Er GMO-afgrøder misbrug af naturen?

Videnskab.dk har tidligere skrevet, at der på nuværende tidspunkt ikke er klare videnskabelige indikationer på, at GMO-afgrøder er en risiko for vores sundhed eller miljø.

Men hvorfor er modviljen mod GMO så alligevel omfattende?

Handler det i virkeligheden om noget helt andet?

Jesper Lassen, lektor i fødevaresociologi ved Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet har brugt de seneste 25 år på at arbejde med, hvordan vi som samfund har modtaget genteknologi som fænomen.

Han forklarer, at den vedvarende modvilje kan skyldes, at debatten foregår i en naturvidenskabelig ramme, hvor det handler om risikovurdering af miljø og sundhed, og at der i debatten ligger en skjult antagelse om, at holdningen til GMO er et spørgsmål om viden.

Jesper Lassen forklarer, at forestillingen er, at hvis bare modstandere mod GMO ved nok om teknologien, så vil alle bekymringerne blive fejet af bordet. Men det lader ikke til, at mere viden leder til større accept.

»Man har lavet store spørgeskemaundersøgelser, hvor det viser sig, at med mere viden får man både flere tilhængere og modstandere, samt færre der ikke tager stilling. Det eneste, vi kan konkludere, er, at mere viden gør folk klogere og i stand til at tage stilling,« udtaler Jesper Lassen.

GMO-debatten: Beskyldt for at køre af sporet

Debatten om GMO er ofte blevet beskyldt for at være kørt af sporet. Noget tyder på, at modstanden til GMO handler om andet end miljø- og sundhedsfarer ved gensplejsning, men at debatten primært foregår i en ramme, hvor det kun handler om farer.

»Mange mennesker er blevet presset ud i en diskussion, hvor de kun må være imod GMO, hvis det er farligt for mennesker at spise dem, og så begynder folk at argumentere for, at det er farligt. Men der kan være andre grunde til at være imod GMO, og det bliver der ikke rigtig åbnet op for en diskussion af,« siger Mickey Gjerris, bioetiker ved KU’s Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi.

Han har arbejdet i mange år med de etiske dilemmaer i brugen af teknologi på natur.

LÆS OGSÅ: Du træffer ikke frie valg på nettet

Nytteværdi kan retfærdiggøre utraditionel teknologi

De andre grunde til at være imod GMO-afgrøder kan handle om nytteværdi og vores forhold til naturen. For eksempel kan den samfundsmæssige nytte retfærdiggøre en utraditionel teknologi.

Løser den nye teknologi nogle af de store problemer i samfundet, som for eksempel hungersnød, miljøtrusler og klimaforandringer, så kan man godt acceptere den. Hvis teknologien til gengæld kun handler om, at store firmaer skal tjene penge, så er det ikke nok.

Det er heller ikke nok, hvis det bare handler om at lave mere mad. En grundholdning i Danmark og Vesteuropa er, at siden vi har mad nok, behøver vi ikke bruge genteknologien.

Gensplejsning betragtes som unaturligt

Et andet forbehold handler om vores forhold til naturen. Skal vi betragte naturen som en ressource, vi bare kan bruge af, eller har naturen en værdi i sig selv – en værdi som vi skal respektere?

Genteknologien og især den form for gensplejsning, der flytter gener over artsgrænser, er for modstandere af gensplejsning at gå for langt og bryder med en opfattelse af naturlighed. Gensplejsning betragtes som unaturligt. Mickey Gjerris har været med til at arbejde med GMO problematikken i Det Etiske Råd, hvor et perspektiv i diskussionen har handlet om, hvorvidt GMO er unaturligt:

»Når man tager et gen fra en art, der ellers aldrig ville bevæge sig over i en anden art, og på relativt kort tid sætter den ud på en mark, så har man en magt over planter, man ikke havde før. Styrken af den magt gør, at man skal tænke mere over det, end man har gjort før,« forklarer Mickey Gjerris og fortsætter:

»Hvis naturen har en betydning i sig selv, som vi mennesker skal respektere, så er GMO den teknologi, der går for langt eller er gået for langt. Ændringer på det molekylære niveau er ikke at vise respekt.«

Konsekvenser af debatten

En samfundsdebat, der belyser argumenter for og imod en ny teknologi, er en nødvendig og brugbar udfoldelse af et demokratisk princip. Men en debat har også konsekvenser, og debatten om GMO-afgrøder – og især modstanden – har resulteret i en række konkrete konsekvenser.

