Et klippestykke eller en komet fra rummet kan forårsage langt værre skader end atombomber. Men vi mangler systematisk overvågning og har intet beredskab mod truslen fra rummet, lyder kritikken fra forskere.
\ Automatisk oplæsning
Et klippestykke eller en komet fra rummet kan forårsage langt værre skader end atombomber. Men vi mangler systematisk overvågning og har intet beredskab mod truslen fra rummet, lyder kritikken fra forskere.
Om morgenen 30. juni 1908 skete en voldsom eksplosion på himlen over et øde område i Sibirien.
En asteroide – eller måske en isklump – fra rummet eksploderede med en kraft, som fik millioner af træer til at knække som tændstikker i gigantiske områder af de sibiriske skove.
»150 kilometer væk gik der ild i folk, som var udenfor, og 600 kilometer derfra blev folk blæst i havnen på grund af trykbølgen. Det tyder alt sammen på, at det var en eksplosion i størrelsesordenen af 1.000 Hiroshima-atombomber,« siger Uffe Gråe Jørgensen, som er professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
»Det skete i et område, som var ganske øde, og derfor var der ikke hundredtusinder af mennesker, som døde. Men det ville der have været, hvis det var sket i Europa,« tilføjer han.
Tunguska-eksplosionen i Sibirien er det nyeste eksempel fra historien på et større nedslag fra rummet, og forskere advarer om, at det kan ske igen. Vi aner bare ikke hvor eller hvornår.
»Det kan ske i morgen, men det kan også ske om 100 år. Det betyder ikke, at vi skal gå rundt og være bange, men vi burde tage truslen mere seriøst, end vi gør i øjeblikket,« siger Michael Linden Vørnle, som er astrofysiker ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.
Sammen med Uffe Gråe Jørgensen kritiserer han, at Danmark ikke har noget beredskab parat til at håndtere en situation, hvor et klippestykke eller en isklump fra rummet er på vej ned mod Jorden.
»Beredskabsstyrelsen burde lave scenarier for, hvordan vi skal håndtere en kollision med en asteroide eller komet. Hvordan skal det håndteres, hvis vi ved det en time i forvejen, en dag i forvejen eller en måned i forvejen? Det er for sent at begynde at diskutere, når kollisionen først er på vej,« siger Uffe Gråe Jørgensen.
Han understreger, at et mindre klippestykke fra rummet vil være svært at opdage i god tid, før det kolliderer med Jorden, men selv kort tids varsel kan gøre en forskel, mener han.
»En mindre sten-asteroide på 10 meter ser vi måske højst en time eller to, før den rammer. Men den kan have samme kraft som atombomben i Hiroshima. Hvis vi har en times varsel, kan vi ikke nå at evakuere folk, men der vil være en langt større chance for at overleve, hvis folk får besked om at gå i kælderen eller søge dækning. Det vil kunne redde en stor procentdel,« vurderer Uffe Gråe Jørgensen.
Som eksempel henviser han til et nedslag i den russiske by Tjeljabinsk i 2013, hvor et cirka 18-19 meter stort klippestykke fra rummet ramte Jordens atmosfære og udløste en eksplosion, der var omkring 33 gange så kraftig som atombomben over Hiroshima i 1945 – læs mere her.
Ingen døde, men masser af mennesker og bygninger kom til skade i området omkring Tjeljabinsk.
»Omkring 1.000 mennesker kom på hospitalet. Mange fordi de løb hen til vinduet, så snart de så lyset fra eksplosionen på himlen. Da trykbølgen kom efterfølgende, blev ruderne smadret, og de fik glasskår boret ind i kroppen,« fortæller Uffe Gråe Jørgensen.
»Hvis man havde vidst det fem minutter i forvejen, kunne man have udsendt et varsel om, at folk skulle lægge sig ned under deres seng eller et bord. Det kunne have sparet mange skader, og det er så simpelt, at jeg må tage mig til hovedet over, hvorfor vi ikke har den slags planer herhjemme.«
Videnskab.dk har kontaktet Beredskabsstyrelsen for at få svar på kritikken, og her henviser man videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Videnskab.dk har derfor bedt styrelsen svare på, hvilket beredskab Danmark har i forhold til nedslag fra rummet.
Det skriftlige svar på spørgsmålet lyder som følger:
»Det internationale samarbejde om at observere, beregne og varsle omkring nærjordsobjekter er generelt kendetegnet ved åbenhed og samarbejde. Vi deler viden og observationer, da alle har en fælles interesse i at kende til en risiko for sammenstød og på længere sigt også at blive i stand til at forhindre et sammenstød,« skriver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i sit svar til Videnskab.dk
»Samtidigt er det vigtigt at sige, at der er meget lille risiko for, at et nedslag fra et nærjordsobjekt rammer Danmark. Og der kendes ikke pt. til nogen akut risiko for, at Jorden skulle blive ramt af en asteroide.«
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen oplyser desuden, at det vil være Uddannelses- og Forskningsministeriet, som bliver kontaktet, hvis internationale samarbejdspartnere opdager et objekt fra rummet, som har retning mod Danmark.
