Forestil dig, at du står overfor et nyt byggeprojekt, som du gerne vil gøre så bæredygtigt som muligt.
Du kan enten renovere byggeriet eller rive det ned for at bygge et nyt.
Hvad vil være det bæredygtige valg?
Det har forskere fra DTU nu set nærmere på i et nyt studie, hvor de netop har undersøgt de miljømæssige påvirkninger af forskellige typer byggeri i Grønland.
Og konklusionen er klar:
Renovering, hvor den bærende konstruktion – for eksempel beton – bliver genbrugt, er mere bæredygtigt end nybyggeri.
Det viser en livscyklusvurdering – en såkaldt LCA, der fastlægger miljøbelastningen – af fire bygningstyper i Grønland.
»LCA’en viser, at på alle miljømæssige parametre – som CO2-udledning, energiforbrug, transport af byggematerialer, potentiale for fornyelse og skadeeffekter på miljøet – klarer renovering sig bedst,« siger Tove Lading, der er lektor fra Byg DTU. Sammen med adjunkt Morten Ryberg fra DTU Management, står hun bag undersøgelsen.
Kigger på forskellige typer
\ Fem faser i livscyklusvurderinger (LCA)
En livscyklusvurdering (LCA) er en standardiseret metode til at vurdere, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug der er knyttet til et produkt eller en service.
En LCA kan også laves på bygninger. Her inddrager man fem faser:
- Produktfasen: Udvinding af råstoffer, transport til produktionssted samt den endelige produktion af byggematerialer.
- Byggeprocesfasen: Byggematerialernes vej fra produktionen og frem til det tidspunkt, hvor de er installerede som en del af det færdige byggeri.
- Brugsfasen: Byggematerialernes fortsatte ydeevne som en del af bygningen, det vil sige vedligehold, udskiftning, reparation mm. Derudover det løbende forbrug af vand og energi til bygningens drift.
- Endt levetid: Bygningens nedrivning og de efterfølgende processer for oparbejdning eller behandling af byggematerialer frem til bortskaffelse eller videre brug i andre produktsystemer.
- Næste produktsystem: De beregnede gevinster og ulemper fra genbrug og genanvendelse af byggematerialer
Kilde: Trafik- og byggestyrelsen[1]
I studiet sammenligner forskerne renovering med tre forskellige typer nybyggeri:
- En konstruktion i beton og uorganiske byggematerialer
- En blandingskonstruktion med beton og træ
- En trækonstruktion i CLT (cross laminated timber; krydslamineret træ, red.).
Forskellene i de tre typer nybyggeri er begrænsede, måske med en lille fordel til blandingskonstruktionen.
Og – lidt overraskende – viser resultaterne samtidig, at transport betyder relativt lidt i det store billede.
Der er ingen lokal produktion af byggematerialer i Grønland, og derfor skal alle byggematerialer (bortset fra sten) importeres.
Forskerne havde forventet, at transporten ville vise sig at have større betydning for bæredygtigheden i sammenligningen af de forskellige typer byggeri.
Timingen er god, for i Grønland er der mange nedslidte bolig-, administrations- og institutionsbygninger, der blev bygget i 1960- og 1970erne, der nu står til at blive revet ned eller blive renoveret.
Resultaterne, som netop er blevet publiceret i tidsskriftet Building and Environment, kan muligvis overføres til andre lande, der står med samme udfordringer, hvilket vi vender tilbage til.
Udfordrer praksis i Grønland
Studiet går imod den hidtidige praksis i Grønland, hvor strategien ellers har været, at nedslidte bygninger skal rives ned og erstattes med nybyggeri.
Derfor er det også et interessant studie, mener Anne Nørkjær Gade, der er lektor og forskningskoordinator ved Professionshøjskolen UCN, Energi- og Miljøuddannelserne og forsker i bæredygtig renovering.
Hun har ikke været en del af studiet, men har set på det for Videnskab.dk.
