Chatbotvenner: Ensomt selskab eller digital livline?

Forestil dig en ven, der altid er der for dig. En ven, som altid er nærværende, lyttende, støttende og rummelig. En ven, som altid sætter dine ønsker og behov først – og aldrig bliver træt af dig.

Det lyder godt, ikke? Men hvad nu, hvis denne ven ikke er et menneske, men en chatbot? Det scenarie er ikke så urealistisk, som det lyder.

Et eksempel er chatbotten Replika. En AI-ven, som er blevet downloadet mere end 10 millioner gange på Google Play.

I de seneste år har vi været vidne til teknologier, som kan efterligne menneskers sociale adfærd, og som med eksplosiv hastighed bliver mere og mere sofistikerede.

Motiveret af den udvikling har vi spurgt danske gymnasieelever om deres brug af sociale chatbotter, og vi har netop fået publiceret resultaterne af det studie.

Lad os først se nærmere på studiets resultater og dernæst give vores svar på, om det er godt eller skidt at blive ven med en chatbot.

Ensomme gymnasieelever bruger oftere chatbotter

Vores studie tyder på, at kun et mindretal af danske unge indgår i venskabelige relationer med chatbotter.

Blandt de 1599 danske gymnasieelever, vi spurgte, havde cirka 2,5 procent (39 elever) inden for den seneste måned haft uformelle samtaler eller drøftet personlige eller sociale problemer med en chatbot (såsom ChatGPT og MyAI).

De unge udtrykte samtidig, at de skriver med chatbotter på samme måde, som de ville gøre med deres venner.

Herudover tilkendegav de gymnasieelever, som skrev sammen med chatbotter, oftere, at de var ensomme end deres jævnaldrende, som ikke brugte chatbotter.

Oveni var netop de ensomme gymnasieelever også mere tilbøjelige til at starte samtaler med chatbotter, når de følte sig alene eller var i dårligt humør.

Overrasker resultaterne os? Ja, lidt. For offentlige og videnskabelige debatter giver ofte indtryk af, at tendensen er langt mere udbredt, end vores undersøgelse antyder.

Men selvom antallet er lille nu, er det sandsynligvis kun begyndelsen. Den hastige teknologiske udvikling inden for sociale chatbotter betyder sandsynligvis, at flere og flere unge vil søge samvær med de teknologier.

Tre bud på, hvorfor man bliver ven med en chatbot

Det er interessant at se på, hvad årsagerne er til at blive ven med en chatbot. De er sikkert mangfoldige, men her er tre kvalificerede bud.

Først og fremmest ser vi i disse år en historisk høj forekomst af dårlig trivsel i mange vestlige lande. Især ensomhed er et udbredt problem.

Blandt danske unge i alderen 16-29 år var forekomsten af ensomhed omtrent 28 procent i 2016.

Vi ved samtidig, at når de sociale behov ikke bliver dækket, så har især unge en tendens til at søge fællesskab online. Det gælder særligt dem, der er socialt isolerede på grund af generthed eller socialfobi.

Udbuddet af teknologi, vi kan tale med, er steget

For det andet spiller udbuddet af ny teknologi en rolle.

Mens ensomme personer tidligere kunne opsøge fællesskaber på sociale medier, online fora og gaming-fællesskaber, tilbyder moderne samtaleteknologier drevet af maskinlæringsalgoritmer nu nye måder at skabe virtuelle relationer.

Chatbotter som ChatGPT og Snapchats MyAI er i stand til at efterligne menneskers kommunikation på et niveau, som nærmest ikke kan skelnes fra vores. De kan joke, tale om stort og småt samt give indtrykket af at kunne tænke og føle som vi mennesker.

Vi tilskriver ofte menneskelige træk til vores omverden

Sidst og ikke mindst er vi mennesker udstyret med en naturlig tendens til at tilskrive menneskelige træk til vores omverden, såsom dyr og objekter. Det er det, der i fagsprog kaldes for antropomorfisering.

Når chatbotten agerer på en måde, som mennesker plejer at gøre, så kan vi i øjeblikket have svært ved at skelne. Vi omtaler den som »ham« eller »hende«, bruger høflighedsfraser og kan glemme, at chatbotten ikke kan tænke og føle.

Og især ensomme personer har en tendens til at antropomorfisere, viser forskning. Måske er det en psykologisk mekanisme, hvor vi ubevidst tilskriver chatbotten menneskelige egenskaber for at opleve en følelse af samhørighed, som ellers er fraværende.

