Fire ud af fem bliver først diagnosticeret med bugspytkirtelkræft, når det er for sent. Men måske er der kun få år, til kunstig intelligens kan komme os til undsætning og redde menneskeliv.
På trods af at være en relativt sjælden kræftform er bugspytkirtelkræft en af de mest dødelige former for kræft. Omkring 1.000 danskere rammes hvert år, og sygdommens dødstal forventes at stige.
Tid er en altafgørende faktor for, om man overlever kræftsygdommen eller ej. Omkring 44 procent af dem, der diagnosticeres i de tidlige stadier af bugspytkirtelkræft, overlever. Hvis tumoren derimod først bliver opdaget, efter den har fået tid til at vokse ud over dens oprindelsessted, falder overlevelsesraten til mellem 2 og 9 procent.
I dag bliver langt de fleste tilfælde opdaget for sent. Men om få år kan en ny, dansk kunstig intelligens måske hjælpe os med at opdage sygdommen i tide - og redde menneskeliv.
I et nyt studie fra Københavns Universitet har forskere ved hjælp af en kunstig intelligens fundet de patienter, der har størst risiko for at udvikle bugspytkirtelkræft (også kaldet pancreas cancer) alene ud fra deres sygdomshistorik.
Den kunstige intelligens blev fodret med data fra omkring ni millioner patienter fra Danmark og USA og blev trænet til at forudsige den dødelige kræftsygdom op til tre år før diagnosen.
Til sidst var den kunstige intelligens så præcis, at cirka en tredjedel af de patienter, den vurderede til at have den højeste risiko, ville udvikle kræftsygdommen, fortæller forskerne bag studiet.
»Metoden kan potentielt indgå i et første skridt til at forbedre screening for denne ‘stille dræber’-kræfttype,« fortæller Jessica Xin Hjaltelin, der er adjunkt ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet og en af førsteforfatterne på det nye studie.
»Algoritmen kan zoome ind på patienter med den højeste risiko for at udvikle kræften, som derefter kan komme til undersøgelse,« siger hun.
»Bugspytkirtelkræft er en rigtig slem sygdom, som kun giver få indikationer på, at den er der, før det er for sent,« tilføjer Søren Brunak, professor i sygdoms-systembiologi og ledende forfatter på studiet, der er udgivet i tidsskriftet Nature Medicine.
»Med denne her metode bliver vi meget bedre til at fange sygdommen tidligere, og det kan potentielt redde menneskeliv,« siger han.
Studiet er »meget vigtigt,« lyder vurderingen fra klinisk forskningslektor i kirurgi ved Rigshospitalet, Martin Sillesen, som ikke selv har været involveret i studiet, men har læst det for Videnskab.dk.
»Omkring 80 procent bliver diagnosticeret for sent med bugspytkirtelkræft til at kunne blive opereret, hvilket er den eneste mulighed for at blive kureret,« fortæller han.
»For dem er det kun muligt at få kemoterapi, der kan være livsforlængende, men som aldrig kan helbrede kræften helt.«
Bugspytkirtlen er en aflang, tynd kirtel, som ligger på tværs lige bag og nedenfor mavesækken. Hovedparten af bugspytkirtlens celler producerer enzymer, som ledes ud i tolvfingertarmen og er nødvendige for at tarmen kan fordøje maden.
Andre celler i bugspytkirtlen producerer hormonerne insulin og glukagon. Disse hormoner sendes ud i blodet og spiller en central rolle i at regulere blodsukkeret i mange af kroppenes celler og organer, lever, muskler og fedtvæv.
Kilde: Sundhed.dk
Martin Sillesen bemærker sig dertil studiets brug af den enorme mængde sundhedsdata, som vi helt unikt ligger inde med i Danmark.
»Det er et af de første spadestik i den revolution, vi står på tærsklen af i forhold til brugen af kunstig intelligens,« siger han til Videnskab.dk.
»Studiet viser det store potentiale, kunstig intelligens har for at finde og behandle sygdomme. Samtidig viser det, at det kan have en enorm værdi, hvis klinikere og data-folk bliver bedre til at tale sammen og samarbejde, hvilket vi ikke har gjort så meget indtil videre,« fortsætter forskningslektoren.
Det er da også »en enorm mængde data«, der er blevet brugt til at træne algoritmen, fortæller Søren Brunak. Den kunstige intelligens havde adgang til sygdomshistorik fra omkring 3 millioner amerikanere op til 21 år tilbage, og 6 millioner danskere hele 45 år tilbage.
Af disse blev 24.000 danskere og 4.000 amerikanere diagnosticeret med bugspytkirtelkræft. Det er første gang, man har udført et lignende forsøg i så stort et omfang, fortæller professoren.
