DNA-analyser kan ikke kun afsløre skumle kriminelle – de kan også opklare mysterier i dyreriget.
I 1980 fandt ornitologer ifølge theconversation.com et æg i et krat i den nordaustralske Tanamiørken. Ægget, der var hvidligt og med en semi-spids ende som på hønseæg, fik ornitologerne til at konkludere, at der måtte være tale om et papegøjeæg.
\ Læs mere
Efter nogle undersøgelser konkluderede ornitologerne, at der bestemt måtte være tale om et æg fra den yderst sjældne papegøje, natparakit.
Ægget kom derefter på museum. Og her har det været i 30 år.
Men nu har forskere fra Australian National University og University of Adelaide ifølge theconversation.com taget ægget frem igen og studeret det nærmere.
»Et æg fra en natparakit ville være en stor gave, ikke mindst fordi områder, hvor nataparakitten kan have lagt æg, kan lede os til vigtige brikker i fuglens biologiske puslespil, som stadig ikke er færdiggjort,« skriver forskerne i artiklen hos theconversation.com.
Resultaterne af deres arbejde indtil videre er beskrevet i tidsskriftet Australian Field Ornithology.
Forskere troede, at natparakitten var uddød
Natparakitten, Pezoporus occidentalis, er, som navnet antyder, en nataktiv papegøje. Og det gør den ekstremt svær at undersøge.
I litteraturen kender man kun til omkring 30 eksemplarer, selvom de er fundet i Nordvestaustralien og helt nede ved Australiens sydspids, Victoria.
\ Læs mere
Faktisk har forskere flere gange troet, at papegøjen var helt uddød, fordi man i omkring 100 år ikke har fundet den vildt i naturen. Lige indtil 2013, hvor biologen John Young fandt en lille population i det vestlige Queensland.
Det var blandt andet på grund af John Youngs fund, at forskerne genfandt interessen for det gamle æg. Kunne det virkelig passe, at det var fra en natparakit?
DNA fra udtørrede membraner afslørede æggets ejermand
Penny Olsen, der er professor i evolution, økologi og genetik ved Australian National University, kontaktede Jeremy Austin fra Australian Centre for Ancient DNA ved University of Adelaide for at spørge om hjælp.
Hvis de skulle finde ud af, om ægget virkelig stammede fra en natparakit, ville forskerne være nødt til at lave en DNA-analyse af de tørrede membraner inde i ægget og sammenligne fundene med DNA-sekvenser fra to døde natparakitter.
»Da vi kiggede i databasen over DNA-sekvenser fra verdens fugle, holdt vi vejret, mens vi ventede på resultatet. DNA-sekvensen fra ægget viste sig at passe perfekt med en brun vagtel (Synoicus ypsilophorus),« skriver forskerne i artiklen fra theconversation.com.
Natparakittens fætter
Ægget stammer altså slet ikke fra en papegøje. Langt fra. Men det troede ornitologerne tilbage i begyndelsen 80’erne, hvor ægget blev fundet.
Forskerne tog ægget med til CSIRO’s Australian National Wildlife Collection (ANWC) for at sammenligne æg. Samlingen har godt nok ikke et æg fra en natparakit, men den har æg fra natparakittens nærmeste slægtning, jordparakitten.
Og de to æg mindede slet ikke om hinanden.
\ Læs mere
Forskere forsætter jagten på natparakitterne
Alle verdens papegøjeæg er ifølge forskerne bag artiklen sandhvide og har ikke en tilspidset ende som hønseæg. Derfor er det underligt, at ornitologerne antog, at det æg, der var fundet, var et papegøjeæg. For æggene fra en brun vagtel er altid spidse i den ene ende – ligesom ægget fra Tanami.
»Selvom vi lige nu grubler over, hvorfor Tanami-ægget nogensinde blev anset som et papegøjeæg – og tilmed et natparakitæg – er historien en vigtig lektie i forhold til de mange forskningsresultater, som museerne holder på,« skriver forskerne i artiklen på theconversation.com og fortsætter:
»De stiller materiale til rådighed, hvor man kan udtrække DNA og give en mere præcis beskrivelse af verdens biodiversitet.«
Forskerne vil nu se, om det er muligt at finde flere mindre populationer af natparakitter og få mere viden om deres liv.
