Corona-misinformation har spredt sig som... ja, en virus, under pandemien. Og i Danmark er særligt Facebook hjemsted for vildledende information.
Men selv om Facebook har sat gang i en større indsats for at få standset misinformation, opdager virksomheden kun meget få af de konspirationsteorier, der deles.
Det konkluderer ny dansk forskning, der netop er præsenteret i rapporten ‘Konspirationsteorier under COVID-19-pandemien i Danmark’.
Kun 3 procent af de konspiratoriske opslag i de coronakritiske Facebook-grupper, som forskerne har undersøgt, er blevet opdaget af de faktatjekkere, der samarbejder med Facebook om at komme misinformation til livs.
»For så vidt overrasker det mig ikke, at der er så få opslag, der faktisk bliver identificeret. Selvfølgelig ved de folk, der poster i disse grupper, hvad man kan skrive og ikke skrive,« siger Rikke Alberg Peters, der forsker i konspirationsteorier og er lektor på HistorieLab UC Viden.
Hun har ikke deltaget i den nye undersøgelse, men er medforfatter til bogen ‘Den skjulte sandhed’ fra 2018, der handler om konspirationsteorier.
Bruger simpelt kodesprog for at snyde algoritmer
Undersøgelsen er ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, og datagrundlaget er ret småt - se faktaboksen og læs endnu mere om forskernes metoder i bunden af artiklen.
\ Om studiet: 2.527 opslag analyseret
Undersøgelsen er et såkaldt case-studie, og med resultatet følger et par forbehold.
- Forskerne har i den nye rapport indsamlet 2.527 opslag fra tre offentlige Facebookgrupper, der alle har været kritiske overfor den danske regerings håndtering af COVID-19- pandemien.
- Kun 116 ud af de 2.527 opslag har forskerne kategoriseret som konspiratoriske. Og kun 3 procent af de 116 konspiratoriske opslag blev altså opdaget af faktatjekkere.
Datagrundlaget er altså ret småt.
Samtidig har forskerne ikke set nærmere på eksempelvis kommentarsporet i grupperne eller på andre offentlige Facebook-sider som Kræftens Bekæmpelses, Sundhedsstyrelsens og hos politikere.
Men den indikerer, at nogle Facebook-brugere er mestre i at formulere sig, så misinformation slipper igennem Facebooks filter, mener forskerne bag rapporten.
»De her grupper er bange for at blive lukket af Facebook. Så brugerne har udviklet forskellige taktikker og kodesprog, der gør, at de ikke bliver opdaget af Facebook,« forklarer Eva Mayerhöffer, der er lektor i journalistik på Roskilde Universitet.
Facebook bruger blandt andet algoritmer til at spotte misinformation. Men brugerne i de corona-kritiske grupper har lært at undvige algoritmerne.
For eksempel er det udbredt, at brugerne staver ‘corona’ som ‘korona’. Med så simpelt et greb vil algoritmerne se bort fra et opslag, der kunne slettes på grund af misvisende indhold.
\ Læs mere
Konspirationsteoretikere har altid haft en særlig jargon
Den slags fiks-fakserier har længe været kendt blandt konspirationsteoretikere, pointerer Rikke Alberg Peters:
»Konspirationsteoretikere er ikke dumme og ved udmærket, hvordan deres magtkritik skal formuleres for at undgå algoritmer og for at blive mest muligt udbredt. Det kan være ved at maskere anklager gennem ironi, insinueringer, memes og så videre, som man inden for et magtkritisk fællesskab sagtens kan afkode,« forklarer hun.
Konspiratoriske miljøer har - og har altid haft - en særlig jargon med brug af bestemte ord og vendinger, som ikke nødvendigvis ville blive fanget af en algoritme, men som har en særlig betydning inden for det konspiratoriske fællesskab.
»Også før internettet er en af de hyppigst brugte argumentationsformer blandt konspirationsteoretikere noget a la: ‘Jeg siger ikke, at … jeg undrer mig bare og stiller spørgsmål’,« forklarer Rikke Alberg Peters.
Endnu en årsag til, at så få af de konspiratoriske opslag i de undersøgte Facebook-grupper er blevet opdaget, er, at konspiration ikke altid vil være direkte forkert, påpeger Eva Mayerhöffer:
»Der er forskel på en konspiratorisk tankegang, der går ud på, at man har en vag idé om, at der findes en eller anden sammensværgelse. Det er ikke lige så nemt at kategorisere som misinformation som noget, der er direkte faktuelt forkert,« siger hun.
\ Konspiration eller kritisk ytring?
Der nok delte meninger om, hvornår noget kan karakteriseres som en konspiration.
Forskerne har i deres undersøgelse arbejdet med et spænd fra utilfredse og kritiske ytringer til konspiratorisk tænkning.
Spændet ser sådan her ud:
- Banale utilfredshedsytringer om situationen
- Kritiske udsagn, der indeholder argumenter (som dog ikke nødvendigvis er overbevisende eller faktuelt korrekte)
- Kritik af det etablerede system
- Konspiratorisk tænkning.