… vores medicinske historik bliver nemlig tilknyttet vores personnummer, og det har stor værdi for læger og forskere.
Det er helt unikt for Danmark. I Tyskland, for eksempel, flyttes patientdata ikke altid fra læge til læge eller hospital til hospital, og derfor kan patientjournalerne starte helt forfra, når en person eksempelvis flytter.
Derfor var det også svært for forskerne at finde befolkningsgrupper uden for Danmark, som den kunstig intelligens kunne øve sig på, beretter Søren Brunak.
Men en mulighed viste sig i et amerikansk sundhedssystem for ansatte i militæret, Veterans Affairs. Den er nemlig livslang, og derfor havde den tilstrækkelig information om de enkelte patienter til at kunne bruges i studiet.
Den kunstige intelligens fik på forhånd ikke nogle hints om, hvad den skulle kigge efter, og skulle selv finde frem til mønstre, der kunne vise tegn på en fremtidig bugspytkirtelkræft-diagnose.
»I stedet for at bruge kendte risikofaktorer er den kunstige intelligens i stand til at estimere kræftrisikoen efter at have lært at diskriminere mellem patienterne med kræft og dem uden,« siger en anden af studiets førsteforfattere, Davide Placido fra Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Jessica Xin Hjaltelin tilføjer, at den kunstige intelligens fandt mange at de tegn på øget risiko for bugspytkirtelkræft, man kendte i forvejen, såsom sukkersyge og kronisk betændelse i bugspytkirtlen.
»Heldigvis - for det er et tegn på, at den netop kan opfange risikofaktorer relateret til bugspytkirtelkræft,« siger hun til Videnskab.dk og fortsætter:
»Men den fandt også mønstre, som er mindre kendte. Galdesten, for eksempel.«
Hun understreger dog, at det ikke nødvendigvis betyder, at der dermed er en årsagssammenhæng mellem galdesten og bugspytkirtelkræft.
Du kan læse mere om årsagssammenhæng, korrelation og kausalitet i denne artikel.
På trods af gode resultater er den kunstige intelligens dog ikke helt klar til at blive rullet ud i det danske sundhedssystem endnu, mener både forskerne bag og Martin Sillesen.
Sidstnævnte påpeger blandt andet, at mange potentielle kræftpatienter vil blive forbigået af den kunstige intelligens, fordi den kun kan tage stilling til patienter, der har været i kontakt med sundhedsvæsenet.
»Lige nu er den baseret på det såkaldte ICD10-system,« fortæller han til Videnskab.dk.
»Det betyder, at man allerede skal have fået diagnoser hos lægen, hvis man skal indgå i den kunstige intelligens beregninger. Alle andre vil ikke blive opdaget af den. Så selvom det er flotte resultater, studiet viser, så er den ikke umiddelbart klar til at blive rullet ud som screeningsværktøj endnu,« siger forskningslektoren.
Det er forskerne bag studiet er enige i, men tilføjer, at »det bestemt er planen at inkorporere data fra den praktiserende læge og andre kilder.«
»Vores gæt er, at der går 1 til 2 år, før man kan begynde at bruge vores kunstige intelligens,« siger Søren Brunak til Videnskab.dk.
Jessica Xin Hjaltelin tilføjer, at studiet er et proof of concept-studie, og at metoden potentielt kan bredes ud til flere kræfttyper. Proof of concept betyder, at studiet beviser, at et koncept er muligt.
Dertil, fortæller Martin Sillesen, er bugspytkirtelkræft en »lidt speciel diagnose,« da den ofte først gives lang tid efter, at patienten og lægerne godt ved, at patienten har sygdommen.
For at diagnosen kan gives og registreres, skal der nemlig først tages vævsprøver, og det er omstændeligt og besværligt at få fat på, fortæller han.
Det vil sige, at mange af de patienter, den kunstige intelligens vil fange, allerede vil have en kraftig mistanke om at være syg med bugspytkirtelkræft, forklarer forskningslektoren.
»Så på den korte bane er den ikke så brugbar endnu,« siger Martin Sillesen.
Søren Brunak fortæller, at det er et rigtigt forbehold at gøre opmærksom på.
»Man skal dog huske at vi har forskellige black-out-vinduer, før diagnosen stilles, i de data, vi putter ind i algoritmen. Det vil sige, at den kunstige intelligens får ikke adgang til de seneste analyser, hvor det kan blive mere tydeligt, at patienten kan have bugspytkirtelkræft, selvom de endnu ikke har fået diagnosen,« fortæller han.
Martin Sillesen tilføjer afsluttende, at studiet særligt er spændende, fordi det viser potentialet af den store mængde sundhedsdata, vi har i Danmark.
»Det er data, som vi bruger alt for lidt, og som jeg er overbevist om vil kunne redde mange patienter,« siger Martin Sillesen.