Hvad sker der, hvis et varsel bliver sendt uden for ministeriets kontortid?
»Det er forventningen, at objekter, der kan detekteres fra Jorden, vil blive detekteret i så god tid, at der kan udsendes generelle varsler.«
Det er imidlertid langt fra sikkert, at denne forventning holder stik, lyder det fra forskerne.
Mindre objekter – såsom asteroiden, der eksploderede over Tjeljabinsk i Rusland i 2013 – vil sagtens kunne gå under radaren indtil få dage, timer eller minutter før sammenstødet med Jorden, lyder det fra både Michael Linden-Vørnle og Uffe Gråe Jørgensen.
Eksempelvis blev Tjeljabinsk-asteroiden først opdaget, da den var eksploderet.
»Hvis man skal opdage og varsle om en meteor som den i Tjelabinsk, så kræver det systemer, som overvåger himlen hele tiden, og det har vi ikke. I Danmark har vi ingen, som overvåger himlen hele tiden og heller ikke noget varslingsystem,« siger Michael Linden-Vørnle.
»I 2017 lykkedes det os på DTU at overbevise Beredskabsstyrelsen om at inkludere rumvejr på listen over ting, vi skal bekymre os om. Til den opdaterede version i 2022 forsøgte vi også at overbevise dem om, at de burde tage nedslag fra kometer og asteroider med på listen, men det lykkedes ikke,« siger Michael Linden-Vørnle.
Professor Uffe Gråe Jørgensen vurderer, at det ikke nødvendigvis vil være en voldsom udgift at løfte Danmarks overvågning af objekter fra rummet.
Han henviser til, at militærets radarer i forvejen skanner himlen over Danmark, »og det burde være simpelt at lade et AI-system klassificere, om en meteoride er inden for minutters eller timers kollision« med et område i Danmark.
»Det er kun den politiske vilje, der mangler, men hverken overvågningen eller varslingssystemerne, vil jeg tro,« siger professoren.
Spørger man lektor Rasmus Dahlberg, som forsker i katastrofehåndtering og beredskabsvidenskab, er det ikke så overraskende, at Danmark ikke har et specifikt beredskab mod truslen fra nedslag fra rummet.
I Danmark har vi nemlig en såkaldt ’helhedsorienteret beredskabsplanlægning', hvor kriser og katastrofer som udgangspunkt håndteres ud fra de samme principper.
»Den danske og nordiske beredskabstilgang bruger som udgangspunkt de samme krisestyringsmekanismer, ligegyldigt hvad der sker. Det adskiller sig fra tilgangen i mange sydeuropæiske lande, hvor man har mange forskellige beredskaber mod specifikke trusler. Begge tilgange har styrker og svagheder,« siger Rasmus Dahlberg, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.
En styrke ved de specifikke beredskaber i Sydeuropa kan være, at håndteringen af særlige trusler bliver særdeles velfungerende, mens ulempen kan være, at beredskabet er mindre smidigt og succesfuldt, hvis en katastrofe opstår, som man ikke havde tænkt på i forvejen, forklarer Rasmus Dahlberg.
»I Danmark er tankegangen, at 80 procent af alle kriser skal håndteres på samme måde, ligegyldigt hvad der sker. Det handler om at koordinere håndteringen af tilskadekomne, evakuere folk og indkvartere dem andre steder - ligegyldigt om en asteroide falder ned, eller der sker et udslip fra en kemisk fabrik eller Roskilde Fjord går over sine bredder,« siger han.
Katastrofeforskeren henviser til, at Beredskabsstyrelsen og politiet senest har fået et nyt system til rådighed, kaldet S!renen, som gør det muligt at sende advarsler ud på telefonen i forbindelse med større ulykker og katastrofer.
Her vil man eksempelvis også kunne udsende et varsel om at gå i kælderen eller gemme sig under et bord i forbindelse med et nedslag fra rummet.
»Så svaret til rumforskerne er, at hvis en asteroide er på vej mod Hjørring, så skal du gøre præcis det samme som ved alle andre katastrofer: Ring 112. Og så vil krisen blive koordineret på tværs af myndigheder af den nationale tværgående krisestab NOST, ligesom hvis der skete en terrorhændelse, et atomudslip eller en højvirulent pandemisk sygdom,« siger Rasmus Dahlberg.
Han påpeger imidlertid, at det er vigtigt, at det danske beredskab har et døgnbemandet telefonnummer, som internationale aktører kender og kan kontakte, hvis de opdager at en meteorit, asteroide eller lignende har retning mod Danmark.
