Er højhuse mere klimavenlige?

Flere og flere bygninger rager efterhånden et godt stykke op i luften, og det bliver stadig mere populært at bygge højhuse med seks etager eller over, kan man læse hos DR.

I 2015 blev der bygget 42 bygninger på 6 etager eller mere, mens der i 2020 blev opført 126 nye højhuse, viser et dataudtræk, som DR har fået foretaget.

De højtragende byggerier er genstand for heftig debat i lokalbefolkningen under kommunalvalget. Men hvis man tager klimabrillerne på, giver det så mening, at vi banker flere højhuse op? Og kan man finde en formel på, hvad den ideelle byggehøjde er?

DTU-lektor Tove Lading er ikke tvivl om, at vi bliver vi nødt til at rykke tættere sammen i fremtiden, hvor flere forventes at bosætte sig i de store byer.

»Vi er nødt til at bygge tæt og bo tættere i en bæredygtig fremtid, ellers optager vi, hvad der må være af åbent land. Det kan ikke nytte noget, at vi alle tror, vi kan bo i parcelhuse, hvis det skal være bæredygtigt,« siger Tove Lading, som er lektor på DTU Byg, til Videnskab.dk.

Det betyder ikke, at alle nødvendigvis skal bo i byerne eller i en toværelses lejlighed, tilføjer Tove Lading.

Men ud fra en klimabetragtning er pointen, at jo mere spredt, man bor, jo mere plads har man per person - og det har betydning for, hvor store arealer der kan gå til for eksempel skov og biodiversitet.

Forskeren har, før hun blev ansat på DTU, været en del af de store byggeprojekter i Ørestad i København. Her var hun med til at regne på, hvad det ville kræve af areal, hvis man skulle bygge med den samme befolkningstæthed som i Amagers parcelhuskvarterer.

Resultatet var, at bydelen ville ende ude i vandet, fordi nybyggeriet ikke kunne være på Amager.

»Den øvelse illustrerer, at hvis man skal have noget natur tilbage, så kan det ikke nytte noget, at vi alle sammen skal bo i et parcelhus. Det er vigtigt, at man også bor tæt.«

I dag bruger vi omtrent 14 procent af Danmarks areal til by og infrastruktur.

Hvorfor bygge højt?

En af fordelene ved at bygge boligkvarterer med højere huse og tæt bebyggelse er, at man kan skabe en infrastruktur, som flere mennesker deles om.

Det kan reducere nødvendigheden af at eje en bil, hvis der er adgang til offentlig transport, som man blandt andet ser det med metroen, der binder København sammen, forklarer Tove Lading.

En anden pointe er, at når vi stabler boligerne oven på hinanden - og har overboer, underboer og naboer - kan noget af ens varmetab potentielt komme naboen til gode. Derudover har man typisk færre kvadratmeter, som skal varmes op.

Gevinsten er dog meget marginal på det punkt, påpeger Tove Lading.

Hun understreger samtidig, at et højhusbyggeri også skal ses i sammenhæng med omgivelserne, og hvad det har af konsekvenser for det omkringliggende bybillede.

»De høje huse er knap så morsomme for børnefamilier, og de har det med at skygge for hinanden, så der er grænser for, hvor tæt man kan bygge, hvis man bygger meget højt, på grund af indkig, fundament og lysindfald,« uddyber Tove Lading.

Samtidig dannes der turbulens omkring høje huse, når vinden tager fat.

»Det er også sådan, at jo højere, du bygger, jo mere plads og energi skal du bruge til elevatorer - altså den lodrette infrastruktur, bevægelsen op og ned. Det er samtidig sværere at bygge altaner, som folk kan opholde sig på, og give adgang til udearealer.«

»Man kan også bygge tæt med lavere byggerier, men så har man ikke udsigten,« fortsætter hun.

Ingen klar defitition

Men hvad vil det egentlig sige at bygge højt? I Danmark har vi ingen klar definition på et højhus.

Tove Lading kan heller ikke sætte fingeren på, præcis hvor den grænse går.

»Men Bestsellers tårn giver for eksempel ingen mening - heller ikke ud fra et bæredygtigshedsperspektiv. Der er ingen grund til at bygge så højt. Her bygger man højt, fordi det er spektakulært,« mener Tove Lading.

»Det er fedt, hvis du bor øverst og kigger ud, men det kan også påvirke alle de omkringliggende bygninger i forhold til lysindfald, og det kræver samtidig energi til at drive elevatorer og et større fundament,« fortsætter hun.

Planen var, at højhuset skulle rage 320 meter op i luften og ligge i Brande i Midtjylland, men byggeriet er nu blevet lagt i skuffen ifølge Berlingske Business.

Studie: 10 etager kan være en ideel byggehøjde

Ser man på, hvad der er den idélle byggehøjde, bliver snakken en anelse mere kompliceret, og man kan ikke bruge én samlet formel til at fastslå den rigtige bygningshøjde - heller ikke i Danmark, påpeger flere forskere til Videnskab.dk.

