Min ven er en robot: Hvad kan kunstig intelligens betyde for vores mentale velvære?
At være social er et behov, der ligger dybt inde i os mennesker, men hvad kan det egentlig betyde, når vi opfylder det behov med teknologi?
At være social er et behov, der ligger dybt inde i os mennesker, men hvad kan det egentlig betyde, når vi opfylder det behov med teknologi?

Vi mennesker er sociale væsener. Vi søger socialitet og er i stand til at opbygge relationer, samarbejde, danne fællesskaber og dele viden og erfaringer.
Vi er unikke i vores evne til at skabe komplekse sociale strukturer og udvikle kommunikationssystemer, der muliggør en bred vifte af interaktioner.
Vores behov for socialitet er ikke begrænset til kun at være interaktioner med andre mennesker. Nej, vi skaber faktisk forbindelser til alt, der reagerer socialt på os - såvel dyr som teknologien omkring os.
Og med den galopperende hastighed kunstig intelligens har udviklet sig det sidste år, har vi aldrig været omgivet så meget af chatbotter og lignende teknologier som nu.
Men hvad betyder det egentlig for os mennesker, hvis vi opfylder vores behov for socialitet med kunstig intelligens og robotter i stedet for andre mennesker?
Hvad gør kunstig intelligens ved vores samfund? AI bliver brugt i mobiltelefoner, ChatGPT, selvkørende biler, røntgenundersøgelser og meget, meget mere.
Men tager AI vores arbejde, eller kan AI hjælpe os til et bedre samfund? Skal vi være fascinerede, begejstrede eller nervøse? Hvilke dilemmaer følger med udbredelsen af AI?
I denne artikelserie angriber en række forskere AI fra hver deres forskningsfelt. Se alle artikler i serien her.
Vi mennesker tilskriver vores omverden menneskelige egenskaber. Det gør vi også, når vi interagerer med teknologi.
Forskningen viser, at vi har en naturlig tilbøjelighed til at anvende de samme sociale og psykologiske normer og forventninger, som vi bruger i menneskelige interaktioner, når vi interagerer med computere. Vi kommunikerer altså med en computer, som var den et andet menneske.
Det gælder også andre former for teknologi, hvor man ser, at jo mere responderende teknologien er, jo mere knytter vi os følelsesmæssigt til den.
Et kendt eksempel på det er ’Tamagotchi effekten’. Tamagotchierne blev udbredt i 1990’erne og var små elektroniske kæledyr, som man skulle pleje, fodre og give opmærksomhed.
Mange blev knyttede til deres Tamagotchier, drog omsorg for dem og holdt sågar begravelser for dem, når de ’døde’.
Nyere teknologi er dog langt mere avanceret. Chatbotten ChatGPT er det måske mest kendte og omdiskuterede eksempel.
ChatGPT er ikke bare god til at føre menneskelignende samtaler, men er også kun enkelte klik væk. Alle med internetadgang kan nu, mere eller mindre gnidningsfrit, interagere med ChatGPT og andre chatbots og avatarer online.
Hvad betyder det for vores mentale velvære som mennesker?
Kunstig intelligens er et område inden for datalogi, der kombinerer algoritmer og modeller til at efterligne og forstå menneskelig tænkning, problemløsning og adfærd.
Det involverer opgaver som automatisk oversættelse, talegenkendelse, chatbots og tekstanalyse.
Den kunstige intelligens, der omtales i denne artikel, gør oftest brug af naturlig sprogbehandling og er indlejret i forskellige fysiske eller virtuelle leveringsformer såsom robotter, chatbots og virtuelle avatarer.
ChatGPT er et eksempel på en chatbot, som er baseret på naturlig sprogbehandling.
Tænk hvis du aldrig behøvede at være alene? Vi ved fra forskningen, at ensomhed og social isolation er relateret til mistrivsel og øget dødelighed. Det er derfor fristende at tro, at grænseløs adgang til at kommunikere med digitale assistenter, chatbots og kunstig intelligens er sundt for os som art.
Et mindre studie af mennesker, der er blevet venner med den virtuelle agent ’Replika’, fandt da også, at venskabet havde en positiv effekt på deres velvære.
Deltagerne i studiet var særligt glade for, at de ikke følte sig bedømt af Replika og kunne interagere med den uden frygt for at blive set ned på.
Sandheden er dog, at vi endnu ikke ved, hvordan det kommer til at påvirke os.
Selvom flere studier viser, at interaktion med kunstig intelligens kan gavne mentalt velvære og reducere ensomhed, har vi endnu ikke nok viden til at kunne sige noget entydigt om, hvem det virker for og under hvilke omstændigheder.
Vi ved dog, at det ikke kræver særligt veludviklede sociale færdigheder at kommunikere med denne teknologi, og ofte er teknologier som Replika udviklet til at matche brugerens eget niveau.