»Det nytter ikke noget, at et observatorium ringer og ringer til Forskningsministeriet, fordi de har opdaget, at en meteorit er på vej mod Hjørring, men så er det uden for kontortid. Så det er vigtigt, at der er et operationscenter, som kan modtage, forstå og handle på beskeden. Det ved jeg ikke, om der er styr på,« siger Rasmus Dahlberg og henviser til, at det tidligere har været fremme, at der har manglet et tydeligt kontaktpunkt i Danmark, hvis der skulle være en kraftig solstorm på vej, som kan gå ud over os.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen oplyser til Videnskab.dk, at »FN-netværket International Asteroid Warning Network (IAWN) og FN-partnerskabet Space Mission Planning Advisory Group (SMPAG) er vigtige fora i forhold til det internationale samarbejde« omkring overvågning og håndtering af truslen fra rummet.
»Danmark deltager ikke direkte i de to fora, men vi deltager indirekte gennem vores medlemskab af både Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og European Southern Observatory (ESO),« skriver styrelsen.
Hvem/hvad er kontaktpunktet for disse internationale samarbejder?
»Skulle der opstå en risiko for sammenstød med et kendt nærjordsobjekt, vil varsler blive delt via ovenstående netværk. ESA vil varsle sine medlemsstater, herunder Danmark. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil så orientere beredskabsmyndighederne, som vil håndtere den konkrete hændelse,« oplyser Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i sit skriftlige svar til Videnskab.dk.
Men hvor stor er risikoen overhovedet for, at vi i Danmark – eller på verdensplan – bliver ramt af en katastrofe, som ryger ned over os fra rummet?
Generelt peger forskningen på, at jo større objektet fra rummet er, des mindre er sandsynligheden for, at vi vil blive ramt af det. Hvis man kigger på historikken over, hvad der er styrtet ned på Jorden, er de store objekter i hvert fald sjældnere end de små. Til gengæld vil katastrofen naturligt nok blive mere omfangsrig, jo større objektet er.
»Man kender cirka 20.000 asteroider, som årligt kommer tæt på Jordens bane. Omkring 1.000 af dem er mere end 1 kilometer i diameter, og hvis Jorden kolliderede med en af dem, ville det efter al sandsynlighed være slut for menneskeheden,« siger Uffe Gråe Jørgensen.
Det er usikkert, hvor ofte asteroider i den katastrofale 1-kilometers-størrelse rammer Jorden, men estimater lyder, at det sker cirka for hvert 500.000 år. Med andre ord er det yderst usandsynligt, at vi kommer til at opleve en sådan katastrofe, påpeger Uffe Gråe Jørgensen.
»Sandsynligheden for, at det vil ske indenfor en overskuelig årrække, er helt ekstremt lille. Omvendt vil det være en katastrofe af en størrelsesorden, vi aldrig har set før, hvis det sker. Så hvordan laver man risikoanalyser af den slags? Det er meget vanskeligt at forholde sig til,« siger han.
Dermed påpeger både Uffe Gråe og Michael Linden-Vørnle, at vi som enkeltpersoner ikke behøver at gå og bekymre os om et dommedagsnedslag fra rummet, men de mener alligevel, at politikere og myndigheder burde gøre det for en sikkerheds skyld.
Desuden arbejder forskere på at udvikle manøvrer, som potentielt i fremtiden vil gøre os i stand til at ændre kursen på en asteroide med kurs mod Jorden, hvis vi opdager den i tide.
Et skridt i den rigtige retning var DART-missionen i 2022, hvor man lod et rumfartøj hamre ned i en asteroide, og dermed blev det i hvert fald bevist, at det er muligt at ændre en asteroides bane.
Men hvad så med mindre nedslag, som vi har set på Jorden i de seneste århundreder – hvor hyppigt sker de?
Ifølge forskersammenslutningen The Planetary Society estimerer forskningen generelt, at risikoen for et nedslag fra et objekt i samme størrelse, som det der styrtede ned i Tunguska i Sibirien, formentlig sker cirka for hvert 1.000. år.
Tuguska-nedslaget medførte som nævnt ingen katastrofe med hundredtusindvis af døde mennesker, blandt andet fordi det skete i et øde område. Og det hører med til risikoberegningen, at store dele af kloden – eksempelvis oceanerne – netop er ubeboede ligesom området, hvor Tunguska-begivenheden skete.
»Hvis man anslår, at kun 10 procent af Jordens overflade er let eller tæt befolket, vil en trussel mod mennesker fra et sådant nedslag sandsynligvis ske én gang for hver 10.000 år,« oplyser The Planetary Society.
En mindre meteor på størrelse med det 18-19 meter store klippestykke, som ramte ned i Tjelabinsk i Rusland i 2013, estimeres at ramme på Jorden omkring cirka hvert 60-80 år. Igen er der større sandsynlighed for, at en sådan meteor vil ramme ned i havet eller et andet ubeboet område, end at den rammer en storby som eksempelvis København.
Du kan blive klogere på nedslag fra rummet i en lang række artikler på Videnskab.dk – se eksempelvis Kan man standse en asteroide med kurs mod Jorden?, Hvad gør vi hvis en komet har kurs mod Jorden eller Hvor ofte bliver Jorden ramt af asteroider og kometer?
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.