Men det er muligt at finde mere generelle tendenser for, hvad den optimale højde er for en by eller et nabolag, når man har klimaaftryk med i regnestykket, vurderer Francesco Pomponi, der er professor på Edinburgh Napier University.

Relativt lave bygninger på omkring 10 etager, som er bygget tæt sammen, kan være det optimale valg, både energi- og arealmæssigt, indikerer et studie i Nature Urban Sustainability, som Francesco Pomponi står bag.

I studiet har forskerne brugt data fra europæiske byer og en algoritme til at simulere 5.000 byområder med forskellige befolkningstætheder og landområder.

De har lavet en livscyklusvurdering over 60 år, hvor forskerne sammenlignede drivhusgasemissioner fra 4 typer byudvikling med enten høj eller lav befolkningstæthed og høj eller lav bygningshøjde.

Her ser forskerne ikke kun på, hvad der udledes, mens bygningen er i drift. De dykker også ned i udledningen af drivhusgasser, der er forbundet med blandt andet fremstilling af råmaterialer, transport, vedligeholdelse og renovering.

Konklusionen er, at bygninger, der kommer meget over 10-12 etager, vejer tungere i klimaregnskabet, ifølge Francesco Pomponis livscyklusvurderinger. I faktaboksen herover kan du læse mere om forskningen på området.

»Hvis man blot ser på bygningsperspektivet og analyserer fodaftrykket, er en høj bygning selvfølgelig bedre, fordi det huser flere mennesker,« skriver Francesco Pomponi i en mail til Videnskab.dk.

»Men når man begynder at se på det større billede, viser resultaterne, at du ikke kan placere to højhuse så tæt, som du kan med to lavhuse. For at bygge højt har du brug for tungere strukturer, tykkere fundamenter, og af mange gode grunde - som privatliv, ventilation og dagslys - skal højhuse være længere fra hinanden, dermed stiger klimaaftrykket,« fortsætter han.

Kræver flere materialer

Når der bygges højere, påføres en række ekstra belastninger på konstruktionen:

1. Når bygningen bliver tungere, vil mere belastning sættes på jorden, hvilket kræver et stærkere fundament, og dermed kan der ikke altid bygges så tæt.
2. Bygningens nederste etager skal modstå den ekstra vægt af de ekstra etager. Og de ekstra etager kan skabe et øget energibehov.

Alt i alt kræver det flere energitunge materialer som aluminum og stål til konstruktionen, og ekstra etager kan hæve energibehovet.

Et studie fra England har fundet, at elforbruget per kvadratmeter etageareal er tæt på to en halv gange større i høje kontorbygninger på 20 eller flere etager end i lavhuse på 6 etager eller derunder.

Lægger man det sammen i en livscyklusvurdering - som forskerne har gjort - vil et boligkvarter med skyskrabere ikke nødvendigvis være bedre for klimaaftrykket end et Paris-lignende område med lavere bebyggelse med den samme befolkningstæthed.

I bunden af artiklen kan du læse mere om de fem faser i livscyklusvurderinger.

Vigtigt ikke at lave fejl!

Tove Lading vurderer dog, at det ikke vil være materialeforbruget, der vil være tungen på klimavægtskålen, når man snakker om at bygge i 8 eller 10 etager.

Det vigtigste er, at man ikke laver fejl i byggeriet, og bygningerne kan holde længe og omdannes til nye funktioner, hvis behovene ændres.

»Det koster kassen, både økonomisk og på bæredygtighedsparametret, at rette fejl, og det regner man aldrig med i de livscyklusanalyser, man laver. Det er en af de absolut vigtigste ting at være opmærksom på,« påpeger Tove Lading, der er i gang med et studie, hvor forskerne ser på, hvad det koster at rette op på en fejl i et byggeri i Grønland.

»Der er kontorbyggerier, som bliver lavet om efter 10 år og renoveret igen. Hvis bygningen kan tilpasse sig ændrede behov, kan det give mening, men hvis det er tunge vægge, som ikke kan flyttes, bliver det et problem,« fortsætter Tove Lading.

Francesco Pomponi håber, at den samlede livscyklusvurdering i højere grad vil blive integreret i fremtidens byplanlægning, så man ikke stirrer sig blind på ét parameter, som for eksempel hvor mange mennesker bygningen kan huse.

»Det vigtigste budskab i vores studie - udover at aflive myten om, at ‘højt og tæt’ er den eneste vej at gå - er tanken om harmoniseret og holistisk byplanlægning, så man ikke blot ser på den enkelte bygning, men også understøtter det med et livscyklus-perspektiv,« uddyber professoren.

Tove Lading peger til sidst på, at byudviklingen og beboere også skal tænkes med, når man vælger at opføre højhuse - ellers kan det hurtigt møde lokal modstand, som man ser det i flere danske byer.

I en kommende artikel på Videnskab.dk kan du læse mere om forskning, der viser, at højden på en bygning kan have betydning for beboerne og livet i boligen.