
Udviklingen af specialdesignet medicin kræver avancerede computermetoder, som først skal udvikles. Højteknologifonden har netop bevilget 150 millioner kr. til et projekt, som skal være med til at forbedre forskernes muligheder for at analysere de store mængder data.

Vores genom afgør nogle gange om noget medicin bider på vores sygdom. Nu vil forskere udvikle specialdesignet medicin ved hjælp af store computere, som kan registrere og analysere vores gener. (Foto: Colourbox)

Vores genom afgør nogle gange om noget medicin bider på vores sygdom. Nu vil forskere udvikle specialdesignet medicin ved hjælp af store computere, som kan registrere og analysere vores gener. (Foto: Colourbox)

Højteknologifonden har bevilget 150 millioner kr. til et femårigt forskningsprojekt, som skal bane vejen for udvikling af såkaldt ’personlig medicin’.

Personlig medicin handler om at levere den rigtige medicin til den enkelte patient.

Vi er nemlig ikke alle sammen skruet sammen på samme måde, og derfor reagerer vi ikke ens på den samme slags medicin.

Fejlslagne behandlinger koster hvert år menneskeliv, og sundhedsvæsenet betaler milliarder af kroner på medicin, som viser sig ikke at virke.

Løsningen kan være at kortlægge den enkelte patients genom og give ham eller hende medicin, som er specialdesignet.

Den løsning kræver, at forskerne kan sammenholde og analysere store mængder informationer i særligt udviklede computersystemer.

Det fortæller professor i bioinformatik Søren Brunak fra Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU, som i dette forskningsprojekt skal være med til  at udvikle computermetoder, som skal kunne kortlægge 150 danskeres genomer.

»Vi vil eksempelvis gerne finde sygdomsgener, som man vil kunne udvikle et lægemiddel til. For eksempel på sigt hvilke gener, der ligger bag type 2-diabetes. Det er ikke nødvendigvis bare et gen, der er noget galt med. Måske hænger det sammen med hundredvis af gener hos den enkelte. Vi vil med komplette genomer i hånden kunne spotte flere af sammenhængene mellem generne,« siger forskeren om de muligheder, der ligger i at bruge computerteknologi til at udvikle personlig medicin.

Udvikling i forskning nødvendiggør store computere

Forskeren fortæller, at en af udfordringerne for forskningen i personlig genetik helt klart er datamængdernes størrelse.

Hvor biologer i gamle dage kunne klare sig med deres petriskål og en pc, så er forskerne i dag nået til et punkt, hvor det er nødvendigt med omfattende infrastruktur og avancerede computersystemer for at bearbejde data.

»Når du tager kromosomerne og lægger dem efter hinanden og tæller de kemiske byggesten, så er der ca. tre milliarder,« siger Søren Brunak og fortsætter:

»Et genom er i sig selv svært nok at overskue, men her skal vi bygge et system, som skal kunne overskue tusindvis af genomer og på sigt måske hele befolkningens genomer.«

Personlig medicin vil rette sig mod grupper

Søren Brunak siger, at udviklingen af personlig medicin med tiden vil kunne spare samfundet masser af penge. Samtidig mener han, at det ikke er til at sige, hvor hurtig udviklingen vil gå. Medicinalindustrien skal stadigvæk kunne få en forretning ud af det.

»Det er som udgangspunkt den bedste situation for et firma, hvis de til en bestemt sygdom kan nøjes med at lave et enkelt lægemiddel til os alle sammen. Hvis man skal lave specielle lægemidler til den enkelte, så kan man ende et sted, hvor der ikke længere er nogen forretning i det,« siger professoren.

På den anden side bruger medicinalindustrien milliarder af kroner på at udvikle medicin, som de alligevel ikke kan sende på markedet eller må trække tilbage, fordi en lille gruppe ikke kan tåle det pågældende præparat.

Ved at kunne undersøge, hvilke genvarianter der ikke tåler medicinen, så vil den pågældende medicinalvirksomhed kunne sende produktet på markedet til en mere begrænset gruppe.

Søren Brunak mener således, at specialdesignet medicin til den enkelte patient er en utopi. Det er mere sandsynligt, at personlig medicin vil blive rettet mod grupper af patienter, hvis arvemasse har fællestræk.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.