Urbanisering: I 2050 vil to ud af tre bo i byer

Urbaniseringen har fået turbo på. Ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) forventes antallet af byboere at stige fra 3,9 milliarder i 2016 til 6,4 milliarder i 2050. Det betyder, at to ud af tre i år 2050 vil være bosat i en by. Definitionen af, hvad der udgør en by, varierer fra land til land, men ifølge IOM er minimumsgrænsen i de fleste lande mellem 1.000 og 5.000 mennesker.

Urbaniseringen fører til flere megabyer, som er byer med mere end 10 millioner indbyggere. I 1990 var der 10 megabyer i verden, og i dag er der 29. I 2030 forventer FN, at tallet vil være oppe på 41.

Den interaktive kort nedenfor viser urbaniseringens udvikling fra år 1950 til 2030. De orange cirkler repræsenterer verdens 200 største byer. Jo større cirklen er, jo større er befolkningen. Se derefter, hvor stor en procentdel af hvert enkelt lands befolkning der bor i byer.

Byernes behov kommer først

De enorme mængder vand, energi, mad og materialer, som disse store byers borgere forbruger, har omfattende konsekvenser for miljøet. Én af konsekvenserne er, at bycentrummer bliver såkaldte ’varmeøer’, da asfalten opsuger og derefter udstråler varme, hvilket gør byer varmere end landområder. En anden er, at biodiversiteten i byerne skrumper på grund af forurening.

Jørgen Delman er professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og forsker i urbanisering, klimapolitik og Kinas moderne udvikling. Han pointerer, at urbaniseringens bagsider ikke kun omfatter, hvad der findes inden for byens grænser. Det landareal, der skal bruges for at forsyne en by, er nemlig ofte 200 gange større end byen eller mere.

»Hele planeten underlægges en urban logik, hvor alt skemarettes efter byernes behov. Landområderne tænkes i højere grad som byernes forsyningsbaser, der skal industrialiseres og gøres i stand til at masseproducere,« siger Jørgen Delman.

En hel verden af bymennesker?

I videoen øverst nævnes den dramatiske miljømæssige ændring, som de asfalterede veje og tage i byerne kan medføre. Asfalt forhindrer vand i at trænge ned i jorden, hvilket leder til forurenet vandafstrømning og oversvømmelser, der kan gøre skade på byen og dens omkringliggende floder, plante- og dyreliv.

LÆS OGSÅ: Hvad er verdens største problem?

Og så er der spørgsmålet om, hvilke mennesker, der udvikler sig i verdens hastigt voksende byer. Indbyggere i kæmpebyer vil muligvis aldrig se naturen, som vi kender den. I takt med udviklingen af vores informationssamfund, hvor det er meget nemt at orientere sig om verden, vil krav om rettigheder til grønne områder også blive skærpet, forklarer Jørgen Delman.

»Jeg ser allerede en rettighedsbevægelse for grønnere byer i Kina. Man er begyndt af definere målsætninger for, hvor stor en del af byen, der skal være grøn i fremtiden, da man gør krav på at leve i miljøer, der giver en et værdigt liv. Det vil vi også se i resten af verden,« siger han.

Kina er rekordholder for mange byboere

Netop Kina er et godt eksempel på urbaniseringens indtog på kloden. Hele tre kinesiske byer er på top 10 over de byer i verden, der har flest indbyggere (se faktaboks).

Få årtier tilbage var det Europa og Nordamerika, der husede flest byboere. Men i 2030 vil de fleste bo i Asien og Afrika. Bare Kina, Indien og Nigeria forventes tilsammen at få en milliard flere byboere i de kommende årtier.

Jørgen Delman har forsket en del i Kinas urbanisering; senest har han blandt andet bidraget til rapporten ’Kinas grønne revolusjon’, hvor han pointerer, at de kinesiske politikere har fået øjnene op for en grønnere tilgang, men at der skal meget mere ambitiøse planer til for at kunne rykke ved noget.

»Kina kan ikke indfri deres klimamål med den politik, de fører nu. Det er afgørende, at de går mere radikalt til værks, blandt andet i forhold til bilisme,« siger han.

Kinas problemer påvirker hele verden

I Beijing faldt cyklernes andel af den samlede transport fra 62,7 procent i 1986 til 20,8 procent i 2008. Det har blandt andet fået politikerne til at lave planer om at give bedre plads til cyklister og fodgængere.

Jørgen Delman forklarer, at privatbilismens accelererende udledning af klimagasser og partikler også bliver eksporteret til andre lande, og at Kinas problemer derfor påvirker os alle sammen.

»Privatbilismen på verdensplan kan ikke fortsætte på den måde, som vi kender den. Jeg kan sagtens forestille mig, at der kommer mere lovgivning om det fremover. Vi så et glimt af det herhjemme med betalingsringen, men det vil blive meget mere gennemgribende i fremtiden,« siger Jørgen Delman.

LÆS OGSÅ: Danske vindmølleeksperter gør Kina miljøvenlig

Urbaniseringen kan også være positivMen der er ikke kun dårlige ting ved, at flere af os rykker tættere sammen. Byboere kan bruge meget mindre energi per person end personer, der bor i landdistrikterne, da mange mennesker på et sted forbruger mindre.

I mange byer kræver det dog en effektivisering af energiforbruget i bygningerne. Mange højhuse i storbyer er nemlig dårligt isolerede og lækker varme.

Jørgen Delman forklarer, at Kinas begrænsede kontrol med byudviklingen har gjort, at man har haft problemer med at styre megabyerne hen mod energivenlige løsninger.

»Der forestår et kæmpe oprydningsarbejde i Kina. Meget af det, der er bygget, vil ikke kunne overleve mere end et par årtier eller tre og skal så rives ned og genopbygges,« siger Jørgen Delman.

Kina har dog også gjort en god gerning for landbrugsjorden ved at rive landsbyer ned og flytte folk ind i nye højhus-byggerier.

»Højhuse optager mindre jord, og så er der mere jord til landbruget,« siger Jørgen Delman.

Professor i urbanisering på Harvard University i USA Neil Brenner, der er blandt de 1 procent af forskere, der citeres mest verden over, har også lavet omfattende studier på området. Hans seneste studie fra juli 2016 fastslår, at grænsen mellem by og land bliver mere og mere udvisket verden over.