Et gratis computerspil, hvor hvem som helst lynhurtigt kan oplæres i at sprede fake news, grave kløfter, konstruere konspirationer og trolle på sociale medier.
Det lyder som det værste mareridt for enhver, der kæmper imod falske nyheder.
Men et fake news-spil kan faktisk være en del af løsningen i kampen mod misinformation.
\ Forskning søger løsninger
15 minutters dosis af computerspillet Bad News, som forskere fra University of Cambridge står bag, kan tilsyneladende ‘vaccinere’ mod misinformation. Sådan konkluderer forskerne i et studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Royal Society Open Science.
Studiets førsteforfatter, postdoc Jon Roozenbeek, fortæller, at de har sigtet efter »at lave et spil, der er sjovt og ikke virker for prædikende«.
»Derfor valgte vi, at spillerne skulle tage rollen som ‘skurk’ på sig«, forklarer Jon Roozenbeek, der forsker i sociale medier og misinformation på Cambridge University, til Videnskab.dk.
At kalde spillet for en vaccine mod misinformation er dog en overdrivelse, lyder vurderingen fra postdoc Jakob Bæk Kristensen. Han forsker i misinformation på Roskilde Universitet og har ikke været en del af den nye forskning. Kritikken uddyber han senere i artiklen.
Se et lille snapshot fra spillet her. Og klik på linket her for at spille Bad News (men hey, læs da lige artiklen færdig først).
Vil indpode spillerne med manipulations-teknikker
I Bad News-spillet bliver du uddannet i misinformationens grønspættebog gennem seks teknikker:
- oprette falske profiler,
- manipulere med folks følelser,
- polarisere debatten,
- opfinde konspirationer,
- miskreditere dine modstandere
- og trolle løs på sociale medier.
»Formålet med spillet er at indpode folk med de udbredte manipulations-teknikker, der ligger til grund for misinformation,« forklarer Jon Roozenbeek.
To eksperimenter, som forskerne bag spillet har lagt frem i det nye studie, peger på, at der er en effekt.
Efter at have gennemført spillet og lært misinformations-teknikkerne at kende bliver testpersonerne bedre til at stemple falske historier som utroværdige, konkluderer forskerne.
Læs mere om eksperimenterne i faktaboksen.
\ De to eksperimenter
Det nye studie præsenterer to eksperimenter, som forskerne har brugt til at teste effekten af spillet.
I det første eksperiment spillede 1.216 testpersoner Bad News.
- Før og efter gennemspilningen blev deltagerne bedt om at vurdere troværdigheden af SoMe-opslag fra troværdige nyhedskilder som Reuters og Associated Press og utroværdige nyhedskilder ud fra en score på mellem 1-7.
- Efter spillet scorede utroværdige kilder i gennemsnit en 64,4 procent lavere score end før spillet, hvilket altså indikerer, at deltagerne var blevet bedre til at stemple falske historier som utroværdige.
I det andet eksperiment blev 968 testpersoner opdelt i to grupper.
- De to grupper (AB og BA) blev præsenteret for forskellige nyhedsoverskrifter fra troværdige og utroværdige nyhedskilder før og efter at have spillet Bad News.
- I en af grupperne (AB) scorede utroværdige kilder i gennemsnit en 54 procent lavere score efter en gennemspilning, hvilket igen indikerer, at deltagerne var blevet bedre til at stemple falske historier som utroværdige.
- I den anden gruppe, der blev præsenteret for andre overskrifter, fandtes ingen effekt.
Kilde: Technique-based inoculation
against real-world
misinformation (Royal Society Open Science, 2022)
Eksperimenterne bekræfter dermed resultaterne fra flere tidligere studier, der har antydet, at spillet har en lignende effekt (her, her og her). Videnskab.dk skrev også om Bad News-spillet i 2018, da spillet lige var blevet lanceret.