Det er blevet dyrt og tidskrævende at få godkendt en GMO-afgrøde i EU, hvilket har ført til, at mindre biotekfirmaer og den offentlige sektor stort set ikke udvikler eller forsker i genmodificerede afgrøder.

Det er primært de store multinationale selskaber, der har kapitalen til at spille ind, når kravene er så høje, og selv de store firmaer lader til at vende ryggen til gensplejsning af afgrøder. Det konkluderede italienske forskere i et metastudie fra 2013.

Der bliver lavet færre og færre forsøg med GMO-afgrøder

De store omkostninger har skruet ned for konkurrencen på området og derigennem også for nytænkning og innovation. Der bliver lavet færre og færre forsøg med nye GMO-afgrøder.

Modstanden mod GMO har ført forskningen ind på andre områder og har ført til udvikling af eksempelvis cisgenteknologi, hvor man flytter gener fra den vilde slægtning tilbage i afgrøden, i stedet for forskning i transgenteknologi, hvor man flytter gener på tværs af artsgrænser.

»Det er frustrerende som forsker, at man ikke kan få lov til at nyttiggøre sin forskning. Vi vil meget gerne i dialog med samfundet om, hvordan vi nyttiggør vores viden om planter til gavn for et mere bæredygtigt jordbrug. Et perspektiv er at genskabe noget af den robusthed, vores kulturplanter havde, da de stadig levede i den vilde natur, med henblik på at mindske landbrugets forbrug af gødning og plantebeskyttelsesmidler,« konstaterer Michael Palmgren fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Han arbejder i dag med cisgenteknologi.

Debatten i dag handler ikke om genetisk plantebiologi

En vigtig pointe, understreger Michael Palmgren, er, at meget af debatten i dag stadig handler om sikkerheden af 15 år gammel teknologi. Der er en ny generation af GMO-planter på vej, som den nuværende lovgivning og debat muligvis ikke tager højde for.

Der bliver for eksempel allerede nu forsket i at bruge genmodificerede planter som små fabrikker, der producerer medicin, som normalt er svært at fremstille. Det er et eksempel på forskning inden for den genetiske plantebiologi, som debatten i dag ikke handler om.

»Det er en meget langtærsket debat. Hvad der var kontroversielt ved transgene planter, der blev lanceret for 15 år siden, gælder ikke på samme måde i dag. Mulighederne har ændret sig i dag. Gamle forestillinger om, hvad plantebiologien kan bidrage med, gør det desværre svært at nyttiggøre denne viden,« siger professor Michael Palmgren.

Genmodificerede afgrøder skal modstå klimaforandringer

Den næste generation af GMO-afgrøder vil kunne gensplejses til at være tolerante over for stress i forskellige former, for eksempel i forbindelse med klimaforandringer. Her får genteknologien måske også sin nytteberettigelse, når vores afgrøder skal kunne overleve ændringer i miljø og klima.

Professor Michael Palmgren er projektleder for et 25 millioner kroner-projekt, der går ud på at undersøge mulighederne for at genmodificere afgrøder, der skal kunne modstå udfordringerne fra klimaforandringer.

En vigtig del af projektet går ud på at give plads til holdninger mod genteknologi i udviklingen af ny teknologi. Projektet er et godt eksempel på, at fremtidens genteknologi i et eller andet omfang vil være påvirket af debatten om GMO.