Kritik af dansk rum-indsats: Spinder alt for lidt guld på Andreas Mogensen

Dansk erhvervsliv og rumforskning står over for et kæmpe potentiale med en førende dansk astronaut, som snart skal af sted på mission i rummet.

Men vi går glip af chancen for at få fuldt udbytte af Andreas Mogensens rumrejse, for Danmark investerer alt for lidt i den europæiske rumfartsorganisation ESA, lyder kritikken fra flere rumforskere og Dansk Industri.

Ifølge ESA’s konvention har Danmark nemlig krav på at få sin investering i ESA retur i form af kontrakter til industri og forskningsinstitutioner.

»Det er super ærgerligt, at vi som land ikke bakker ordentligt op om Andreas Mogensen. Det er sjældent, at et lille land som Danmark fostrer en eliteastronaut. Men nu har vi gjort det, og så opfører vi os alligevel middelmådigt i stedet for at udnytte potentialet ved, at vi virkelig har en superstjerne-astronaut,« siger Anja C. Andersen, som er professor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Danmarks andel i ESA falder

På et netop overstået ministermøde kunne ESA præsentere en rekordstor stigning i sit budget, idet medlemslandene samlet set gav 17 procent mere til rumorganisationen end til sidste møde i 2019.

Men mens mange af de øvrige landes ministre havde slæbt større pengeposer med til budgetforhandlingerne, faldt Danmarks andel i det samlede budget fra 0,9 til 0,8 procent.

»Det er meget ærgerligt for dansk rumforskning og dansk industri. Problemet er, at vi går glip af muligheder for at få politisk indflydelse og for at skaffe vigtige ordrer hjem til Danmark,« siger professor ved DTU Space, John Leif Jørgensen, som forsker i rumteknologi og deltager i en række internationale missioner.

Sammen med andre rumforskere og industri har han i årevis råbt højt om, at Danmark burde øge sit budget til ESA, fordi det »dybest set er en god forretning« at investere i rumfart.

Hvor trist! Uden en regering sidder Danmark på sidelinien når Europa og @esa i disse dage tager vigtige beslutninger om vores fælles fremtid. Mens andre lande øger deres bidrag væsentligt, vil Danmarks forblive uændret. Det vil have stor betydning for dansk industri og forskning. https://t.co/e14t2OUkeY

— Andreas Mogensen (@Astro_Andreas) November 22, 2022

DI: Danmark nøler

Det samme mener man i Dansk Industri:

»Vi kan se, at rumområdet er i kæmpe vækst i Danmark, og vi har en dansk astronaut i rummet næste år. Så vi burde udnytte vores momentum, men i stedet nøler vi, så vi går glip af indflydelse og ordrer og potentielt også arbejdspladser,« siger chefkonsulent i interesseorganisationen Dansk Industri, Henrik Navntoft Sønderskov.

I ESA’s nye budget har Danmark forpligtet sig til at bidrage med 136 millioner euro for de næste fem år. Til sammenligning bidrager vores nabolande Norge og Sverige med henholdsvis 281 og 317 millioner euro.

»Rummet er vigtigtere end nogensinde. Så det er sindssygt ærgerligt, at vores nordiske naboer har langt flere midler afsat til ESA, end vi har i Danmark,« siger Henrik Navntoft Sønderskov, som understreger, at rummet ikke kun drejer sig om klassisk rumfart, men også spænder over teknologier, sikkerhed, kommunikation, klimaforskning med mere.

Professor: Fordobl investering i ESA

Professor ved Københavns Universitet Anja Andersen mener, at det ville »klæde Danmark som vidensland,« hvis vi var dobbelt så ambitiøse i vores økonomiske bidrag til ESA.

I en rapport om rumerhverv i Danmark fra 2018 udtrykker en række danske rumfartsvirksomheder også ønske om, at Danmark fordobler sit bidrag til ESA’s frivillige programmer.

»Jeg har svært ved at forstå, hvorfor vi i Danmark er så uambitiøse, når det kommer til rummet. Det er det mest højteknologiske, som findes, og der er lavet alle mulige rapporter, som viser, det er en rigtig god forretning for Danmark at investere i rummet. Vi får hver en krone flere gange igen,« siger Anja Andersen.