»Varigheden af effekten er faktisk også ret god,« lyder det fra Jon Roozenbeek, der med henvisningen til endnu et studie vurderer, at virkningen gælder i to måneder eller mere.
\ Læs mere
Bygger på teori om mentale antistoffer
Idéen bag spillet bygger på en indlæringsteori, der er kendt som inokulationsteori. Det er en form for ‘psykologisk indpodning’.
Ifølge teorien kan folk udvikle ‘mentale antistoffer’, hvis de flere gange udsættes for holdninger eller informationer – herunder også lodret forkerte informationer – som de senere skal forholde sig til.
»Processen har vist sig at give psykologisk resistens mod fremtidige manipulations-forsøg. Ligesom medicinske vacciner giver resistens mod et bestemt patogen (bakterier eller virus, der fremkalder sygdom, red.),« skriver forskerne i studiet.
»Spillet opnår dette ret effektivt,« konstaterer Jon Roozenbeek.
Sensationelt at kalde spillet for en vaccine
Men vaccine-metaforen fører spillets effekt for vidt, mener Jakob Bæk Kristensen, der ellers er positiv stemt over for spillet:
»Jeg er vild med den pædagogiske måde, de har lavet spillet på; at man spiller som en hovedperson, der skal lave en ‘fake’ medieorganisation. I stedet for at gøre det til ren undervisning. Så den pædagogiske mekanisme var fed og spændende,« siger han.
»Men jeg synes, at de slår det meget sensationalistisk op, når de kalder det for en vaccination mod misinformation,« lyder fra Jakob Bæk Kristensen.
Spillet forbedrer spillernes evne til at forstå mekanismerne bag den måde, som falske nyheder er konstrueret på. Det viser studiet, påpeger RUC-forskeren,
Men, som du kan læse i faktaboksen foroven, laver forskerne eksempelvis et eksperiment med to grupper, der skal vurdere sandhedsgraden af overskrifter fra falske og sande nyheder. Her er det kun én af grupperne, der rent faktisk får en effekt af spillet.
Det tyder altså på, at effekten af spillet er følsom overfor, hvilke overskrifter man konkret skal vurdere før og efter. Derfor er det også for stort at slå spillet op som vaccine mod misinformation helt generelt.
»Det er i så fald meget langt fra at være en sikker vaccine,« pointerer Jakob Bæk Kristensen.
»Spillet giver en grad af ‘generel immunitet’ mod misinformation. Men det er vigtigt at bemærke, at vi ikke kan forvente, at spillet giver en slags ‘psykologisk flokimmunitet’,« lyder det fra Jon Roozenbeek.
Hvad er misinformation egentlig?
Spørgsmålet er da også, om en flokimmunitet mod misinformation nogensinde vil kunne opnås.
Mange ytringer kan ligge i en gråzone mellem at være falske eller ej.
»Der er en hel debat om, hvornår noget er misinformation, og hvornår noget er en mening eller kritisk ytring, som er inden for ytringsfrihedens rammer,« forklarer Jakob Bæk Kristensen.
»Det er debatter, hvor folk overdriver lidt, men som ikke er decideret falske, der er et stort problem. Hvor meget vidste regeringen for eksempel om lovhjelmene under corona? Det kan der spekuleres meget i, uden det bliver decideret fake news.«
\ Desinformation, misinformation og fake news
Forskellige former for vildledende information kan defineres således:
Desinformation: Falsk, unøjagtig eller vildlendende information, som er designet til at forårsage skade eller fortjeneste ved spredning.
Misinformation: Falsk, unøjagtig eller vildlendende information, som bliver spredt af mennesker, der tror, at den information, de spreder, er sand.
Fake News: Artikler, baseret på falsk information, der er fremstillet, så de ligner ægte nyheder. Vildledning af læseren sker for at opnå økonomisk eller ideologisk gevinst.
