Fake news er en del af valgkampen – sådan undgår du at blive snydt

Op til valgkampens udskrivelse er en grafik fra DR, der viser, at folketingspolitikere skulle få en pension på 214.815 kroner om måneden, blevet delt på sociale medier.

Problemet er bare, at det ikke er rigtigt.

Grafikken, der i 2016 ledsagede en artikel om politikeres pension, blev fjernet af DR og erstattet med en korrekt.

Alligevel bliver den forkerte grafik fortsat delt. Og den står ikke alene.

Fake news er de seneste år blevet genstand for stor opmærksomhed i forbindelse med politisk deltagelse og valgkampe. De kommende valgkampe i Danmark bliver ingen undtagelse.

Selvom der i Danmark er politisk enighed om at modvirke fake news i valgkampe, samtidig med at sociale medier som Facebook og Twitter på det seneste har optrappet indsatsen mod falske nyheder, manipulation og propaganda, kommer fake news fra både ind- og udland alligevel til at fylde en del i valgkampene (læs mere om Facebooks og Twitter valgtiltag her og her).

Sidst i teksten finder du en miniguide til, hvordan du undgår at blive snydt af falske nyheder på sociale medier under valgkampene.

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk: Sådan undgår du at blive snydt af rapporter fra ministerier

Fake news er ikke let at sætte på formel

Fake news er ikke nyt.

Fake news er et mediefænomen, som længe har tiltrukket sig stor opmærksomhed, både som en kritik rettet mod propagandavirksomhed og tabloide mediers forretningsmodeller, der blev beskyldt for at være grådige på bekostning af sandheden.

Oprindeligt blev begrebet ’fake news’ brugt, når der var tale om en usandhed pakket ind i journalistiske formater – deraf det tyske ord ’Lügenpresse’.

Fake news bruges i dag ofte som et populistisk skældsord, når politikere enten mistænkeliggør deres modstandere eller angriber de klassiske nyhedsmedier for at bringe ubekvemme historier.

I USA har præsident Trump således deklareret de klassiske nyhedsmedier for ’fake news’ og ’folkets fjende’.

Men med den type tale og tweets gør Trump sig selv til én, der spreder fake news. For selvfølgelig er klassiske nyhedsmedier ikke ren ’fake news’ og ’fjender af folket’.

I 2018 advarede EU-Kommissionens ekspertgruppe netop imod denne type af falske nyheder, fordi der er tale om magtmisbrug med den hensigt at underminere de frie og uafhængige nyhedsmedier.

Samtidig kan den type falske nyheder fremme en bestemt politisk dagsorden på et forkert grundlag.

LÆS OGSÅ: Andre råbte ‘fake news’ 100 år før Trump

Mediekritik og samlebetegnelse for alle typer snyd

De seneste års opmærksomhed om fænomenet er slået ind over os i bølger.

Først blev den drevet frem som en bidsk mediekritik rettet mod populistiske massemedier af satireshows som The Daily Show med Jon Stewart som anker og The Colbert Report med værten Stephen Colbert.

Fælles for dem begge er, at de anser nyhedsdækningen for at være overfladisk, mangelfuld og manipulerende – og derfor oplagt at gøre grin med.

I anden runde blev fake news brugt som en samlebetegnelse, hvor alt, hvad der lugter af snyd og bedrag, misinformation og desinformation, propaganda, russiske trolde, astroturfing, sock puppets, politisk kritik og satire, er blevet æltet sammen.

Fælles for denne brug er, at den har fokus rettet mod sociale mediers evne til at sprede falske nyheder i stor skala og viralt, ofte med den tilføjelse, at sandheden enten er til forhandling eller tvivlsom på sociale medier.

Fake news er både hypet og uhyre reelt

Interessen for falske nyheder er på den ene side drevet af en hype omkring sociale medier, funderet på spinkel forskning og manglende viden, samtidig med at den fritager de klassiske medier for deres del af ansvaret for spredning af falske nyheder.

Ofte kombineres det med en forståelse af fakta som noget, der er endegyldigt, hævet over enhver tvivl og ikke til diskussion.

De senere år er omfanget af falske nyheder faldet betragteligt i udlandet, imens fænomenet i den traditionelle forstand ikke anses for at være et voldsomt i Danmark (se for eksempel her og her).

På den anden side opleves falske nyheder som et meget konkret og virkeligt fænomen, der manifesterer sig som propaganda, mis- og desinformation, tæt knyttet til kontroversielle emner som for eksempel flygtninge- og indvandrerdiskussionen, EU eller censur af politiske holdninger, der kan skade den offentlige samtale og ultimativt demokratiet.