»Det er et interessant studie, der udfordrer praksis i Grønland og kan bidrage til et øget fokus på bæredygtigt byggeri i en grønlandsk kontekst, særligt i forhold til at renovere den eksisterende bygningsmasse og anvende LCA i prioriteringen af byggematerialer,« siger hun og tilføjer:
»Det kan fremme bæredygtigt byggeri og måske skubbe på et større fokus på renovering i Grønland.«
Genbrug er godt
Forskerne havde forventet, at beton i Grønland ville være mere bæredygtigt sammenlignet med andre materialer, fordi det har et stort indhold af lokalt materiale; nemlig sten.
Men fordi transporten betyder relativt lidt, er det ikke tilfældet.
Beton har et stort indhold af cement, der er en af de helt store faktorer i byggeriets udledning af CO2. Og det kan indholdet af lokale materialer ikke kompensere for.
»Vi skal i stedet betragte de allerede importerede materialer som lokale og genbruge dem i videst muligt omfang. Mange materialer er desværre helt nedslidte og har ikke det store potentiale. Men de store betonkonstruktioner vil være et oplagt potentiale for genbrug,« siger Tove Lading.
Gælder ikke kun for Grønland
Men det er ikke bare i Grønland, resultaterne er relevante.
Fordi transporten har vist sig ikke at have den helt store betydning i studiet, er konklusionerne ikke begrænset til byggeri i Grønland, siger Tove Lading.
»Det er generelt en vigtig parameter i bæredygtighed at renovere fremfor at bygge nyt, uanset om det er i Grønland, i Danmark eller mange andre steder i verden,« siger hun.
Anne Nørkjær Gade er enig i, at renovering af den eksisterende bygningsmasse er et vigtigt fokus – også i Danmark, og at livscyklusvurderinger bør være en del af beslutningsgrundlaget.
»Men miljøbelastningen i forhold til transport af materialer kan dog se anderledes ud i andre situationer, så derfor er det stadig vigtig at være opmærksom på,« siger hun.
Det er rigtigt, at man ikke generelt kan konkludere, at transport ikke har betydning, understreger Tove Lading.
»Men i det konkrete tilfælde har transporten mellem Danmark og Grønland vist sig ikke at være afgørende for resultatet, og derfor kan vi godt konkludere, at det også gælder i for eksempel Danmark,« uddyber hun.
\ Byggeindustrien er vejer tungt i klimaregnskabet
Byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet.
Hele 39 procent af al energirelateret CO2-udledning på verdensplan står byggeindustrien for, som Videnskab.dk tidligere har skrevet om i artiklen:
‘Byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet: Hvordan gør vi den grønnere?’
Fortsat forskning på feltet
Studiet indgår i et større forskningsprojekt for arktisk byggeri. Forskerne er nu gået i gang med at undersøge de miljømæssige konsekvenser af byggefejl og skader. For også dét spiller en afgørende rolle for bæredygtigheden.
Uanset byggematerialet kan man diskutere, om det ene er mere bæredygtigt end det andet. Men den helt store faktor er levetid, og at vi ikke laver fejl i det, vi bygger, påpeger Tove Lading.
»Når vi regner på bæredygtighed – som LCA og DGNB (Den Frivillige Bæredygtighedscertificering, red.) – er det altid den bedste af alle verdener. Vi regner altid med, at materialerne holder deres tid ud, og at alle konstruktioner er korrekt udført,« siger hun.
Men desværre er virkeligheden ofte en anden.
Der sker mange byggefejl. Og de skal rettes, eller også resulterer de i for eksempel højere energiforbrug.
Og mange bygninger bliver bygget om, før de teknisk er nedslidte.
»De to vigtigste parametre for et mere bæredygtigt byggeri er altså at lade være med at lave fejl og at sørge for en lang holdbarhed. Det er også det økonomisk set mest fornuftige,« siger Tove Lading.
I Grønland har det længe været holdningen at slide bygningerne ned og så efterfølgende bygge nyt.
»Det er en problematisk holdning. Hvis vi slider bygningen ned, betyder det en lang periode, hvor den er dårlig at bo i. Men hvis den ikke er det, vil man ved nedrivning kassere materialer, der fortsat har en værdi. Fra et bæredygtigt synspunkt er det en dårlig idé,« siger Tove Lading.