På den måde bliver det mindre krævende at interagere med teknologien end med andre mennesker.
Konsekvensen af det er ikke den samme for alle.
Eksempelvis lader det til, at personer, der har en autismespektrum forstyrrelse, kan have god gavn af at træne deres sociale evner ved at interagere med digitale assistenter og sociale robotter. Mens det modsatte muligvis gør sig gældende for personer med social angst.
Hos personer med social angst ses en risiko for overforbrug af teknologi på bekostning af menneskelig kontakt. Med andre ord kommer kommunikationen med den kunstige intelligens til at stå i stedet for menneskelig kontakt.
Det vækker genklang til den nuværende debat om skærmtid, og hvordan danske børn og unge er verdensmestre i skærmtid. Et argument imod vores brug af skærm er netop, hvad skærmen står i stedet for.
Dette argument bruges også ofte, når vi taler om, hvorvidt interaktion med kunstig intelligens er godt eller skidt for vores mentale velvære.
Med andre ord: Hvis ikke du kommunikerede med denne kunstige intelligens lige nu, hvad ville du så lave?
Hvad gør kunstig intelligens ved vores samfund? AI bliver brugt i mobiltelefoner, ChatGPT, selvkørende biler, røntgenundersøgelser og meget, meget mere.
Men tager AI vores arbejde, eller kan AI hjælpe os til et bedre samfund? Skal vi være fascinerede, begejstrede eller nervøse? Hvilke dilemmaer følger med udbredelsen af AI?
De næste uger og måneder angriber en række forskere AI fra hver deres forskningsfelt her på Videnskab.dk’s ‘Forskerne formidler’.
Hvis du vælger at tilbringe tid med en kunstig intelligens fremfor med andre mennesker, er der en risiko for, at din sociale verden bliver mindre.
Dette forstærkes endnu mere, hvis den kunstige intelligens matcher dine egne sociale færdigheder og ikke udfordrer dig ved eksempelvis at være uenig.
Det kan have mindst to konsekvenser.
For det første at du får kreeret et ekkokammer, hvor din egen kommunikation, holdninger og værdier kastes ukritisk tilbage som et ekko, der så at sige kan bekræfte dig i dine udsagn.
For det andet er der en risiko for, at vi kommer til at leve i vores eget lille ekkokammer. Det betyder egentlig, at vi ikke længere oplever den samme sociale virkelighed, da det, vi udsættes for, er så forskelligt.
Den proces er i høj grad allerede i gang, da vores respektive google-resultater, Facebook-feeds og så videre er stærkt påvirket af tidligere søgninger og præferencer.
Dette kan få indflydelse på læring – det, vi lærer, bliver mere unuanceret, og holdninger til dem, der mener noget andet end os, bliver mere fjendske.
Man kan forestille sig, hvordan det forstærkes, når det bliver tiltagende almindeligt at knytte sig til forskellige former for kunstige intelligenser.
Man kan fristes til at tro, at det ikke kommer til at betyde noget for vores måder at være sammen på som mennesker, at nogle af os knytter os følelsesmæssigt til kunstige intelligenser og kreerer ekkokamre med dem.
Forskningen indenfor sociale robotter har dog vist, hvordan mennesker kan føle et større tilhørsforhold med en robot, de ’kender’, end et menneske, de ikke kender.
Et studie viste også, hvordan over halvdelen af forsøgsdeltagerne var villige til at lyve overfor et andet menneske for at beskytte en robot, de havde kommunikeret med, imod at få skæld ud.
På den måde kan man sige, at teknologien kan komme imellem os som mennesker.
Nyere forskning viser dog også, at kunstig intelligens kan bruges til at forbedre mental velvære.
Således er der indikationer på, at man kan have lettere ved at åbne op og dele sårbar information med en kunstig intelligens end med et menneske.
Det er muligvis af mekanismerne bag, at såvel den virtuelle psykolog Ellie og den virtuelle terapeut Tess har vist sig gode til at diagnosticere og behandle depression, angst og posttraumatisk stressforstyrrelse.
Kunstig intelligens er kommet for at blive. I løbet af de kommende årtier kommer vi sandsynligvis til at interagere med og mere med kunstig intelligens.
Vi bliver derfor nødt til at begynde at opfatte kunstig intelligens som en ny aktør i vores sociale verden, som både rummer muligheder og trusler for vores sociale liv.
På nuværende tidspunkt er det dog endnu for tidligt at forudse, hvilken betydning kunstig intelligens kommer til at få for vores sociale liv.
Vi bør derfor være påpasselige med, hvordan vi benytter teknologien, men vi bør stadig imødekomme teknologien med et åbent sind, så vi kommer til at udnytte de muligheder, den rummer.