Jeg har brugt de sidste 20 år af mit liv på at udvikle og forstå AI (artificial intelligence – kunstig intelligens) og får derfor for tiden varianter af spørgsmålet ‘Skal jeg være bange for AI?’ hver dag.
Og hver dag er jeg i tvivl om, hvad jeg skal svare.
Min grundreaktion er, at frygt kommer der sjældent noget godt ud af, så ’nej, du skal ikke være bange for AI’.
Men så alligevel… Inderst inde må jeg jo tilstå, at jeg selv bærer denne frygt, og så er det jo noget pjat at fortælle andre, at de ikke skal være bange.
\ Serie: Er AI vores ven, fjende eller både-og?
Hvad gør kunstig intelligens ved vores samfund? AI bliver brugt i mobiltelefoner, ChatGPT, selvkørende biler, røntgenundersøgelser og meget, meget mere.
Men tager AI vores arbejde, eller kan AI hjælpe os til et bedre samfund? Skal vi være fascinerede, begejstrede eller nervøse? Hvilke dilemmaer følger med udbredelsen af AI?
De næste uger og måneder angriber en række forskere AI fra hver deres forskningsfelt her på Videnskab.dk’s ‘Forskerne formidler’.
AI kan give os en ’super-menneskelig intelligens’
Lad os starte med mit eget mindreværdskompleks.
Som så mange andre har jeg udspurgt diverse AI-drevne chatbots om tekniske emner. Jeg har brugt AI-modeller til at lave billeder fra tekstbeskrivelser af motivet, og hold da op: AI er meget mere talentfuld end jeg.
Men er det en grund til at være bange? Personligt tilbringer jeg en stor del af min tid med mennesker, som er langt klogere end jeg selv. Jeg er endda gift med et sådant menneske. Men det gør mig ikke bange; det gør mig glad. Jeg kan lære nye ting, og jeg kan løse livets problemer lettere gennem disse mennesker.
Så nej, vi skal ikke være bange for en AI, bare fordi den er dygtigere end os. Det skal vi se som en mulighed. Ligesom lommeregneren gjorde, at vi alle blev bedre til at løse regnestykker, vil AI give os alle en form for super-menneskelig intelligens.
Hurra for det!
Risiko for et gensyn med enevældens tid
Men skal vi så bare bruge de næste par år på at råbe Hurra og glæde os over, hvor kloge vi alle pludselig bliver? Evig lykke til den kloge menneskehed?
Næppe…
Den første alarmklokke, der ringer i mit hoved, handler om ejerskab. Hvis vi alle skal blive klogere gennem adgang til AI, hvem vogter så adgangen?
Nuværende AI-modeller kræver adgang til enorme datamængder og beregningskraft, hvilket i praksis er forbeholdt de amerikanske tech-giganter.
Hvis den nye fagre verden skal realiseres gennem denne teknologi, skaber vi nemt en situation, hvor tech-bosserne bestemmer, hvordan samfundet fungerer.
Så er jeg bange for AI?
Nej, men jeg er skidebange for de mennesker, som driver AI’en.
Hvis vi som samfund tillader, at AI-systemer drives uden utrolig skarp kontrol med dem, som driver AI-systemerne, gætter jeg på, at de bevæger os tilbage mod enevældens tid.
Med tech-bosser som de nye konger, naturligvis.
Ruslands præsident Vladimir Putin har spået, at den nation, der kontrollerer AI, kommer til at herske over verden. Så galt går det forhåbentligt ikke. Men hvad enten det er tech-bosser, nationer eller andre, er det pokkers vigtigt, at vi får demokratiseret teknologien på den ene eller den anden måde.
Øget eller mindre ulighed?
Men hvis vi regner med, at politikerne faktisk lykkedes med at få kontrol med tech-bosserne, kan vi så se frem til evig lykke til den ny-kloge menneskehed? Næppe…
Vi kan med overvejende stor sandsynlighed se frem til et helt andet samfund end det, vi kender i dag. En mulighed er, at vi alle bliver ‘lige kloge’, og at samfundet derfor bliver mere lige.
En anden mulighed er, at nogen får ‘mere AI’ end andre, hvorved uligheden i samfundet vokser.
Hvilken mulighed, det bliver, vides ikke, men vi ved, at uligheden øges i samfundet for tiden. Og de politiske beslutninger vi træffer i dag, kan hurtigt blive afgørende for udfaldet.
Sender jeg så bare AI-aben videre til politikerne? Siger, at de skal få fingeren ud og løse det dersens AI-problem? Til dels ja. For det skal de!
Samfundsændringerne bliver signifikante, men vi må holde fast i grundideen om, at vi styrer teknologien og ikke omvendt.
Kære læser, du har lektier for
Hvad så med mig selv? Hvad skal AI-forskerne? Vi bliver nødt til at forbedre AI-teknologien. En del af de problemer, vi ser med AI, skyldes umoden teknologi.
Vi ser, at AI er notorisk dårlig til at anerkende sine egne fejl. Den evigt skråsikre AI vurderer typisk, at kvaliteten af dens forudsigelser er helt i top (det har jeg skrevet mere om på Videnskab.dk her).
Ovenfor gav jeg udtryk for tvivl omkring min frygt for AI. En AI derimod er virkelig dårlig til at være i tvivl, hvilket eskalerer de problemer, vi ser med AI.
Vi ved også, at nuværende AI-systemer udviser bias. Når en AI møder et småracistisk samfund, vil den typisk selv blive mere-end-gennemsnitlig racistisk. Og så videre, og så videre.
De tekniske problemer står i kø, og vi er nødt til at forholde os til dem. Og vi har travlt. Men de tekniske løsninger kan og må ikke stå alene.
Og hvad så med dig, kære læser? Hvad skal du så gøre? Du har fået lektier for: Du bliver nødt til at opbygge en grundforståelse for, hvad AI gør, kan og ikke kan.
Samfundet kommer til at ændre sig. Det teknologiske skridt er stort, og det går fandens stærkt.
Som samfund har vi behov for, at vi alle har en grundforståelse af denne teknologi, inden vi bliver alt for afhængige af den; ellers bliver samfundet kørt over af dem, som forstår teknologien.
Vil du vide mere om AI? Så kan jeg anbefale dette gratis onlinekursus, der er udviklet af Helsinki Universitet (på engelsk).