En aftale med visse mangler

I optakten til de danske valg har falske nyheder også været på dagsordenen blandt partierne.

I begyndelsen af april indgik partierne en frivillig aftale, der for at beskytte de demokratiske institutioner skal ’værne mod illegitim påvirkningsvirksomhed i valgkampene’.

Aftalen skal altså imødegå påvirkning udefra og bygger videre på andre initiativer fra Politiets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed. Den indeholder til gengæld intet om, at partierne og kandidaterne skal undlade at bruge og videreformidle falske nyheder i valgkampen.

Det er interessant, fordi en stor del af det, man kan betegne som falske nyheder, stammer fra såkaldte satiresider på Facebook.

Politisk satire kan være en fin og berettiget ventil, men i mange tilfælde er siderne hverken særligt satiriske eller sjove, men minder mest af alt om ondskabsfuld og personrettet propaganda med en skarp politisk vinkling (se f.eks. den her fra Facebook-siden ‘Politisk Ukorrekt’, eller den her artikel fra TjekDet).

Så hvis man læser eller deler indhold fra disse sider, bør man – som den, der videreformidler – grundigt overveje, hvilke interesser man tjener.

LÆS OGSÅ: Er postmodernismen virkelig skyld i Trump og fake news?

Falske profiler kan optræde som politikere

En anden kilde til spredning af falske nyheder er falske profiler på Facebook og konti på Twitter.

Ofte indgår de i den disciplin, der betegnes som digital astroturfing, hvor såkaldte sock puppets (digitale marionetter) antager en velkendt persons karakter og spreder propaganda.

De falske konti kan i mange tilfælde være svære at gennemskue, fordi de bruger rigtige profilbilleder og personoplysninger.

Et eksempel er Enhedslistens Jette Gottlieb, der er tidligere medlem af Folketinget og nu er opstillet igen.

Gottlieb er ikke på Facebook, men alligevel findes der en inaktiv profil i hendes navn, udstyret med et profilfoto og et par få opdateringer.

Her er opdateringerne det afslørende element, men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad man kan bruge en falsk konto til.

Ved kommunalvalget i 2017 måtte Jens Brixtofte opgive sit kandidatur til byrådet i Odense og forlade Socialdemokratiet, da en angiveligt falsk Twitter-konto med hans navn havde spredt racistisk indhold, der var uforeneligt Socialdemokratiets holdninger.

En måde at undersøge, om der er tale om en autentisk konto eller profil, er ved at tjekke om platformen har verificeret brugeren. Er den ikke verificeret, kan man enten spørge det parti, som personen repræsenterer, eller personen selv, om der er tale om en ægte konto.

Udvidet faktatjek på Facebook

I forbindelse med de kommende valgkampe har sociale medier som Facebook og Twitter optrappet indsatsen imod falske nyheder på platformene, blandt andet med udvidet faktatjek. I Danmark samarbejder Facebook med TjekDet, der drives af Mandag Morgen.

Eksemplet fra indledningen, hvor en grafik fra DR med urigtigt indhold bliver delt på sociale medier, illustrerer godt, hvordan faktatjek håndteres på Facebook.

Efter at TjekDet har fundet, at et bestemt stykke indhold er en falsk nyhed, bliver TjekDets artikel vist som en relateret nyhed under indholdet alle de steder, hvor det deles (se billedet).

Et andet meget nyt og væsentligt tiltag på Facebook er, at kandidater og partier skal igennem en grundig godkendelsesprocedure for at kunne annoncere med politiske budskaber på platformen.

Samtidig bliver annoncerne udstyret med tydelige markeringer af, hvem der står bag. Og som et ekstra lag af åbenhed giver Facebook nu adgang til deres annoncearkiv, så man kan se, hvilke annoncer de forskellige partier og kandidater har bragt. Det finder du her.

Russerne er blevet en spiller i vestlige valg

Når mange peger på russerne som kilde til udenlandske påvirkningskampagner, er det ikke uden grund.

En af de meget aktive leverandører af desinformation og holdningskampagner er det russiske Internet Research Agency, der blandt har været involveret i destabiliserings- og påvirkningskampagner i 2016, først under den britiske folkeafstemning om medlemskab af EU, Brexit, og senere ved det amerikanske præsidentvalg, hvor Donald Trump blev valgt som præsident.

Russiske aktiviteter er også blevet bemærket i forbindelse med valg i blandt andet Tyskland, Frankrig og Sverige.

Efter det franske valg i 2017 anklagede Macron, under et pressemøde med den russiske præsident Putin ved sin side, russiske medier såsom RT og Sputnik for at have spredt falske nyheder og blandet sig i det franske valg.