Ligesom vi ser i vores spørgeskemaundersøgelsen med danske gymnasieelever, viser flere internationale studier (læs mere her og her), at personer, som anvender chatbotter som sociale samtalepartnere, generelt er mere ensomme end andre.

Chatbotten fordømmer dig ikke

Skal vi være bekymrede, eller kan chatbotter være en vej til at bekæmpe social mistrivsel?

Når du er sammen med chatbotten, behøver du ikke at være bekymret for, hvad den synes om dig. Du behøver ikke være bange for, at den dømmer dig, for hvem du er. Det er måske en del af forklaringen på, hvorfor nogle ensomme gymnasieelever søger støtte og samvær hos chatbotter.

Flere studier tyder på, at enkelte personer knytter tætte bånd til Replika, AI-vennen, man kan downloade. Især en norsk forskergruppe har forsøgt at blive klogere på dette fænomen.

På baggrund af en lang række interviews med brugere af Replika er de kommet frem til, at de føler sig i stand til at åbne op for Replika på en anden måde, end når de er sammen med mennesker.

De var ikke bange for, at Replika ville fordømme dem eller afbryde deres relation, hvis de fortalte åbent og ærligt om sig selv. Replika var lyttende, empatisk, anerkendende og omsorgsfuld, oplevede nogle brugere.

Er chatbotters ubetingede anerkendelse værdifuld?

Vi mennesker søger andres anerkendelse. Når vi føler, at andre mennesker kan lide os, er vi mere tilbøjelige til at have en positiv selvopfattelse.

Vi kan endda være tilbøjelige til at undgå situationer, hvor vi frygter at blive set ned på af andre.

Det er måske en af drivkræfterne bag gymnasieelevers brug af chatbotter.

Chatbotter rummer imidlertid ikke evnen til at kunne lide os. De har ikke selvstændige synspunkter, baseret på deres oplevelse af hvem du er. Tværtimod er chatbotter typisk programmeret til at agere på en venlig, empatisk og anerkendende måde, uanset hvem du er.

Deres anerkendelse er altså ubetinget.

Og spørgsmålet er derfor, om chatbottens anerkendelse har samme værdi, som når den kommer fra et andet menneske. Det mangler vi stadig evidensbaserede svar på.

Chatbotter kan skabe ekkokamre

Så hvad er faren ved chatbottens ubetingede anerkendelse?

Vi mennesker udvikler os i mødet med andre mennesker. Helt fra vi er spædbørn, udvikler vi evnen til at udlede og forstå egne og andres tanker og følelser gennem samspillet med andre mennesker.

Men også i mødet med mennesker med anderledes baggrund, interesser og perspektiver end vores egne udvikler vi os. Vi lærer at se verden ud fra forskelligartede synspunkter og bliver udfordret på vores egen forståelse af os selv og vores omverden.

Når vi erstatter - snarere end supplerer - mellemmenneskeligt samvær med chatbotter, risikerer vi at begrænse sådanne muligheder for at nuancere vores forståelse af verden. Fordi vi har styringen over, hvordan chatbotten skal agere, risikerer vi at skabe ekkokamre, hvor vores eksisterende forestillinger om verden forstærkes.

Vores fordomme om andre kan altså få lov til at blomstre.

Vi risikerer således at få mindre forståelse for, hvorfor andre mennesker ser verden anderledes end os selv. Vi risikerer at mindske vores muligheder for at tilegne stærke sociale færdigheder.

Samværet med chatbotter rummer således en risiko for at svække især unges evne til at gebærde sig socialt – og dermed deres muligheder for at få et godt greb om tilværelsen.

Chatbotter kan være et plaster på såret

Vores forskning tyder på, at det stadig er forholdsvist få danske unge, som søger samvær og støtte hos chatbotter. Og selvom antallet sandsynligvis vil vokse i fremtiden, er det ikke nødvendigvis entydigt problematisk.

Vi må nemlig ikke underkende chatbotternes potentiale til at hjælpe den enkelte. Den sociale mistrivsel blandt unge ser ikke ud til at ophøre foreløbigt. Problemet synes snarere at være så komplekst, at gode løsninger er svære at finde.

I fraværet af mellemmenneskelig kontakt kan chatbotten måske være et plaster på såret. Den kan tilbyde en støtte og samhørighed, som måske ellers ikke er til stede.

For nogle kan chatbotter måske være en tiltrængt støtte i en sårbar periode eller fungere som et trygt rum, hvor man kan træne sine sociale færdigheder.

Men vi skal blive ved med at arbejde på at styrke de fysiske sociale fællesskaber og række ud til dem, som står alene.