Kan man overhovedet bekæmpe misinformation på Facebook?
Facebook har de seneste par år og særligt under corona-pandemien sat hårdt ind for at bekæmpe misinformation og ‘fake news’. Det gør tech-giganten blandt andet gennem algoritmer og samarbejde med eksterne faktatjekkere som TjekDet.dk herhjemme.
En nylig rapport fra NGO’en Center for Countering Digital Hate (CCDH) konkluderede dog også, at Facebook - trods intentioner om at tydeliggøre misinformation - blot havde markeret 8 procent af alle opslag fra de 10 største superspreder af klimamisinformation
Facebook har 2,91 milliarder aktive brugere, så spørgsmålet er, om den slags brændslukningsarbejde overhovedet giver mening.
Faktatjek er ikke særlig effektivt våben mod folk, der allerede er tilhængere af en stor konspiration. Her vil et faktatjek-greb bare være bekræftelse af, at der findes en konspiration, påpeger påpeger filosof og professor Vincent Hendricks, der blandt andet forsker i sociale medier og digital dannelse på Københavns Universitet.
Til gengæld kan det have en effekt på dem, der er i tvivl, for eksempel om de skal blive vaccineret eller ej.
»Man skal koncentrere sig om at fange svingvælgerne. Ligesom i politik. Dem, der er i tvivl om, hvorvidt vaccinen virker. For dem kan kendsgerningerne faktisk betyde noget, når de præsenteres for faktatjek,« lyder det fra filosofi-professoren.
Vincent Hendricks står bag flere bøger, der går kritisk til de store tech-giganter. Senest bogen ‘Sandhedsministeriet fra i år, som Videnskab.dk har bragt en omtale om artiklen: Sociale platforme er som kasinoer: De fastholder brugeren ved at udnytte vores psykologi
Vi skal uddanne børn og unge i konspirationer
Lignende pointer kommer fra Rikke Alberg Peters. Hun understreger, at faktatjek-initiativer som TjekDet herhjemme og PolitiFact i USA »er enormt vigtige for samfundet og demokratiet«.
»De spiller en vigtig rolle for den brede befolkning, der har brug for verificeret information. Men jeg tror ikke på, at de omvender konspirationsteoretikere, der allerede er fanget i kaninhullet,« siger hun.
Rikke Alberg Peters advarer overordnet imod, at vi sætter vores lid til, at tech-giganterne blot løser problemerne for os med deres faktatjek-programmer.
»Det gør de selvfølgelig ikke. Der skal mange indsatser til for at dæmme op for misinformation og konspirationsteorier,« siger hun.
»Vi kan ikke kun have fokus på debunking, der går ud på at tilbagevise misinformation, når skaden er sket. Prebunking, hvor vi uddanner børn og unge til at gennemskue konspirationsstrategier og den magtkritik og de fjendebilleder, de bruger, bør spille en lige så stor rolle,« tilføjer Rikke Alberg Peters.
Må ikke skubbe miljøerne væk
Eva Mayerhöffer frygter, at en for aggressiv faktatjek-strategi på sociale medier og nedlukning af grupper, der spreder misinformation, blot vil skubbe de konspiratoriske miljøer længere væk.
»Det kan skabe en tendens til, at miljøerne distancerer sig og lukker sig om sig selv. Og det er ikke positivt,« siger hun og peger på, at vi i Danmark er langt fra så polariserede som i andre lande:
»I andre lande er de her miljøer væk fra Facebook. De har fundet sammen på andre platforme som Telegram, som er meget mindre tilgængelige. Så der ville vi ikke have kunnet lavet en undersøgelse som vores, der bygger på offentlige Facebook-grupper,« forklarer hun.
»Det er et dilemma,« siger Eva Mayerhöffer.
Ifølge Eva Mayerhöffer og de øvrige forskere bag den nye undersøgelser er misinformation og deciderede konspirationer et mindre problem i Danmark, end man nogle gange kan have indtryk af.
»Det er stadig et lille miljø, der beskæftiger sig med det her. Det betyder ikke, at man skal afblæse alarm. Vi skal tage problemet alvorligt, men heller ikke overdrive det,« slutter hun.
\ Sådan har forskerne gjort
Forskerne har undersøgt Facebook-grupperne:
- “Folkebevægelsen for frihed”
- “Kend Din Grundlov”
- “Nej til tvangsvaccinering”
De har brugt værktøjet CrowdTangle til at indsamle opslag, der er blevet offentliggjort i de tre grupper.
CrowdTangle kan bruges til overvågning af sociale medier, og som kan levere historiske data om offentlige facebookgrupper.
Forskerne har indsamlet Facebookopslag i de 3 grupper, i løbet af fire to-ugers perioder med tre måneders mellemrum
- 1.–14. maj 2020 (to måneder efter den officielle nedlukning af Danmark den 11. marts 2020)
- 1.–14. september 2020
- 1.–14. januar 2021
- 1.–14. maj 2021