Udover påvirkningskampagner i forbindelse med valg menes Internet Research Agency også at have stået bag omfattende desinformationskampagner på Twitter, hvor trolde og bots skulle fjerne opmærksomheden omkring den russiske deltagelse i nedskydningen af Malaysia Airlines Flight 17, MH17 over Ukraine i 2014, i en konflikt hvor russiske soldater deltog på pro-separatisternes side.

Danmark i risiko for russisk indblanding

Danmark er heller ikke gået fri af fake news fra russiske medier.

I 2017 spredte russiske medier historier om danske bordeller, hvor der blev tilbudt dyresex. Nyhederne var fuldt udstyret, blandt andet med konstruerede citater fra socialdemokraten Dan Jørgensen.

Den historie var direkte medvirkende til, at regeringen oprettede en enhed, som har til opgave at bekæmpe udenlandske påvirkningskampagner.

I forbindelse med de kommende valg i Danmark skrev Forsvarets Efterretningstjeneste for nylig, at det var ’mindre sandsynligt, at Rusland vil gennemføre en forberedt og koordineret kampagne rettet mod det danske folketingsvalg’.

Til gengæld advarer efterretningstjenesten om, at Danmark kan blive berørt af russiske kampagner i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget, som reaktion på de sanktioner, der er indført mod Rusland efter Ukraine-krisen.

Naturligvis er Rusland ikke begejstret for anklagerne om indblanding i andre landes interne affærer og valg.

I forbindelse med Falck-skandalen, hvor et dansk kommunikationsbureau var lykkes med at producere store mængder fake news, slog den russiske ambassade i Danmark således igen med et tweet om, at overraskende nok heller ikke denne gang var russiske trolls, der stod bag fake news.

LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens kan både afsløre og skabe fake news

Vær skeptisk og pas på med, hvad du deler

De sociale medier kommer til at fylde meget i valgkampen, på godt og ondt. Og platformene kan ikke nå rundt om det hele.

Nogle gange er det let at gennemskue, om der er tale om falsk indhold, men er det veludført, og det er det desværre oftest, kan det være svært.

Hvad skal du så gøre som social mediebruger?

Det første tip er, at du skal bruge din sunde fornuft. Hvis noget er for godt eller skørt til at være sandt, skal du være skeptisk.

Hvis du støder på indhold, der ser interessant ud, så tjek kilden. Hvis der ikke er et link til den oprindelige kilde eller afsender, skal du være påpasselig med at dele. Aflæg den oprindelige kilde et besøg for at få be- eller afkræftet rigtigheden.

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk’s manifest: Vurder, om forskningen er solid

Hvis du stadig er i tvivl, så spørg! Langt de fleste politikere er i virkeligheden flinke mennesker, som tilmed her har en egen interesse i, at det, de siger, er sandt.

På Facebook-sider kan du tjekke sidens oplysninger og annoncer, hvor du også finder information om, hvorfra en side administreres. Hvis en side administreres fra udlandet, bør dine alarmklokker ringe.

LÆS OGSÅ: Spot fup på Facebook med enkelte greb

Facebook-posts, der bliver delt på din tidslinje, er udstyret med et kvalitetsmærke fra Facebook, hvor du kan få mere information om siden. Hvis den information er mangelfuld, bør du gå til selve sidens sideoplysninger.

Pas på bots og falske profiler

Hvis du støder på falske profiler på Facebook, kan du anmelde dem til Facebook, så de kan blive fjernet.

På Twitter kan du holde øje med, om en kontoindehaver har et rigtigt navn, og hvor Twitterkontoen hører hjemme. Hvis den ikke er fra Danmark, men for eksempel Skt. Petersborg eller Murmansk, bør du være kritisk.

Og hvis der tilmed er tale om en Twitter-konto med meget få følgere, kan du være stødt ind i en bot eller en troll. Lad være med at bruge tid på dem, og hvis du føler dig generet, så blokér dem.

Hvis du på Twitter støder ind i tweets, som fortæller dig om ændringer af valgdato eller afstemningssted, så vær også meget skeptisk.

Hvis du får at vide, at du kan stemme for eksempel via mail eller sms, bør du anmelde kontoen til Twitter.

Du kan læse mere om Facebooks nye valgbeskyttelse her, Twitters tiltag om at sikre vælgerne mod misinformation her samt FET’s trusselsvurdering for folketingsvalget 2019 her.

LÆS OGSÅ: Sådan undergraver fake news og konspirationer demokratiet

LÆS OGSÅ: Aprilsnarrens historie: Fra forårsløjer til fake news