Anja Andersen påpeger, at de ekstreme forhold i rummet stiller høje krav til rumteknologi, og derfor bringer rumforskningen »ofte helt nye og banebrydende teknologier på banen, som ender med at gavne os på Jorden.«

»Problemet er, at en investering i rummet er en investering på den lange bane. Og politikerne sidder kun i Folketinget 3-4 år ad gangen, og en minister lever typisk endnu kortere. Men det ærgrer mig på vores lands vegne, at man ikke tænker mere langsigtet,« siger hun.

Det rette tidspunkt?

Men nogle vil måske mene, at det ikke er det rigtige tidspunkt at øge budgettet til rumfart, når folk lider økonomisk under inflation, energikrise og krig i Europa?

»Jeg mener netop, at det er nu, vi skal bruge penge på rumforskning, for det er forskningen, som er med til at finde løsninger, som gavner os alle sammen,« siger Anja Andersen.

Samme melding kommer fra ESA:

»Når man står over for økonomiske vanskeligheder, er det vigtigt at investere klogt i industrier, der skaber job og velstand i Europa. Gennem denne investering bygger vi et Europa, hvis rumdagsorden afspejler dets politiske og fremtidige økonomiske styrke,« lyder det i en pressemeddelelse fra Josef Aschbacher, ESA’s generaldirektør.

Han udtrykker tilfredshed med ESA’s samlede budget, som blev enstemmigt vedtaget af de 22 medlemslande. Samlet lød budgettet på 16,9 milliarder euro for 2023-25 – en stigning på 17 procent i forhold til det seneste budget fra 2019.

På trods af den rekordstore stigning i budgettet fik ESA imidlertid ikke hevet de 18,5 milliarder euro hjem, som organisationen havde håbet på, skriver Space News.

Danmarks budget er uændret

Under budgetforhandlingerne hos ESA forblev Danmarks bidrag til organisationen stort set uændret, idet Uddannelses- og Forskningsministeriet blot videreførte sit budget til ESA fra finansloven for 2022.

Uden en regering kan ministeriet ikke ændre på bevillingerne til ESA og frem for at sende en minister som de øvrige lande, var Danmark repræsenteret af en embedsmand til forhandlingerne.

»Vi har dygtige embedsmænd, som gør det så godt, de kan. Men de har ikke samme mandat til forhandlingerne som en minister, og det er bare super ærgerligt. Det er en chance, vi forspilder for at få indflydelse. Forhandlingerne sker kun hvert tredje år,« siger Anja Andersen.

Løfter om flere penge til rummet

Professor John Leif Jørgensen henviser til, at fungerende forskningsminister Jesper Petersen (S) i oktober udtalte til et radioprogram på Radio 4, at han ønskede at hæve Danmarks budget til ESA med 34,2 procent.

»Men den slags tiltag kan hverken han eller ministeriet gennemføre i den nuværende situation. Det er ikke ministeriets skyld. Det er bare sindssygt dårlig timing, som går ud over dansk rumfart,« siger professor John Leif Jørgensen.

»Men det var en opløftende melding, for vi har råbt højt om at øge budgettet i årevis uden held. Men nu må vi se, om der stadig er øget vilje til at gøre noget ved problemet, når vi får en regering,« siger John Leif Jørgensen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser til Videnskab.dk, at en kommende regering potentielt set godt kan vælge at ændre budgettet til ESA, hvis den ønsker det.

Forskere: Lav et rumagentur

Flere forskere og andre rumaktører har gennem tiden kritiseret, at Danmark ikke har et rumagentur eller en rumstyrelse, som kan varetage Danmarks interesser i rummet og forhandle med ESA og NASA.

Professor John Leif Jørgsensen mener, at vi med et rumagentur eller en rumstyrelse ville kunne sørge for, at Danmark fik mere ud af sine investeringer i ESA i stedet for at samle »krummerne op efter de andre,« lande, som han formulerer det.

»Alle andre lande har rumagenturer til at forhandle for sig, men Danmark mangler en stærk spiller, som kan sætte danske fingeraftryk på ESA og NASA og hente vigtige ordrer hjem til Danmark,« siger John Leif Jørgensen, som får opbakning af Anja Andersen:

»Jeg forstår simpelthen ikke, at vi ikke har det. Det er en del af hele problemet med, at vi ikke er ambitiøse på rumområdet,« siger hun.

Forsknings- og Uddannelsesministeriet oplyser, at de ikke kan udtale sig i sagen, ligesom det ifølge ministeriet heller ikke er praksis, at den fungerende forskningsminister udtaler sig i sager som denne.