Kritik: Danmark står på sidelinjen under økonomisk rumfartseventyr

Der skal langt flere penge og større ambitioner på bordet, hvis Danmark skal være med i det store økonomiske rumeventyr, som tager form i disse år.

Sådan lyder reaktionen fra astronaut Andreas Mogensen og flere rumfartsaktører oven på regeringens seneste økonomiske håndsrækning til dansk rumfart.

Konkret mener flere forskere og Dansk Industri, at politikerne mindst bør fordoble den nuværende investering i den europæiske rumfartsorganisation ESA.

»Rumfartsindustrien er allerede i enorm vækst. Hvis vi bare står på sidelinjen i Danmark, vil det være vores nabolande, der nyder godt af muligheden for en enormt god investering, som kan være med til at skabe arbejdspladser og velfærd,« siger den danske astronaut Andreas Mogensen, som arbejder for ESA og skal på mission i rummet senere i år.

»Så hvis vi ikke skal sakke bagud, men blot komme op på samme niveau som vores nabolande, burde vi fordoble vores bidrag til ESA,« tilføjer han.

Samtidig påpeger han, at det danske bidrag til ESA »desværre« også går ud over hans chancer for at blive udvalgt som astronaut til de kommende missioner til Månen under den såkaldte Artemis-mission.

Politikere afsætter 78,2 mio. ekstra til ESA

Det er langt fra første gang, at rumfartsaktører råber højt for at få politikerne til at afsætte flere penge til rumfarten.

I november 2022 lagde ESA sit budget for de næste tre år, og her kunne ESA præsentere en rekordstor stigning i sit budget.

Men mens mange af de øvrige ESA-landes ministre havde slæbt større pengeposer med til budgetforhandlingerne, faldt Danmarks andel i det samlede budget fra 0,9 til 0,8 procent.

Det vakte kras kritik fra flere rumforskere her på Videnskab.dk. Ifølge ESA's konvention har Danmark nemlig krav på at få sin investering i ESA retur i form af kontrakter til industri og forskningsinstitutioner.

»Jeg har svært ved at forstå, hvorfor vi i Danmark er så uambitiøse, når det kommer til rummet. Det er det mest højteknologiske, som findes, og der er lavet alle mulige rapporter, som viser, det er en rigtig god forretning for Danmark at investere i rummet. Vi får hver en krone flere gange igen,« lød det dengang fra Anja C. Andersen, som er professor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, og som også opfordrede til en fordobling af ESA-budgettet.

Siden da har regeringen sammen med ni øvrige partier valgt at afsætte et ekstrabeløb i 2023 på »78,2 millioner kr. til at styrke den danske deltagelse« i ESA via den del af finansloven, der hedder forskningsreserven.

Minister: Højeste bidrag til ESA i 10 år

Beløbet skal altså lægges oveni de cirka 734 millioner kroner, som Danmark under ESA’s budgetforhandlinger i november afsatte til ESA for perioden 2023-2025.

Dermed er et bredt flertal i Folketinget blevet »enige om at hæve det danske bidrag til ESA til det højeste i mere end 10 år,« påpeger uddannelses- og forskningsministeren.

»At der er et ønske om endnu flere penge, kommer ikke bag på mig. Det er svært at finde et forskningsområde, hvor det ikke er tilfældet. Jeg synes, vi har lavet en fornuftig prioritering i denne omgang,« lyder det i en skriftlig kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (Moderaterne) til Videnskab.dk.

Kritikerne mener imidlertid ikke, at den nye pengepose til ESA rækker langt.

»Det er et godt første skridt på vejen til at øge Danmarks bidrag, men der er stadig lang vej op til de andre lande, som vi normalt sammenligner os med,« siger Andreas Mogensen.

»Og hvis der ender med at være tale om et engangsbidrag, gør det reelt ikke den store forskel.«

DI: Danmark er sat uden for døren

Uddannelses- og forskningsministeriet oplyser netop, at de 78,2 millioner er et engangsbesløb, men at emnet politisk kan drøftes ved kommende forhandlinger.

Dansk Industri er enig i, at 78,2 millioner som engangsbeløb »ikke gør den store forskel« og mener ligeledes, at politikerne »mindst bør fordoble det samlede bidrag til ESA.«

I en rapport om rumerhverv i Danmark fra 2018 udtrykker en række danske rumfartsvirksomheder også ønske om, at Danmark fordobler sit bidrag til ESA’s frivillige programmer.

»Problemet er, at der er store, vigtige projekter på ESA’s menukort, som vi slet ikke er en del af. Det er først i det øjeblik, at Danmark betaler og tilmelder sig, at danske universiteter og virksomheder kan få lov at byde ind på udviklingsprojekter i ESA’s frivillige programmer. Hvis ikke vi medfinansierer, er vi sat uden for døren,« siger Mikkel Haarder, som er underdirektør for forskning og uddannelse i Dansk Industri, til Videnskab.dk.

Rumfart medfører vilde opfindelser

Spørger man Mars-forsker Jens Frydenvang, ser han også gode grunde til at fordoble det danske bidrag til ESA for at komme på niveau med vores skandinaviske naboer.

»For det første fordi det er en god investering i højteknologi, som kan komme os alle sammen til gode i sidste ende,« siger Jens Frydenvang, som er adjunkt ved Centre for Star and Planet Formation på Københavns Universitet og involveret i flere NASA-missioner til Mars.

