»Prøv at se denne rose. Den er jo svag!«
Den store, smukke rose, som gror i mange haver, er blevet forædlet så meget, at den ikke kan klare sig i naturen. Den kan ikke en gang formere sig selv.
gmo genetik planter forædling etik

Smuk ser den ud, men genetisk har rosen mistet mange livsvigtige egenskaber, mens den er blevet forædlet. For eksempel evnen til at forplante sig. (Foto: Shutterstock)

Smuk ser den ud, men genetisk har rosen mistet mange livsvigtige egenskaber, mens den er blevet forædlet. For eksempel evnen til at forplante sig. (Foto: Shutterstock)

Da professor Michael Palmgrens smukke rosenhave blev angrebet af svampen stråleplet, gik det stærkt.

»Den fik brune pletter på alle bladene. Jeg gik til planteskolen, og de anbefalede noget gift, jeg kunne sprøjte med. Jeg gik hjem med giften og gennemgik indholdslisten, og hvordan giften virkede. Og det ville jeg ikke sprøjte med,« fortæller han.

Giften indeholdt blandt andet hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer.

Efter et par uger var alle bladene brune og visnede. Planten var død – bortset fra et skud fra jorden. Det var stadig grønt.

»Det var 'en sucker', som spirede op,« siger Michael Palmgren, som er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.


Foto fra Michael Palmgrens have. Rosen mistede hurtigt alle sine blade og døde. De livskraftige skud i baggrunden er kommet op fra den vilde rose. (Foto: Michael Palmgren)

Vild rose klarer svamp

Når man skal lave en ny rosenbusk, bruger man rødder og stamme fra den vilde rose, som har meget mindre blomster med kun fem farvede kronblade, kortere grene og mange flere torne, end den forædlede rose vi kender fra haverne.

Man skærer en sprække i toppen af stammen og her sætter man et skud fra sin forædlede rose ind. De to roser vokser sammen.

Rødder fra den vilde rose holder den kultiverede rose i live. Men fra tid til anden skyder den vilde rose fra rodstokken. Skuddene kaldes suckers.

Det var det, der var sket i Michael Palmgrens rosenhave.

Den vilde rose havde lavet et skud, som ikke var det mindste angrebet af stråleplet-svampen.

»Prøv at se denne her rose.«

Michael Palmgren peger på billedet af resterne af sin før så smukke rosenbusk med store orangerøde blomster.

»Den er jo svag. Den har intet naturligt forsvar tilbage. Den kan ikke engang formere sig selv. Den evne har man fjernet ved at forædle den, så støvbladene med blomsterpollen i stedet for er blevet til flotte kronblade,« siger Michael Palmgren.

Red Verden


I en ny serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Gen bremser blomsterblade

I den oprindelige rose har man, uden at være klar over det, ødelagt funktionen af genet AGAMOUS, som i den vilde rose sørger for, at blomsterne udvikler både støvblade og kronblade. Nu laver de kun kronblade.

Det viste et fransk studie i 2010.

I processen har rosen ud over evne til at bremse blomstervæksten også mistet en masse andre evner. Blandt andet evnen til at forsvare sig mod stråleplet.

Flere studier har undersøgt, hvilke gener i den vilde rose der giver resistens mod den type svampesygdomme. Og om man kan gøre den kultiverede rose mere resistent ved at tilføre gener.

»Hvis man kunne reparere genet, som giver resistens mod stråleplet, men som er blevet ødelagt i den kultiverede rose, så ville man undgå at skulle sprøjte med gift,« siger Michael Palmgren.

En anden mulighed, som efter Michael Palmgrens mening, er meget interessant, er at tage fat i den vilde rose og klippe dens gener til, så den bevarer sin modstandsdygtighed, men får flotte og store blomster.

»Hvis vi klipper AGAMOUS i stykker, vil den få store, fyldte blomster med masser af kronblade. Men så mangler man selvfølgelig stadig de lange stængler og færre torne.«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.