Kilde: Scandinavian political journalism in a time of fake news and disinformation
Debatten om misinformation og fake news kan åbne døren til en større filosofisk snak, medgiver Jon Roozenbeek:
»Epistemologisk (gren inden for filosofien, der beskæftiger sig med den menneskelige erkendelse, red.) set kan det ofte være svært at bestemme, hvad der egentlig er fakta, og hvad der ikke er,« lyder det fra Cambridge-forskeren.
»Derfor har vi også fokuseret på at indpode folk med de underliggende teknikker bag misinformation og ikke på, hvornår noget er fake news eller ej,« tilføjer han.
Udviklet til undervisere
Men hvis man vil blæse til kamp mod misinformation, er man nødt til at gå et spadestik dybere, bemærker Jakob Bæk Kristensen.
»Jeg kunne godt savne et element af, at man skal søge ekstra information, for eksempel at prøve at finde andre kilder, der kan debunke historien,« påpeger RUC-forskeren.
»Spillerne lærer om de mekanismer, som er en del af sociale medie posts. Det er fint. Men det løser ikke de større problemer med fake news. Så jeg føler mere, at det er et godt værktøj til at uddanne børn i medieforståelse, end det er en vaccine,« tilføjer han.
Hovedsigtet med spillet er da også, at det skal bruges i undervisnings- og klasseværelser, lyder det fra Jon Roozenbeek, der fortæller, at spillets hjemmeside får omtrent en million sidevisninger om året.
»Så det er en brugbar ressource,« konstaterer han om spillet, der er udviklet til elever fra 14 år og op.
Computerspils-forsker: »Glimrende ‘edu-tainment’-spil«
Postdoc Pawel Grabarczyk forsker i spildesign ved IT Universitet. Hans vurdering af spillet er »splittet«.
»Som gamer er jeg ikke imponeret. Der synes jeg, at spillet hurtigt bliver ret kedeligt. Jeg nød ikke rigtigt at spille det,« siger Pawel Grabarczyk.
»Men som forsker er jeg faktisk ret begejstret. Jeg mener, at spillet med god succes opnår, hvad det vil, som er at uddanne spillerne i et super komplekst emne som misinformation,« lyder vurderingen fra Pawel Grabarczyk.
Spillet falder indenfor kategorien af læringsspil – også kaldet ‘edu-tainment’.
Fordi spillet kun tager 15 minutter, er gratis og kan spilles direkte på nettet. Og fordi det er så simpelt, mener Pawel Grabarczyk, at det er et glimrende edu-tainment-spil.
Kan spillet give bagslag?
Men at lave en gratis guide, så skoleelever, undervisere og andre folk lærer at sprede fake news og polarisere på nettet, lyder jo som desinformations-demagogernes våde drøm.
Kan forskerne have skabt et Frankensteins monster, der skaber endnu mere misinformation i fremtiden? Er der en risiko for at hele projektet giver bagslag?
»Vi får faktisk det spørgsmål meget ofte. Men vi vurderer risikoen til at være ret lav,« svarer Jon Roozenbeek og lister flere årsager op:
- Først og fremmest tilbyder spillet ikke spillerne nogen politisk eller økonomisk motivation til at skulle sprede misinformation.
- For det andet har forskerne arbejdet på at gøre spillet sjovt og skørt, så de mere alvorlige dele af emnet ikke bliver berørt.
- For det tredje er der ifølge ham ikke noget i forskningen, der tyder på, at computerspil rent faktisk kan lede til skadelig adfærd. For eksempel har Counter Strike og GTA ikke ledt til massevold og drab.
- Og til sidst afslører spillet ikke nogen hemmelige tricks om manipulations-teknikker, som man ikke allerede kan læse sig til helt gratis.
»Alt, spillet gør, er at vende perspektivet på hovedet, i den måde man lærer om de her teknikker på. Med andre ord vil én, der er motiveret til at sprede misinformation på nettet, ikke rigtig behøve spillet for at lære, hvordan man gør,« fortæller Jon Roozenbeek.
Spillet Bad News er tilgængeligt på 20 sprog. En dansk version er på vej.