»Når man udvikler teknologi til rumfart, skal man løse en masse unikke udfordringer for at kunne klare de barske forhold i rummet. Det kræver nytænkning, og der er masser af historisk evidens for, at det medfører opfindelser og udvikling, som kommer os til gavn her på Jorden,« siger han.

Du kan blandt andet få konkrete eksempler på opfindelser fra rumfarten i artiklen 5 rum-opfindelser du ikke ville være foruden i din hverdag.

Men udover potentiel økonomisk gevinst og konkrete opfindelser fra rumfarten, understreger Jens Frydenvang også, at rumfarten bidrager med vigtig viden, som er med til at udvide vores horisont.

»Som mennesker har vi altid været fascineret af opdagelsesrejser, og i dag er udforskningen af rummet nok de mest direkte opdagelsesrejser. Vi ved reelt ikke, hvad der kommer rundt om næste hjørne, når vi kører rundt på Mars, for ingen har været der før,« siger han.

Allerede vækst i rumfart

Både Dansk Industri, Jens Frydenvang og astronaut Andreas Mogensen påpeger, at rumfartsindustrien i disse år oplever en hastig udvikling og vækst.

Dermed er Danmark nødt til at hoppe med på vognen, før vi pludselig er sakket for langt bagud, mener Andreas Mogensen.

»Rumfartsindustrien er allerede i enorm vækst, og alle økonomiske prognoser siger, at det vil fortsætte og vokse helt enormt – vi taler mange, mange milliarder dollars globalt. Hvis ikke vi er med i Danmark, kommer vi til at gå glip af en unik chance, og det er synd,« siger Andreas Mogensen og forsætter:

»Særligt fordi det er en industri, som passer rigtig godt til Danmark. Vi kan ikke konkurrere på masseproducerede varer, men vi kan konkurrere på højteknologiske løsninger, som kræver højtuddannede medarbejdere. Så hvis ikke vi er med, går vi glip af vækst og muligheden for at skabe arbejdspladser og gøre samfundet rigere i fremtiden,« vurderer han.

Mange vil måske tænke, at 78,2 millioner ekstra til ESA er rigtig mange penge. Vi står midt i en krisetid med høj inflation, så hvorfor ikke hellere bruge pengene hernede på Jorden frem for på rumfart?

»Rumfart handler om mange forskellige ting. Først og fremmest om at udvide horisonten både fysisk ved at rejse ud, men også mere abstrakt. Det handler om at blive klogere og indsamle viden, som er til gavn for os her på Jorden. En stor del af rumfartsprojekter handler netop om at forstå selve Jorden og klimaet,« siger Andreas Mogensen.

Han forklarer, at man med hjælp fra satellitter eksempelvis måler CO₂ i atmosfæren, tykkelsen af havis ved polerne, afsmeltning af gletsjere og lignende.

»Uden rumfart ville vi ikke være i stand til at forstå klimaændringerne, som vi gør i dag. Så rumfart er ikke kun abstrakt forskning langt borte fra Jorden,« siger Andreas Mogensen og fortsætter:

»Samtidig må jeg også sige, at selvom 78,2 millioner er voldsomt mange penge for almindelige mennesker som du og jeg, så er det et forsvindende lille beløb, hvis man sammenligner med andre poster på finansloven,« siger han.

Hvad betyder det konkret for dig som dansk ESA-astronaut, hvor meget Danmark betaler til ESA?

»Helt basalt er ESA en organisation drevet af medlemslande, og jo mere du betaler til puljen, des mere har du at skulle sige. Så som med så meget andet, er det sådan, at betaler du, er du med og har indflydelse. Og betaler du ikke, har du ikke noget at skulle have sagt.«

Men har det danske bidrag indflydelse på, hvad du kan lave som astronaut på din næste mission?

»Nej, så lavpraktisk er det ikke. Men det er klart, at taler vi om fremtiden, når der skal vælges astronauter til de kommende måne-missioner, så spiller landenes bidrag en rolle. Min chance for at komme til Månen er meget lille, fordi jeg kommer fra et lille land. Det bliver sandsynligvis en tysker, franskmand eller italiener, for det er tre store lande med store bidrag til ESA, og de vil gerne have deres nationale astronauter til Månen. Så på den måde spiller det danske bidrag en rolle i forhold til mine muligheder for fremtidige missioner, men ikke i forhold til min næste mission.«

Så selvom du måske blev udvalgt som bedste astronaut med henblik på at komme til Månen, ville det danske bidrag til ESA afskrive dine muligheder?

»Ja, sådan er det desværre,« siger Andreas Mogensen.

Ud over at løfte det danske bidrag til ESA, slår den danske astronaut også til lyd for at »øge det danske bidrag til forskning helt generelt.«

Andreas Mogensen mener, at vi skal væk fra den mere end 15 år gamle målsætning om, at det offentlige forskningsbudget skal ramme 1 procent af BNP og ønsker sig i stedet et langt større forskningsbudget.

Flere organisationer stod netop også frem med på Videnskab.dk for nyligt med kritik af regeringens ambitionsniveau for dansk forskning og opfordrede til at hæve forskningsbudgettet til 1,5 procent af BNP.