GMO har givet mere sprøjtegift
Ja, CRISPR har potientiale til at give mere bæredygtigt landbrug, men det er vigtigt at forske i risici for miljø og sundhed, siger norsk forsker. Han minder om, at de GMO-afgrøder, som er godkendt i dag, har givet mere sprøjtning, ikke mindre.

GMO har ikke gjort ret meget godt for miljøet ind til nu. Genmodificeret majs og soja kan tåle en sprøjtegift, som ellers dræber alt (Foto: Shutterstock)

Slip gensaksen CRISPR løs i vores planteforædling, så kan vi skabe en mere bæredygtig udvikling af landbruget.

På den måde kan GMO være med til at redde verden.

Det mener tre forskere, Videnskab.dk har talt med, i denne artikel: Kan GMO redde verden?

De fortæller alle tre, hvordan vi med gensaksen CRISPR kan lave genredigerede afgrøder, som er mere modstandsdygtige og skal sprøjtes langt mindre.

Der findes ingen forskning, som viser, at GMO i sig selv er skadeligt for naturen, miljøet eller vores sundhed, siger de.

Forskerne arbejder for, at de nyeste genredigeringsteknikker ikke kommer til at høre under EU’s GMO-lovgivning.

For hvis de gør det, vil kontrollen, reguleringen og mærkningen af dem ødelægge muligheden for, at de reelt vil blive brugt.

Men kan det virkelig være rigtigt? Kan modstanden mod GMO virkelig bero på uvidenhed?

Der må da være nogen, der har fundet noget farligt ved GMO?

Red Verden


I en ny serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Vigtigt at regulere

Videnskab.dk går på jagt i forskningen.

Greenpeace samt professor Stefan Jansson, som er fortaler for GMO, hjælper os i retning af Norge til Genøk – Senter for Biosikkerhed. Her forsker man blandt andet i risici ved GMO.

Odd-Gunnar Wikmark er forskningsleder for Biosafety of Genome Editing.

Han er faktisk enig i, at CRISPR har stort potentiale

»CRISPR kan spille en rolle i forhold til at redde verden. Det kan sandsynligvis være med til at skabe et mere bæredygtigt landbrug,« siger han.

 Han mener dog stadig, at det er vigtigt at afdække mulige risici og regulere brugen af CRISPR.

»Man er nødt til at lave et system, hvor man ser på konsekvenserne og vurderer mulige risici. At sige, at der ikke er nogen risiko ved CRISPR, er for tidligt,« siger han.

Overordnet har GMO skadet miljøet

Odd-Gunnar Wikmark anerkender, at forskningen ind til nu ikke har påvist nogle skadevirkninger af GMO på mennesker:

»Men det kan måske hænge sammen med, at vi netop har haft en meget omfattende regulering. Reguleringen har fungeret efter hensigten. Jeg mener ikke, at det er et argument for mindre regulering,« siger han.

Efter hans mening er det i GMO-debatten og hele snakken om GMO’s rolle i at redde verden vigtigt at huske på, hvad GMO har givet os, siden det blev introduceret i midten af 1990’erne:

Mere sprøjtegift ikke mindre.

Afgrøderne var modificeret til at kunne tåle sprøjtegiften roundup.

Men de afgrøder var jo bevidst genmodificeret til at kunne blive sprøjtet. Så det er vel ikke GMO’en i sig selv, der har været skadelig?

»Jeg synes ikke, man kan skille det ad. Vi er nødt til at se på de samlede miljømæssige effekter af GMO, og når vi gør det, ser vi, at det har givet mere sprøjtegift.«

Giftresistente insekter

I Mexico har man desuden fundet vilde majs, som indeholder det gen, GMO-majs har fået klippet ind i arvemassen, og som giver resistens overfor sprøjtemidlet Roundup. Det kan du læse om i denne videnskabelige artikel fra Nature.

Når vi slipper genmodificerede afgrøder løs på markerne, er der altså risiko for, at det påvirker naturen.

Det har man også set i flere afrikanske lande, hvor GMO-majs har fået sat et gen ind, som får dem til at producere en svag gift, der holder skadedyr væk. På den måde kan man sprøjte mindre.

Flere og flere steder udvikler insekterne resistens mod giften viser flere studier.

Drop GMO-diskussionen

Med de 'gamle' GMO-afgrøder har man klippet bakteriegener ind i planterne og på den måde givet dem nye egenskaber.

Med de nye teknikker arbejder forskerne på at klippe i afgrøders arvemasse og give større modstandskraft, som i princippet kunne være opstået ved naturlige mutationer.

Er det så GMO? De er jo genetisk modficeret.

Men det er al den såsæd, som bruges til at dyrke vores afgrøder faktisk også. Traditionel forædling handler også om at skabe mutationer i planters arvemasse.

Traditionelt gør man det ved hjælp af kemikalier og radioaktiv stråling, som giver et væld af mutationer, uden man har noget overblik over hvilke.

Det lyder heller ikke vanvittigt naturligt, og resultatet er afgrøder med ændringer i generne.

Odd-Gunnar Wikmark mener dog, at vi som forbrugere har krav på at vælge til og fra. Og til at gøre det på et oplyst grundlag.

Han bakkes op af Mickey Gjerris, lektor i bioetik på Københavns Universitet.

»Drop diskussionen om GMO eller ej, men kald det forskellige planteforædlingsteknikker, og vær åben omkring de metoder, man bruger. Vi har en række teknikker. Ingen af dem er vanvittigt naturlige, og alle handler om at ændre planternes arvemasse,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.